Jordomrejse med 2 små børn...

Hej med jer

Vi er en temmelig almindelig familie på mor, far, et børnehavebarn og en baby. 

Jeg skriver for at dele - og modtage - nogle tanker omkring fremtiden for vores lille familie. Sagen er den, at vi over sommeren efter månedsvis af overvejelser, har truffet en temmelig radikal beslutning. Om ca. 2,5 år - når vi har sparret tilstrækkeligt med penge sammen, har vi besluttet os for begge to at opsige vores arbejde, fremleje vores bolig, samt bruge alle økonomiske midler vi har (boligopsparring, pension, børnepenge - hele møllen), på at rejse verden rundt med vores børn. Det lyder lidt vildt at skrive det så kort - men det er i korte træk det, som kommer til at ske. 

Der er mange mellemregninger, for at få det hele til at gå op, som jeg ikke vil kede jer med. Men det korte af det lange er, at vi har truffet beslutningen og nu går igang med en langsigtet plan for at realisere drømmen. Vi skal blandt andet fire måneder rundt i Sydøstasien, vi skal rundt om Sydney og videre tii Sydamerika for at lave frivilligt arbejde, og sidst med ikke mindst skal vi sejle over Atlanten i ca. 1,5 måned “hjemad” med en større sejlbåd, som er på langturstogt.

Planerne for vores tur medfører selvfølgelig hundredvis af tanker og dilemmaer, som vi forsøger at løse efterhånden som de opstår. Der er de økonomiske og praktiske ting, de sikkerhedsmæssige, og så er der alle de “bløde” følelsesmæssige aspekter, som vi godt kunne tænke os, at vende med nogle andre. Af forskellige årsager har dog vi endnu ikke offentliggjort vores tur overfor familie og venner, så derfor går det nu ud over jer i stedet

Hvad tænker I om børnenes liv og forhold på sådan en tur, der i alt vil vare ca. 8 måneder? De vil ved afrejse være ca. 3 (dreng) og 5,5 år (pige). Vores egne tanker kredser fx om:

- Det midlertidige farvel tii børnehavevenner og familie. Især bedsteforældrene og den stores venner, som betyder mere og mere?

- Deres interne forhold undervejs på så lang en tur, hvor de for store deles vedkommende jo primært vil have hinanden.

- Hjemkomsten, hvor den store vil skulle starte direkte i skole (og ikke nå hjem til SFO-start) og den lille direkte i ny børnehave (den samme som den stores).

Ja - hvad tænker I, når I hører om sådan en tur - fyr gerne løs med stort og småt!

God søndag! 

Det lyder som den mest fantastiske ide i hele verden. Jeg ville ønske vi havde modet ( og midlerne) til at gøre det samme. 

Det lyder meget velovervejet og bliver en oplevelse for livet for jer og børnene. Rent praktisk har jeg dog ingen råd, men et par spørgsmål:

Du skriver i vil sige jeres job op. Har i overvejet at søge orlov i stedet? Økonomisk gør det ingen forskel, men i vil være bedre stillede når i kommer hjem igen. 

Og det samme gælder boligen. Har i overvejet fremleje fremfor salg?

jeg tænker bare, at hvis planen er at vende tilbage til samme område som i kom fra, så ville i have lettere ved at “lande” igen 

Jeg tror jeres børn får en endnu tættere forhold og får meget glæde af det. Det bliver en oplevelse for livet.

I kan vel få besøg fra bedsteforældre (hvis de har pengene). 

Mht pension ?- behøver I bruge jeres pensionspenge. Det tænker jeg ikke er særligt gennemtænkt umiddelbart. 

En anden tanke jeg tror børnene måske får mere ud af det, hvis de lige var lidt ældre. De får jo ikke en alder ved afrejse hvor de kan huske specielt meget som voksne. Stemningen af st være sammen med jer som familie og nærvær er der - men selve oplevelserne vil de nok mere huske hvis de var ældre. Man kan jo undervise under rejsen.

Hvor lang tid skal I rejse samlet set?

