Sikke noget møg
jeg var selv i fuld narkose da jeg skulle have fjernet en graviditet udenfor livmoderen i januar, og det er ikke så slemt som man forestiller sig. altså fysisk. psykisk gør det så forbandet ondt, men det ved du jo 
da jeg skulle i narkose var der 3 narkosesygeplejersker om mig, der talte en masse og var utrolig søde til at forklare præcis hvad de gjorde osv. og til at berolige min mand, der var helt ude og skide (hvilket først gik op for mig meget sent). jeg fik lagt et drop i min hånd og fik en pulsmåler på fingeren og så kørte vi ind til operationsbordet, hvor jeg skulle ligge i sådan en science fiction gynækologstol
Så fik jeg iltmaske på og så spurgte den ene sygeplejerske "Har du husket at tisse?" hvortil jeg svarede noget i retning af "mmæææh" og hørte lige en anden sygeplejerske sige "ja, det er da for sent nu!" inden jeg var væk. 5 minutter efter blev der råbt "TRINE, TRINE!" af en sygeplejerske på opvågning. i virkeligheden var der gået halvanden time eller sådan noget, men den tid er bare væk for en selv. der er intet, simpelthen, ikke engang drømme. Så ringede vi efter min mand og han kom op på opvågning og så blev jeg kørt ned på stuen igen. jeg blev jo opereret, så jeg var indlagt i længere tid, men jeg ved ikke om du kommer hjem samme dag?
bagefter var jeg fuldkommen tør i halsen. en sød sygeplejerske kom med saftevand og kage til os nede på stuen, men kagen sad helt fast i halsen i store klumper
ellers havde jeg det godt. om natten blev jeg ved at vågne af at jeg hørte sygeplejersker tale rundt om mig selvom jeg lå alene på stuen, så jeg tror alligevel at det der sker under operation sætter sig i ens underbevidsthed. jeg ved ikke om det er det samme ved en udskrabning, men jeg måtte ikke komme hjem før jeg selv kunne gå på toilettet, og det tog næsten et døgn!
jeg håber du kommer nemt igennem det og ikke får ondt! og herfra skal du have tusinde
, for det er simpelthen så hårdt at miste et barn!
Anmeld