Bliver jaloux over onani og porno

IenFart skriver:

Jeg bliver nødt til at sige I skal være lidt varsomme med den aftale. Hvis din mand oprigtigt er med på den, så er det jo sådan det er, men onani og det "at få taget trykket" som du så poetisk kalder det, er altså ikke noget man nødvendigvis har lyst til at skulle involvere partneren i hver gang.

Det kan sagtens ende med at enten føler han "udnytter" dig eller bare ikke har lyst til at skulle aflægge rapport hver gang han føler for lidt enetid.

Alt det har ikke have noget at gøre med, at man ikke begærer sin partner eller alt mulig andet. De to ting har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre.

Held og lykke med det.

Jeg ved godt inderst inde, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre.. Men lige pt. er jeg bare for følsom og usikker til, at jeg er god til at håndtere det.. Derfor jeg spørger, om nogen har nogle råd til at håndtere denne jalousi på en måde, som jeg ikke selv har tænkt på/afprøvet.. 

Og heldigvis har vi et forhold, hvor vi snakker utrolig godt om tingene, går ind for total åbenhed og ærlighed, og ja kan sige alting til hinanden, og alligevel gå i seng som gode venner .. 

Derfor vil det heller ikke blive noget problem, at jeg har sagt de her ting, da vi også begge involverer hinanden rigtig meget.. Han har faktisk hovedsageligt onaneret for ikke at presse mig, da han godt ved, at jeg ikke altid har det vilde overskud.. Og han har ikke ville gøre mig ked af det ved at presse mig, men han vidste så ikke, at det gjorde mig ked af det, at han onanerede.. Men det snakkede vi bare om her sidst 

Jeg tænker at det her slet ikke handler om din kæreste, eller hans adfærd. At lige meget hvad han gør, så ligger din usikkerhed og grimme tanker omkring ham lige under overfladen. Men det nævner du vist også selv, at du godt ved at det her slet ikke er rationelt.

Derfor vil en rationel tilgang heller ikke hjælpe ret meget. Og han skal da slet ikke aflæge rapport til dig hver gang han vil røre ved sig selv. Uheldig glidebane hvor illusionen af kontrol gør livet svært for jer begge to.

1) Du skal tale med en professionel om det her. Det ødelægger jo jer begge to og I er begge ulykkelige over det hele.

2) Et råd min psykolog gav mig, omkring negative automat-tanker: stop dem. Ja ja, det lyder umuligt men prøv en gang. For mig virker det at jeg har 30 minutters 'bekymrings time' dagligt. Fra kl 12 -12.30 har jeg 'lov' til at tænke alle de katastrofe-tanker jeg vil. Hvad hvis jeg er en dårlig mor? Hvad hvis mit barns medfødte hjerneskade på en eller anden måde er min skyld? Hvad hvis det bliver for hårdt med 2 diagnose-børn, hvad så? Nu har jeg jo 3 børn i alt. Ser jeg mine børn godt nok? Møder jeg dem 'rigtigt'? Kan jeg gøre det værre? Gør jeg nok?

Alle de tanker jeg har, som er negativ automatiske tanker og som slet ikke hjælper, men kun gør mig mere stresset og ked af det. Og når den halve time er gået, så pakker jeg dem ned. Låg på og væk med dem. Og når de så kommer igen, og det gør de, så siger jeg til mig selv - i morgen / om 1 time / om 4 timer, så kan jeg tænke på det, i min bekymrings-time. Men ikke før.

Og det hjælper.

Du skal arbejde med det, for det hjælper ikke at du stort set er limet til din kærestes hånd så han ikke bruger den til at ornaner med. Så kommer tankerne bare når du sover, eller når han er på arbejde, på wc, ude med sine venner. Og så er det slet ikke sundt at kontrollere andre mennesker i den grad - det ødelægger jo også ham. Få hjælp, hurtigt, for alles skyld.

Strain skriver:

Jeg tænker at det her slet ikke handler om din kæreste, eller hans adfærd. At lige meget hvad han gør, så ligger din usikkerhed og grimme tanker omkring ham lige under overfladen. Men det nævner du vist også selv, at du godt ved at det her slet ikke er rationelt.

 

Derfor vil en rationel tilgang heller ikke hjælpe ret meget. Og han skal da slet ikke aflæge rapport til dig hver gang han vil røre ved sig selv. Uheldig glidebane hvor illusionen af kontrol gør livet svært for jer begge to.

 

1) Du skal tale med en professionel om det her. Det ødelægger jo jer begge to og I er begge ulykkelige over det hele.

 

2) Et råd min psykolog gav mig, omkring negative automat-tanker: stop dem. Ja ja, det lyder umuligt men prøv en gang. For mig virker det at jeg har 30 minutters 'bekymrings time' dagligt. Fra kl 12 -12.30 har jeg 'lov' til at tænke alle de katastrofe-tanker jeg vil. Hvad hvis jeg er en dårlig mor? Hvad hvis mit barns medfødte hjerneskade på en eller anden måde er min skyld? Hvad hvis det bliver for hårdt med 2 diagnose-børn, hvad så? Nu har jeg jo 3 børn i alt. Ser jeg mine børn godt nok? Møder jeg dem 'rigtigt'? Kan jeg gøre det værre? Gør jeg nok?