Da jeg var 5 og et halvt år frem tog mine forældre mig med på en lignende rejse. Jeg ville ønske, at vi havde mod og midler til at gøre det samme! Jeg startede også i skole, da jeg kom hjem og med al den tid mine forældre havde investeret i mig lige inden, var det virkelig en glidende overgang. Rent økonomisk havde de heller ikke problemer med at finde fodfæste igen, da de kom tilbage. 

I er mega seje! Nyd jeres rejse og al planlægning og tanker op til 

Fru Jørgensen skriver:

Det lyder som den mest fantastiske ide i hele verden. Jeg ville ønske vi havde modet ( og midlerne) til at gøre det samme. 

Det lyder meget velovervejet og bliver en oplevelse for livet for jer og børnene. Rent praktisk har jeg dog ingen råd, men et par spørgsmål:

Du skriver i vil sige jeres job op. Har i overvejet at søge orlov i stedet? Økonomisk gør det ingen forskel, men i vil være bedre stillede når i kommer hjem igen. 

Og det samme gælder boligen. Har i overvejet fremleje fremfor salg?

jeg tænker bare, at hvis planen er at vende tilbage til samme område som i kom fra, så ville i have lettere ved at “lande” igen 

Tak for dine fine ord - vi er meget spændte og tilfredse med beslutningen - og lidt nervøse for, hvad vi har kastet os ud i 

Med hensyn til jobsituationen, er det således, at den ene af os er i en ansættelsesform, hvor der med sikkerhed ikke tilbydes orlov. Desværre er dette også den største af vores to lønninger. Den anden af os er ansat på en uddannelsesinstitution og kan med nogen held muligvis godt forhandle en ulønnet orlovsaftale. Det vil betyde meget for os, at mindst én af os har et arbejde, når vi vender hjem.

Med hensyn til boligen, så bor vi til leje, så derfor er der ingen muligheder for salg. Fordi vi bor til leje, har vi igennem årene lavet en relativt stor boligopsparring ved siden af - tanken var egentlig at realisere et køb på et tidspunkt, men nu bruger vi så midlerne på jordomrejse i stedet  Vi vil forsøge os med en fremlejeaftale, men er afhængige af, at udlejer giver lov. Vil han ikke det, er vi faktisk ude i at vi vil betale huslejen undervejs på rejsen og lade lejligheden stå ubrugt. Selvom det vil være en voldsom og ærgerlig udgift, så vil det ikke være muligt at få en lignende leje-lejlighed igen ved hjemkomst (vi bor i centrum af København, virkelig fine forhold, lige klods op af ungernes institution, skole, bedsteforældre, netværk). Vi vil så at sige ikke risikere, at vores base ryger fuldkommen, mens vi er væk - vi vil meget gerne tilbage til vores liv igen, når vi kommer hjem 

Tjullehej skriver:

Jeg tror jeres børn får en endnu tættere forhold og får meget glæde af det. Det bliver en oplevelse for livet.

I kan vel få besøg fra bedsteforældre (hvis de har pengene). 

Mht pension ?- behøver I bruge jeres pensionspenge. Det tænker jeg ikke er særligt gennemtænkt umiddelbart. 

En anden tanke jeg tror børnene måske får mere ud af det, hvis de lige var lidt ældre. De får jo ikke en alder ved afrejse hvor de kan huske specielt meget som voksne. Stemningen af st være sammen med jer som familie og nærvær er der - men selve oplevelserne vil de nok mere huske hvis de var ældre. Man kan jo undervise under rejsen.

Det er virkelig vores håb, at ungerne får noget ganske særligt ud af at rejse sammen så intenst så længe - og så at sige primært have hinanden at læne sig opad, ud over os som forældre. Jeg tror på, at det vil give dem noget ganske særligt "fælles", som de kan tage med sig videre som søskende. 

Bedsteforældrene vil vi meget gerne invitere til at holde jul og nytår med os, mens vi er væk. Så længe de overhovedet har tid og råd til at komme, hvis det kan lade sig gøre. Særligt mormor og morfar er jeg ret sikre på vil følge os til verdens ende - og farmor vil gøre forsøget, hvis hun kan. Der er et økonomisk aspekt af det, men jeg tror, at det kan løses. Det primære afsavn bliver klart i dagligdagen, hvor vi er vandt til at have dem meget tæt på og se dem ofte. De vil blive på en gang kede af det og vildt stolte over, at vi tager sådan en tur.

