Når parforholdet ikke længere

fungere . Jeg har kendt min mand i rigtig mange år, men jeg trives ikke længere i forholdet. Jeg er trist og det påvirker mig i hverdage . Vi har efterhånden intet sammen udover børn & fælles adresse . Vi laver intet sammen og vi taler sjældent sammen udover hverdags småting . Vores forhold bærer præg , at manglende tillid pga løgne fra hans side . Han træffer beslutning som har indflydelse på os begge på egen hånd, hvilken jeg tar afstand fra . Syntes store beslutninger træffes i fællesskab . Jeg kan mærke at dette begynder at påvirke min tro på en fælles fremtid . Vores forhold mangler i dem grad kommunion , men syntes jeg taler for døve øre . Jeg har mest lyst til at bryde op men det virker uoverskueligt når manden ikke ønsker dette . Gode råd ønskes fra andre i lignende situation 

Hvis du ikke er lykkelig, skal du tage hånd om det.

Du skal selvfølgelig undersøge alle muligheder for at få jer på rette kurs - men hvis din mand ikke vil lytte på dig eller ser problemerne - så er der ikke meget at arbejde med.

Jeg gik selv fra mine børns far efter mange og lange overvejelser. Der var også problemer, som jeg prøvede at italesætte og løse - men han kunne ikke se det (fordi det ikke påvirkede ham - udover et ikke eksisterende sexliv) og gjorde derfor ingen indsats for at tingene skulle blive bedre. Jeg gik.. en onsdag aften brød jeg simpelthen sammen og fortalte ham at jeg ikke ville mere.. han var totalt uforstående og knust. Men det var for sent. Jeg havde ingenting tilbage af kærlige følelser. Og jeg følte mig lettet over endelig at få revet plasteret af. 

Det var hårdt i tiden efter. Men jeg har helt ærligt ikke fortrudt et sekund. 

Mor11 skriver:

Hvis du ikke er lykkelig, skal du tage hånd om det.

Du skal selvfølgelig undersøge alle muligheder for at få jer på rette kurs - men hvis din mand ikke vil lytte på dig eller ser problemerne - så er der ikke meget at arbejde med.

Jeg gik selv fra mine børns far efter mange og lange overvejelser. Der var også problemer, som jeg prøvede at italesætte og løse - men han kunne ikke se det (fordi det ikke påvirkede ham - udover et ikke eksisterende sexliv) og gjorde derfor ingen indsats for at tingene skulle blive bedre. Jeg gik.. en onsdag aften brød jeg simpelthen sammen og fortalte ham at jeg ikke ville mere.. han var totalt uforstående og knust. Men det var for sent. Jeg havde ingenting tilbage af kærlige følelser. Og jeg følte mig lettet over endelig at få revet plasteret af. 

Det var hårdt i tiden efter. Men jeg har helt ærligt ikke fortrudt et sekund. 

Mange tak for dit svar . Lige nu kan jeg ikke se løsninger . Jeg har prøvet at italesætte tingene men det ændre ikke på situationen . Vi kan på ingen måde kommunikere , hvilken gør det lidt håbløst. Vi lever hvert vores liv uden fælles interesser. Jeg har svært ved at se en fælles fremtid, når vi ikke kan arbejde i fællesskab for bedring