 

Alle de tanker jeg har, som er negativ automatiske tanker og som slet ikke hjælper, men kun gør mig mere stresset og ked af det. Og når den halve time er gået, så pakker jeg dem ned. Låg på og væk med dem. Og når de så kommer igen, og det gør de, så siger jeg til mig selv - i morgen / om 1 time / om 4 timer, så kan jeg tænke på det, i min bekymrings-time. Men ikke før.

 

Og det hjælper.

 

Du skal arbejde med det, for det hjælper ikke at du stort set er limet til din kærestes hånd så han ikke bruger den til at ornaner med. Så kommer tankerne bare når du sover, eller når han er på arbejde, på wc, ude med sine venner. Og så er det slet ikke sundt at kontrollere andre mennesker i den grad - det ødelægger jo også ham. Få hjælp, hurtigt, for alles skyld.

Mht. hjælp så er jeg i gang.. Får antidepressiv, snakker med sundhedsplejerske, snakker med læge, og har også været til psykolog.. Men psykologen var desværre ikke god/ingen kemi, så jeg skal have en ny.. Desværre er alle på ferie nu, og der er min. 2 måneders ventetid til de gode.. Vi skal til læge på tirsdag, hvor vi skal vurdere, om min medicindosis skal sættes op (mener både jeg og min kæreste, at den skal), og her vil vi se, om vi ikke kan få lægen til at hjælpe med noget hurtigere hjælp.. Ikke kun pga. fx den her kontrollerende adfærd, men også fordi jeg i går begyndte at få mine gamle tanker/adfærdsmønstre med selvskade og selvmordstanker igen.. Så vi er udmærket klar over, at jeg skal have hurtig hjælp.. Det virker bare til, at der desværre ikke er meget at gøre.. Men nu må vi se på tirsdag.. 

Og hvordan undgår du de der tanker? Eller skubber dem væk? Jeg prøver virkelig alt hvad jeg kan, men det er sjældent, at jeg kan få dem væk uden at lukke helt af for mine følelser (som jeg altid har været god til, og derfor er jeg nu også kommet så langt ud, fordi jeg ikke kan finde ud af at være i følelserne uden at knække helt)

Prøv at hør Feminas podcast Episode 29 som hedder: “Er du jaloux på porno”

Anonym skriver:

Mht. hjælp så er jeg i gang.. Får antidepressiv, snakker med sundhedsplejerske, snakker med læge, og har også været til psykolog.. Men psykologen var desværre ikke god/ingen kemi, så jeg skal have en ny.. Desværre er alle på ferie nu, og der er min. 2 måneders ventetid til de gode.. Vi skal til læge på tirsdag, hvor vi skal vurdere, om min medicindosis skal sættes op (mener både jeg og min kæreste, at den skal), og her vil vi se, om vi ikke kan få lægen til at hjælpe med noget hurtigere hjælp.. Ikke kun pga. fx den her kontrollerende adfærd, men også fordi jeg i går begyndte at få mine gamle tanker/adfærdsmønstre med selvskade og selvmordstanker igen.. Så vi er udmærket klar over, at jeg skal have hurtig hjælp.. Det virker bare til, at der desværre ikke er meget at gøre.. Men nu må vi se på tirsdag.. 

Og hvordan undgår du de der tanker? Eller skubber dem væk? Jeg prøver virkelig alt hvad jeg kan, men det er sjældent, at jeg kan få dem væk uden at lukke helt af for mine følelser (som jeg altid har været god til, og derfor er jeg nu også kommet så langt ud, fordi jeg ikke kan finde ud af at være i følelserne uden at knække helt)

Jeg siger til mig selv at jeg godt må tænke på - i morgen, i bekymringstiden. Og så holder jeg selvfølgelig tiden (med mig selv) hvor jeg tænker det hele igennem. Og så siger jeg meget til mig selv, at tanker er løgn. Og derfor kan jeg tænke dem i morgen. Det er egentlig bare et redskab til at ændre sit tankemønster og det findes der flere vinkler til og flere måder at gøre på. Prøv at tænke på dine tanker som at du træder en sti i din hjerne, ligesom du kan gøre det på græsplænen. Jo flere gange du træder stien, jo mere tydelig bliver den. Derfor, er øvelsen at 'gå udenom'. Lade være med at træde på den sti som allerede er trådt, og lave nye. Ved at skifte fokus og ved at distrahere dig selv når de trænger sig på.

Det kunne f.eks være at tanken kommer til dig mens du sidder her og læser / skriver, så siger du helt fast til dig selv (og det må jo gerne være højt) at det kan du tænke på i morgen kl 12. Hold fast i den tanke - i morgen kl 12. Så kan det godt være at du er nødt til at minde dig selv om det tusind gange lige nu. Hver eneste tanke som er skadelig - det tænker jeg på i morgen kl 12. Måske du er nødt til at sige lige præcist den sætning højt, og mange gange. Men for hver gang du træder væk fra den sti i dit hoved, så bliver det lettere. Den bliver mindre tydelig. Med tiden.

