Min veninde har mistet sit barn

God-mor skriver:

Puha, det lyder også helt forfærdeligt.  Fejlede hendes dreng heller ikke noget? 

Sorg tackles meget forskelligt, og min veninde vil gerne ud og gå tur og hygge ude. Men i starten var de også kun hjemme, og sørgede og havde besøg så de ikke skulle være alene. Det ved jeg var rart for dem, det ikke at stå helt alene derhjemme 

Det er bare så meningsløst, og man tror altid det sker for folk man ikke kender og pludselig kan det ramme ens nærmeste eller en selv. Det har i hvert fald lært mig en masse, og at man ikke kan tage noget forgivet og at man aldrig ved hvad der sker i morgen. 

Nej han blev obduceret og der var intet at finde. 

Synes det lyder som om du gør alt det rigtige for din veninde og hvad hun har brug for. 

Det er meget meningsløst og pisse uretfærdigt. Det her ligger 10 år tilbage så jeg selv var meget ung og selv er sted hvor jeg var sikker på at jeg aldrig skylle have børn. Så jeg blev ikk påvirket på samme måde som du er blevet. Men havde det været idag hvor jeg selv har fået mig en skøn lille dreng. Så havde jeg også været bange i lang tid for at miste ham. Så forstår dig aå udemærket godt 

AnoMor skriver:

Nej han blev obduceret og der var intet at finde. 

Synes det lyder som om du gør alt det rigtige for din veninde og hvad hun har brug for. 

Det er meget meningsløst og pisse uretfærdigt. Det her ligger 10 år tilbage så jeg selv var meget ung og selv er sted hvor jeg var sikker på at jeg aldrig skylle have børn. Så jeg blev ikk påvirket på samme måde som du er blevet. Men havde det været idag hvor jeg selv har fået mig en skøn lille dreng. Så havde jeg også været bange i lang tid for at miste ham. Så forstår dig aå udemærket godt 

Det er så meningsløst, når barnet er sundt og raskt, og det så alligevel kan ske. Jeg tror også at man bliver mere påvirket, når man selv har børn, fordi man forstår den kærlighed man har til sit lille menneske. Og alligevel tror jeg ikke at man helt kan sætte sig ind i smerten, hvis man ikke selv er den som har stået i det. Kan kan kun forestille sig hvor forfærdeligt det må være at opleve på egen krop. 

Tak, jeg gør i hvert fald hvad jeg kan Man vil bare så gerne tage noget af smerten på sig, og lette den anden. Men det kan man ikke desværre 

God-mor skriver:

Min helt igennem fantastiske veninde gennemgik for 3 måneder siden sit livs værste mareridt, da hendes lille datter døde i maven efter at hun var gået over termin. Så tragisk og ubegribeligt, og det er stadig ikke helt gået op for mig altid, at det er sådan det er. Jeg har selvfølgelig været der for hende, lavet mad til hende, taget hende med i skoven og inden længe skal vi på ferie sammen i 3 dage. Men hun lider så voldsomt, og jeg ved ikke altid hvad skal sige og gøre, for der er bare ikke noget at sige når ens kære står i sådan en ulykkelig situation. Deres barn var ikke sygt, eller fejlede noget, så det hele er så meningsløst. Jeg har efterfølgende selv fået en kæmpe angst for at miste mine egne børn, fordi jeg har fundet ud af at livet er så skrøbeligt. 

Jeg ved at i er nogle herinde som også har mistet og nu er mødre til nogle fantastiske englebørn. Hvordan lærer man at leve med sådan en sorg? Hvad ville i ønske fra en veninde? Jeg lytter, krammer og støtter, men jeg vejer også altid mine ord for ikke at komme til at sige noget forkert. Det er så svært. Jeg håber at min veninde og hendes mand en dag kommer ud på den anden side og kan smile igen. De har heldigvis oveni denne frygtelige sorg, et barn mere som de kan lægge alt deres fokus på. 

Jeg ville ønske at jeg kunne tage hendes sorg 

 

Ved ikke hvad jeg egentlig vil med indlægget, men måske i har noget at tilføje omkring jeres egne historier og jeres egen sorg, som jeg vil kunne bruge til noget  

Puha, det må simpelthen være så frygteligt at skulle gennemgå! 

"Vores Børn" har en podcast serie, og i et afsnit fortæller Daisy Løvendahl om hendes oplevelse hvor hun mistede sin ufødte søn over termin - den er fantastisk og hun fortæller simpelthen så godt om måden de arbejdede sig igennem sorgen. Jeg ved ikke om den ville kunne hjælpe din veninde bare en lille bitte smule? Hun har også skrevet tre bøger, som hedder LEV, ELSK og DØ, hvor hun i DØ også fortæller om tabet....  

Lefrica skriver:

Puha, det må simpelthen være så frygteligt at skulle gennemgå! 

 

"Vores Børn" har en podcast serie, og i et afsnit fortæller Daisy Løvendahl om hendes oplevelse hvor hun mistede sin ufødte søn over termin - den er fantastisk og hun fortæller simpelthen så godt om måden de arbejdede sig igennem sorgen. Jeg ved ikke om den ville kunne hjælpe din veninde bare en lille bitte smule? Hun har også skrevet tre bøger, som hedder LEV, ELSK og DØ, hvor hun i DØ også fortæller om tabet....  

 

Tusind tak, for den anbefaling, den vil jeg anbefale hende  Den lyder til at være en som hun vil kunne spejle sig i og få noget ud af.