Pension - den er svær. Når jeg skriver at vi hæver pensionen, er der tale om at vi begge har en privatadministreret pensionsopsparring ved siden at vores arbejdsgiverbetalte. Det er disse midler vi trækker ud. Det er et sats, for der er jo ikke en garenti for vores fremtidige indkomst, men forventningen er at en ny opsparring vil kunne etableres når vi kommer hjem igen og har forventeligt 25 år tilbage på arbejdsmarkedet. Men det er en af de ting, vi har talt meget om (sammen med brug af boligopsparringen - begge dele handler jo om en fremtidssikring). Men uanset hvordan vi vender og drejer det, ender vi med at kigge på hinanden og beslutte, at "livet er nu" - og ikke ude i fremtiden. Så vi må finde balancegangen mellem ikke at have helt det sikkerhedsnet vi ellers ville have haft på den ene side - og så selvfølgelig ikke gøre noget komplet hovedkulds på den anden side. 

Tjullehej skriver:

Hvor lang tid skal I rejse samlet set?

Vi skal rejse omkring 8 måneder i alt. Vi starter i efteråret og kommer hjem om sommeren. Tanken er, at der ved hjemkomst skal være en måneds tid som "buffer" til at vi alle lander og ungerne indkøres i hhv. skole og børnehave.

Tidspunkter er noget af det vi har vendt og drejet mange gange. Der er fordele og ulemper ved alle modeller og jeg har flere gange overvejet at undervise dem undervejs på en rejse. Når det er faldet ud som det er, handler det om at forsøge at skabe mindst mulig "rod" for ungerne - vi bryder dem i forvejen op fra alt hvad de kender. På det valgte tidspunkt passer det med, at den lille lige er færdig med vuggestue og den store knapt er færdige med børnehave. De skal så at sige kun tage afsked en enkelt gang, fremfor at de er startet et nyt sted, derefter skal rejse og derefter skal komme hjem igen.

At de ikke kommer til at huske så meget konkret (måske noget overhovedet?) er ikke hundrede procent vigtigt for mig, selvom det ville være dejligt. For det handler på en eller anden måde ikke om at de skal have et "slutprodukt" med hjem, men mere om at vi skal være sammen undervejs, at vi skal leve og bo alle timer i døgnet med hinanden og se og lære verden at kende samtidig. Vi har lige været en måned afsted og den store på 3,5 var fantastisk at rejse med, fordi det at opleve verden gennem børns øjne bare kan noget helt unikt. Drømmen er måske i virkeligheden også, at holde et lille vindue på klem for, at dette ikke bliver den sidste gang vi tager en sådan tur - og at der kunne ligge nye eventyr og vente igen, når de er blevet ældre. 

Mollymor skriver:

Da jeg var 5 og et halvt år frem tog mine forældre mig med på en lignende rejse. Jeg ville ønske, at vi havde mod og midler til at gøre det samme! Jeg startede også i skole, da jeg kom hjem og med al den tid mine forældre havde investeret i mig lige inden, var det virkelig en glidende overgang. Rent økonomisk havde de heller ikke problemer med at finde fodfæste igen, da de kom tilbage. 

 

I er mega seje! Nyd jeres rejse og al planlægning og tanker op til 

Tak for din opbakning til projektet - det lyder som en skøn tur du havde med dine forældre og jeg håber sådan, at kunne give mine unger det samme 

Jeg synes det lyder FANTASTISK rigtig rigtig god rejse, sikke en gave at kunne give jeres børn, og hinanden - jeg synes det lyder såååå spændende, og ja - selvfølgelig kræver sådan en beslutning en masse tanker og overvejelser, men som du sige: livet skal leves nu og ikke om 50 år, afsted med jer - i har de rigtig overvejelser og tid endnu inden afrejse til at få tingene på plads, det skal nok gå