Jeg kan næsten ikke overleve hverdagene

Jeg forstår simpelthen ikke en disse. Jeg har sådan et svingende overskud. 

Jeg går pt og kæmper med overhovedet at overleve det at arbejde. Alle hverdage er jeg allerede fuldstændig færdig af træthed når vi når formiddag. Mine øjne svider, det er svært at koncentrere sig, jeg er ør og har vanskeligt ved at magte dagen. Mine øjne bliver røde, og når jeg har fri føler jeg bare det faktisk er farligt at køre den time hjem. Fordi jeg er så træt. Må sidde og ryste på hovedet, høre høj musik osv for ikke at falde i søvn bag rettet. Når jeg kommer hjem er det svært at være noget for min familie, fordi jeg er så træt og bare er klar til at sove. Ofte får jeg også hovedpine. Jeg føler jeg hænger i med fingerspidserne for at klare mig gennem ugen, og jeg kan virkelig ikke med ord beskrive hvor voldsom den træthed er. Og så det at det kommer så tidligt på dagen. Falder i søvn lige så snart jeg har puttet børn. 

Men jeg har slet ikke det problem i weekenderne. Jeg sover ikke mere i weekenderne, fordi min søn vågner meget tidligt. Så det er ikke derfor. Og jeg er rigeligt aktiv, render rundt og ordner ting osv. Men fx i dag. Jeg har sovet dårligt i nat pga min søn er syg. Vi har været på farten hele dagen. Nu er klokken 22.40, og jeg føler mig ikke specielt træt og har ikke gjort det i løbet af dagen. Ingen sviende røde øjne, ingen nikken med hovedet, ingen hovedpine..

Selvfølgelig er det til en hvis grad normalt at weekenderne er man måske også opløftet på en anden måde pga kvalitetstid med familien, man laver en masse sjove ting osv. Men jeg synes dette er decideret ekstremt. 

Jeg arbejder som psykolog i psykiatrien, så min arbejdsdag er selvfølgelig meget stillesiddende med patientsamtaler og undersøgelser og meget dokumentation på computer. Men vores indeklima er fint, jeg har skærmbriller der også bortfiltrerer blåt lys osv. Jeg er god til mit arbejde og er glad for det, og jeg har et naturligt flair for det jeg laver, så det er ikke fordi jeg knokler uden for mit kompetenceområde eller løser mine kerneopgaver dårligt, tvært imod. 

Jeg er bare bekymret, for jeg klarer ikke det her på sigt, den der følelse af at man allerede om formiddagen når punktet hvor man er fuldstændig brugt, så er ugen altså lang.. 

Er der nogen der har prøvet noget lignende, eller har en tanke om, hvad det er, der foregår? 

Anonym skriver:

Jeg forstår simpelthen ikke en disse. Jeg har sådan et svingende overskud. 

Jeg går pt og kæmper med overhovedet at overleve det at arbejde. Alle hverdage er jeg allerede fuldstændig færdig af træthed når vi når formiddag. Mine øjne svider, det er svært at koncentrere sig, jeg er ør og har vanskeligt ved at magte dagen. Mine øjne bliver røde, og når jeg har fri føler jeg bare det faktisk er farligt at køre den time hjem. Fordi jeg er så træt. Må sidde og ryste på hovedet, høre høj musik osv for ikke at falde i søvn bag rettet. Når jeg kommer hjem er det svært at være noget for min familie, fordi jeg er så træt og bare er klar til at sove. Ofte får jeg også hovedpine. Jeg føler jeg hænger i med fingerspidserne for at klare mig gennem ugen, og jeg kan virkelig ikke med ord beskrive hvor voldsom den træthed er. Og så det at det kommer så tidligt på dagen. Falder i søvn lige så snart jeg har puttet børn. 

Men jeg har slet ikke det problem i weekenderne. Jeg sover ikke mere i weekenderne, fordi min søn vågner meget tidligt. Så det er ikke derfor. Og jeg er rigeligt aktiv, render rundt og ordner ting osv. Men fx i dag. Jeg har sovet dårligt i nat pga min søn er syg. Vi har været på farten hele dagen. Nu er klokken 22.40, og jeg føler mig ikke specielt træt og har ikke gjort det i løbet af dagen. Ingen sviende røde øjne, ingen nikken med hovedet, ingen hovedpine..

Selvfølgelig er det til en hvis grad normalt at weekenderne er man måske også opløftet på en anden måde pga kvalitetstid med familien, man laver en masse sjove ting osv. Men jeg synes dette er decideret ekstremt. 

Jeg arbejder som psykolog i psykiatrien, så min arbejdsdag er selvfølgelig meget stillesiddende med patientsamtaler og undersøgelser og meget dokumentation på computer. Men vores indeklima er fint, jeg har skærmbriller der også bortfiltrerer blåt lys osv. Jeg er god til mit arbejde og er glad for det, og jeg har et naturligt flair for det jeg laver, så det er ikke fordi jeg knokler uden for mit kompetenceområde eller løser mine kerneopgaver dårligt, tvært imod. 

