Er det normalt?

Kære jer. 

Jeg skriver som anonym, da jeg nok i bund og grund skammer mig. 

Jeg er mor til tre børn. En i den tidlige skolealderen. En på 2 år og en på 4 måneder. Jeg skal være alene med mine børn i morgen og jeg kan ikke helt overskue det. Sådan en følelse sidder næsten altid i mig dagen inden også selv det ind til nu, kun er gået godt. 

Er der andre der kender den følelse? 

Det skal lige siges, at jeg selv har valgt at have ungerne hjemme i morgen. 

Ja da. Jeg har kun 2 og jeg er meget alene med dem. Halvdelen af året samlet set, er min kæreste på job udenfor dk. Og det er da super drænende at være på alene. Jeg tænker også ofte "fuck og lort" dagen inden min kæreste tager afsted igen. Men vi klarer det jo fint når det kommer til stykket, som du også selv siger du gør det skal man jo  

Anonym skriver:

Kære jer. 

Jeg skriver som anonym, da jeg nok i bund og grund skammer mig. 

Jeg er mor til tre børn. En i den tidlige skolealderen. En på 2 år og en på 4 måneder. Jeg skal være alene med mine børn i morgen og jeg kan ikke helt overskue det. Sådan en følelse sidder næsten altid i mig dagen inden også selv det ind til nu, kun er gået godt. 

Er der andre der kender den følelse? 

Det skal lige siges, at jeg selv har valgt at have ungerne hjemme i morgen. 

 

Ja da 

jeg er 7/7 mor. Og når jeg rammer dagen før at jeg får sønnen hjem tænker jeg også “åh Gud.” Og mangler overskuddet. Men så går det hurtigt væk igen for savner ham jo ligeså meget. Og indrømmet. Det er drømmende. Så dagen aflevering. Der tænker jeg også det modsatte “åh yes - alenetid”.