Lægen kan desværre ikke rykke for en tid hos en psykolog, men kan selvfølgelig altid henvise dig til en psykiatier / til psykiatrien hvis du er så dårlig at det vurderes nødvendigt.

Strain skriver:

Jeg siger til mig selv at jeg godt må tænke på - i morgen, i bekymringstiden. Og så holder jeg selvfølgelig tiden (med mig selv) hvor jeg tænker det hele igennem. Og så siger jeg meget til mig selv, at tanker er løgn. Og derfor kan jeg tænke dem i morgen. Det er egentlig bare et redskab til at ændre sit tankemønster og det findes der flere vinkler til og flere måder at gøre på. Prøv at tænke på dine tanker som at du træder en sti i din hjerne, ligesom du kan gøre det på græsplænen. Jo flere gange du træder stien, jo mere tydelig bliver den. Derfor, er øvelsen at 'gå udenom'. Lade være med at træde på den sti som allerede er trådt, og lave nye. Ved at skifte fokus og ved at distrahere dig selv når de trænger sig på.

 

Det kunne f.eks være at tanken kommer til dig mens du sidder her og læser / skriver, så siger du helt fast til dig selv (og det må jo gerne være højt) at det kan du tænke på i morgen kl 12. Hold fast i den tanke - i morgen kl 12. Så kan det godt være at du er nødt til at minde dig selv om det tusind gange lige nu. Hver eneste tanke som er skadelig - det tænker jeg på i morgen kl 12. Måske du er nødt til at sige lige præcist den sætning højt, og mange gange. Men for hver gang du træder væk fra den sti i dit hoved, så bliver det lettere. Den bliver mindre tydelig. Med tiden.

 

Lægen kan desværre ikke rykke for en tid hos en psykolog, men kan selvfølgelig altid henvise dig til en psykiatier / til psykiatrien hvis du er så dårlig at det vurderes nødvendigt.

Jeg må prøve at se, om jeg evt. kan gøre det.. Er bare så bange for, at jeg lidt "taber tråden", fordi jeg har en million tanker lige nu.. Og så dukker de op for fuld styrke på et andet tidspunkt.. Og dette giver mig så angstanfald eller får mig til at råbe af min datter eller noget.. Derfor jeg som regel plejer at tage tingene, når de kommer.. Her er problemet så bare, at jeg har svært ved at komme videre.. Men kan selvfølgelig prøve din metode til de tanker, som jeg godt selv ved er irrationelle.. 

Hmm der står bare ved alle psykologer "ved ikke-akutte patienter".. Så jeg tænker, at hvis min læge vurderer mig til akut, så kan jeg måske komme hurtigere af sted? Eller også i det mindste få en ny psykiater til at vurderer mig, for den tidligere kunne ikke vurdere mig og gad så ikke gå videre med mig.. Og herefter er tingene så bare blevet værre 

Anonym skriver:

Jeg må prøve at se, om jeg evt. kan gøre det.. Er bare så bange for, at jeg lidt "taber tråden", fordi jeg har en million tanker lige nu.. Og så dukker de op for fuld styrke på et andet tidspunkt.. Og dette giver mig så angstanfald eller får mig til at råbe af min datter eller noget.. Derfor jeg som regel plejer at tage tingene, når de kommer.. Her er problemet så bare, at jeg har svært ved at komme videre.. Men kan selvfølgelig prøve din metode til de tanker, som jeg godt selv ved er irrationelle.. 

Hmm der står bare ved alle psykologer "ved ikke-akutte patienter".. Så jeg tænker, at hvis min læge vurderer mig til akut, så kan jeg måske komme hurtigere af sted? Eller også i det mindste få en ny psykiater til at vurderer mig, for den tidligere kunne ikke vurdere mig og gad så ikke gå videre med mig.. Og herefter er tingene så bare blevet værre 

Det er heller ikke sikkert det er vejen for dig, men det virker for mig. For så har jeg både tid og rum til at tænke mine dårlige tanker og ro til at finde mig selv bagefter. Når du skriver 'bange for at tabe tråden' mener du så at du er bange for ikke at huske at tænke på det i morgen? For det er jo helt okay! Det er lige som det skal være! Målet er jo at få tankerne helt væk, med tiden. Målet er ikke at huske alle tankerne, men at du kun træder på stien 30 minutter om dagen.

Akutte henvendelser er noget psykologen selv vurdere når du ringer. Lægen kan skrive en henvisning hvor der står at du er berettiget til psykolog-hjælp hvor en del af udgiften bliver betalt af staten / regionen. Det er så også kun visse ting man kan henvises på og dem kan jeg ikke huske lige på stående fod. Det er lidt som hvis du ringer til enhver anden erhvervdrivende? En murer eller maler, der er det også dem selv som bestemmer hvad der er akut og hvad der kan vente.