Til fest med børn.

Mor og meget mere skriver:

I min svigerfamilie placerer de altid folk parvis og i grupper med nærmeste familie. Det synes jeg til gengæld er kedeligt. Så kommer vi aldrig til at tale med nye mennesker og folk, vi ikke ser så tit, og for mig er det næsten altid en god oplevelse at snakke med andre end dem, vi så for få uger siden.  

Jeg tager hensyn efter bedste formåen, når jeg selv er værtinde, og placerer gæster, der er “nye”, tæt ved nogen, de kender. Efterhånden er jeg også gået over til at sætte svigerfamilien samlet, da det tydeligvis er det, de vil. Så sidder de i samlet flok, taler slet ikke med andre end hinanden ud over goddag og farvel, mens alle andre blandes og lærer hinanden bedre at kende. Til næste fest og næste igen husker fx min veninde så fx min morbror fra sidst og den gode snak, de fik om en fælles interesse eller en spændende ferie - og med årene er de “faste” gæster rystet godt sammen. Undtagen svigerfamilien, som virker helt isoleret, og som i forvejen for de flestes vedkommende ses en gang om ugen. Jeg forstår ikke, det er festligt, men det behøver jeg selvfølgelig heller ikke. 

 

Men de færreste mennesker har vel behov for at lære nye at kende de ser hvert 5/10 år til en fest 

Så vil jeg da også hellere snakke med nogen jeg kender og taler med af og til i stedet for vildt fremmede mennesker, så der er jeg total med din svigerfamilie, sådan er vi jo alle forskellige 

Kender følelsen - jeg skulle til min bedste venindes barnedåb , og skulle stå fadder. Men .. til frokosten bagefter , blev jeg sat længst væk fra dem (de andre faddere sad lige ved siden af dem) og blev sat ved en singlefyr og den der ugidelige bedstemor som ingen gad at sidde ved. Og nå ja, min kæreste måtte heller ikke komme med, “fordi de havde hørt en masse skidt om ham” ��

Soonmom skriver:

Men de færreste mennesker har vel behov for at lære nye at kende de ser hvert 5/10 år til en fest 

Så vil jeg da også hellere snakke med nogen jeg kender og taler med af og til i stedet for vildt fremmede mennesker, så der er jeg total med din svigerfamilie, sådan er vi jo alle forskellige 

Jeg har det på samme måde. Jeg har bare ikke behovet for at sidde og smalltalke med folk jeg ikke kender. Synes det kan virke lidt opstillet engang i mellem. Hvis man er til en fest hvor der er bordplan, ligeså snart der er fri leg så rejser folk sig og sætter sig derhen hvor de har lyst alligevel. 

Prøvede engang hvor mig og manden blev sat ved et ti personers bord med en masse middelaldrene til ældre mennesker og de sad blot og snakkede gamle dage. Så er man hægtet af fra starten når man bliver sat i sådan en gruppe der kun kan snakke om gamle dage. Vi gik også tidligt for dem vi snakkede med normalt var meget fulde, da vi endelig måtte rejse os og vi var pinligt ædru. 

Anonym skriver:

Dog kan jeg godt følge dig. Det bare lidt en anden snak og nogle andre omstændigheder. Havde det været to familie og venner som i fremtiden ville se hinanden til flere fester er det da super fint. Men i forhold til situationen var det ikke så meget kun at vi ikke skulle sidde sammen, mere hele situationen alene med børnene, nede ved alle børnene, uden jeg kendte nogen overhovedet og der ingen voksne var i den ende. 

Alt det forstår jeg godt - min kommentar var et svar til hende, jeg citerede, specifikt vedrørende parvis eller ikke parvis. 

Soonmom skriver:

Men de færreste mennesker har vel behov for at lære nye at kende de ser hvert 5/10 år til en fest 

Så vil jeg da også hellere snakke med nogen jeg kender og taler med af og til i stedet for vildt fremmede mennesker, så der er jeg total med din svigerfamilie, sådan er vi jo alle forskellige 

Næ, jeg ved da heller ikke, om jeg vil kalde det et behov - jeg synes bare selv, det er interessant at møde nye mennesker og tale med dem om stort og småt. Og at møde dem igen med års mellemrum til nye fejringer.

