Hej.
Jeg har en 2½-årig dreng, som jeg ikke bryder mig om at få passet af bedsteforældrene. Det er kun sket få gange i hans liv. Egentlig ville vi gerne have, at det kunne lade sig gøre, da det jo gerne skulle være en fordel for alle parter, men problemet er, at som det er nu, er det ikke en fordel for vores dreng!
Sagen er den, at både min dreng og jeg er et par rimelig følsomme og "sarte" personer, der trives bedst, når vi er sammen og det hele kører efter de faste rammer herhjemme. Der fodres og puttes næsten på klokkeslæt og sådan trives han. Afviger vi fra planen - og det gør vi selvfølgelig, når det er nødvendigt - så bliver han overstimuleret på et sekund og resten af dagen (måske endda også de følgende dage) er ødelagt. Så er han tydeligvis stresset og kan ikke finde ro.
Når bedsteforældrene så passer ham, så er det hele bare rent kaos. Han får mad i øst og vest, usund mad tilmed, masser af frugt, juice og måske chokolade. Han bliver ikke puttet til lur, men dejser om på et eller andet tidspunkt og tager 20 minutter. Han får ikke nødvendigvis skiftet ble så ofte, som han skal. Han er voldsomt genert og er stadig lidt utryg ved bedsteforældrene, men så inviterer de tilmed gæster, som skal se ham, når han er der! De er ikke altid sammen med ham, selvom de endelig får lov til at passe ham (de vil meget gerne), men snakker med de førnævnte gæster.
Det betyder bare, at jeg får en fuldstændig ødelagt dreng retur, som det kan tage dage at rette op på - for han ER virkelig sart/følsom/sensitiv, hvad man nu vil kalde det.
Problemet er, at man skal kende ham for at se det. De sender gerne lidt billeder til den bekymrede mor og tror selv, at det er billeder af en glad dreng, men jeg ser en overstimuleret, overgearet, overtræt dreng og jeg får det helt dårligt, fordi jeg ikke er der til at hjælpe ham med at finde roen igen. De andre ser bare en glad og energisk dreng, men det er han slet ikke. 
Han er helt oppe i det røde felt og har det ikke godt psykisk længere.
Lige fra han var baby, har han været så følsom og er vi ude til sociale arrangementer, så må vi altid lige trække os en halv time, så vi begge lige kan få ro på igen. Han har meget svært ved det og nu hvor han er så stor, at han kan give udtryk for sine følelser, så beder han om at komme hjem, beder gæsterne om at gå og løber igen og igen ud til udgangen. Vi træner det, for han skal jo lære det, men det skal ske på hans præmisser.
Det kan godt være, at der er mange, der mener, at jeg er fjollet og selv er sart og jeg kan mærke at holdningen gerne er, at sådan skal det ligesom være at blive passet hos bedsteforældrene. Der skal være chokolade og middagsluren skal skippes. Og at min dreng har godt af det og at det er sundt at blive overstimuleret i ny og næ.
Selvfølgelig skal han også stimuleres, især fordi han er så sart, også gerne lige til grænsen, så han kan lære at være i det - men han er altså meget lille med et meget umodent følelsesliv og det er mange timer, han er helt alene i det med alle de følelser, hvis han passes.
Så sagen er den, at jeg holder meget af bedsteforældrene og gerne vil have, at min dreng skal få en masse ud af at besøge dem og at de skal få en stærk relation. MEN. Som det er nu, tør jeg ikke overlade min dreng til dem, fordi det tager mig dagevis at skabe balance i hans lille hjerne igen, fordi han bliver så stresset.
Så her kommer spørgsmålet: kan jeg tillade mig at stille krav til dem om, at han bliver puttet til middagslur omkring middagstid? Sådan reelt PUTTET med dyne og ren ble og ikke bare dejser om på et tilfældigt tidspunkt på sofaen. Kan jeg tillade mig at bede dem om, at lade være med at give ham slik og juice? Jeg har før sagt, at han kun skal have vand at drikke og virkelig helst ikke have slik. Og kan jeg tillade mig at bede dem om ikke at invitere gæster, når vores generte dreng er der og de knap nok selv har vundet hans tillid?
Jeg ved jo, at de synes jeg er sart og pylret. Og det er jeg også - men min dreng er bare også sart og jeg vil gerne passe på ham!
Det blev langt! Håber I nåede hertil.