Jeg er bare bekymret, for jeg klarer ikke det her på sigt, den der følelse af at man allerede om formiddagen når punktet hvor man er fuldstændig brugt, så er ugen altså lang.. 

Er der nogen der har prøvet noget lignende, eller har en tanke om, hvad det er, der foregår? 

Selv om du siger indeklimaet er godt, kan der alligevel være noget der? Måske en ałlergi? Det med de røde øjne stikker for mig ud, for ellers lyder det godt nok stress-agtigt.

Hvad siger lægen?

kamikaze skriver:

Selv om du siger indeklimaet er godt, kan der alligevel være noget der? Måske en ałlergi? Det med de røde øjne stikker for mig ud, for ellers lyder det godt nok stress-agtigt.

Hvad siger lægen?

Jeg ville også få målt for skimmelsvamp på arbejdet hvis muligt, der synes jeg folk beskriver lignende symptomer.

Jeg ville tale med kollegaer du er fortrolige med om de oplever det samme. Det kan næsten ikke være andet end indeklimaet, når du beskriver et høj energiniveau i weekenden. Stress går ikke til og fra på den måde - og du lyder heller ikke presset.

tal med lægen og få tages nogle blodprøver/ tests. Det er jo bestemt ikke normalt.

kamikaze skriver:

Jeg ville også få målt for skimmelsvamp på arbejdet hvis muligt, der synes jeg folk beskriver lignende symptomer.

Mine kollegaer har ikke samme problem. Vi sidder godt nok på hvert sit kontor, men ellers. Da jeg sad i vores anden afdeling med fælles kontorer havde jeg samme problem, selvom mine kollegaer ikke døjede med det.. 

Tjullehej skriver:

Jeg ville tale med kollegaer du er fortrolige med om de oplever det samme. Det kan næsten ikke være andet end indeklimaet, når du beskriver et høj energiniveau i weekenden. Stress går ikke til og fra på den måde - og du lyder heller ikke presset.

tal med lægen og få tages nogle blodprøver/ tests. Det er jo bestemt ikke normalt.

Mine kollegaer har ikke samme problem. Vi sidder godt nok på hvert sit kontor, men ellers. Da jeg sad i vores anden afdeling med fælles kontorer havde jeg samme problem, selvom mine kollegaer ikke døjede med det..

Jeg har fået taget blodprøver. Jeg mangler d vitamin, som jeg er i behandling for, men det kan ikke være baggrunden tænker jeg, for hvis det var dét der var synderen, ville jeg jo også have problemet i weekenden. Jeg har også fået taget for diverse andet, blandt andet en generel allergiscreening, men den var normal og slog ikke ud.. 

Nu ved jeg ikke hvordan dit lokale i psykiatrien er vs lokalerne i somatikken, men kan det skyldes en meget tør luft? 

Du skriver kun positivt om dit arbejde, men for mig lyder det alligevel som om du skal forsøge at tage et ekstra kig på både selve arbejdet eller arbejdsmiljøet. Jeg tror de fleste kan genkende at man kan føle sig drænet på arbejdet til tider og at det bare er noget helt andet når man har fri, men kontrasten er godt nok ret voldsom ud fra hvad du beskriver.

Nu ved jeg ikke hvordan dit lokale i psykiatrien er vs lokalerne i somatikken, men kan det skyldes en meget tør luft? 

Det var formentlig en del af forklaring da jeg var på den anden afdeling på supersygehuset, men der hvor jeg sidder nu er nogle ganske almindelige ældre bygninger, hvor der ikke er det ventilationssystem som der er på de store sygehuse, så jeg tænker ikke det er det.. Ellers et godt bud! 

IenFart skriver:

Du skriver kun positivt om dit arbejde, men for mig lyder det alligevel som om du skal forsøge at tage et ekstra kig på både selve arbejdet eller arbejdsmiljøet. Jeg tror de fleste kan genkende at man kan føle sig drænet på arbejdet til tider og at det bare er noget helt andet når man har fri, men kontrasten er godt nok ret voldsom ud fra hvad du beskriver.

Men jeg kan helt ærligt ikke komme på noget. Vi har en sindssygt god gruppe på arbejdet, vi har en fantastisk relation til hinanden, god stemning, omsorg for hinanden og jeg tror ikke man kunne ønske et bedre arbejdsmiljø. Jeg kan godt lide mine arbejdsopgaver, og jeg føler ikke jeg har for mange.. Selvfølgelig bruger man sig selv enormt meget i patientkontakten, og generelt tænker jeg at jeg bruger mange kræfter på ikke at være mit private jeg på arbejde, men havde den professionelle "maske" på, men ved ikke om det er nok til at forklare problemet..