Vi har holdt 4-5 runde fødselsdage, bryllup, tre gange barnedåb, tre konfirmationer, tre studentergilder m.v. de sidste ca. 25 år, og selvom nogle er faldet fra og andre er kommet til, så synes jeg da, det er hyggeligt, at en pæn del af “den faste kerne” taler og hygger sammen på kryds og tværs. Ligesom jeg fx er vældigt begejstret for at snakke med min venindes bror, min “svigerkusines” fætter på modsat side, min onkels og tantes nære venner - som jeg for alles vedkommende kun ser omtrent hvert tiende år, og som jeg ikke ville være kommet til at lære lidt at kende, hvis jeg sad med de samme mennesker, som jeg omgås i forvejen, hver gang. 

Nu er det måske også en ekstrem situation med min svigerfamilie, som ikke er så stor, og hvor flertallet udgøres af min mands tre kusiner - som er søstre - og deres mænd. De ses mindst hver 14. dag i forvejen. På mig virker det så lidt kedeligt, at de også partout vil sidde sammen til fester og ikke blande sig med andre.

Men igen - det er jo bare mig, der ville finde det ret ufestligt, og det er jo, hvad man “er til”. Min mand og jeg er begge meget udadvendte og sådan nogle, man kan placere hvor som helst, vi skal nok få en snak i gang, også med vildt fremmede. Jeg elsker at møde nye mennesker. Det er selvfølgelig meget individuelt, hvordan man har det med det. Derfor også rart efterhånden at finde ud af, hvad ens gæster hver for sig foretrækker - jeg ville jo aldrig med overlæg sætte nogen i en situation, de ikke bryder sig om. 

Men de færreste mennesker har vel behov for at lære nye at kende de ser hvert 5/10 år til en fest 

Så vil jeg da også hellere snakke med nogen jeg kender og taler med af og til i stedet for vildt fremmede mennesker, så der er jeg total med din svigerfamilie, sådan er vi jo alle forskellige 

Sådan havde jeg det i hvert fald her. Kommer nok aldrig til at have noget med nogen af dem at gøre igen.  Altså de børn jeg sad nede hos. Udover mine egne 

Anonym skriver:

Kender følelsen - jeg skulle til min bedste venindes barnedåb , og skulle stå fadder. Men .. til frokosten bagefter , blev jeg sat længst væk fra dem (de andre faddere sad lige ved siden af dem) og blev sat ved en singlefyr og den der ugidelige bedstemor som ingen gad at sidde ved. Og nå ja, min kæreste måtte heller ikke komme med, “fordi de havde hørt en masse skidt om ham” ��

Det kan jeg også godt forstå du blev ked af. Hvis man laver bordplan, så synes jeg som minimum man skal tænke lidt over hvordan folk hygger sig mest. Tænker ikke nogen synes det skal være en fest hvor gæsterne går hjem og har haft en træls oplevelse, fordi de sidder helt alene med nogen de ikke har noget at gøre med eller som ikke er så nemme at falde i snak med. 

321 skriver:

Jeg har det på samme måde. Jeg har bare ikke behovet for at sidde og smalltalke med folk jeg ikke kender. Synes det kan virke lidt opstillet engang i mellem. Hvis man er til en fest hvor der er bordplan, ligeså snart der er fri leg så rejser folk sig og sætter sig derhen hvor de har lyst alligevel. 

Prøvede engang hvor mig og manden blev sat ved et ti personers bord med en masse middelaldrene til ældre mennesker og de sad blot og snakkede gamle dage. Så er man hægtet af fra starten når man bliver sat i sådan en gruppe der kun kan snakke om gamle dage. Vi gik også tidligt for dem vi snakkede med normalt var meget fulde, da vi endelig måtte rejse os og vi var pinligt ædru. 

Det kan jeg virkelig godt forstå. 

Mor og meget mere skriver:

Alt det forstår jeg godt - min kommentar var et svar til hende, jeg citerede, specifikt vedrørende parvis eller ikke parvis. 

På den måde  troede det var til oplægget. 

Anonym skriver:

Det kan jeg også godt forstå du blev ked af. Hvis man laver bordplan, så synes jeg som minimum man skal tænke lidt over hvordan folk hygger sig mest. Tænker ikke nogen synes det skal være en fest hvor gæsterne går hjem og har haft en træls oplevelse, fordi de sidder helt alene med nogen de ikke har noget at gøre med eller som ikke er så nemme at falde i snak med. 

Præcis - JEEG følte mig også helt udenfor den sag .. endte så også med at jeg gik ret tidligt - følte mig simpelthen ikke godt tilpas blandt så mange fremmede ..