Hus spænder ben for fremtiden ??

min Kæreste og jeg har været sammen i 11 1/5 år har 2 børn sammen og jeg har 2 fra tideligere.

problemet er det .. at i de 11 1/5 år vi har været sammen har der været problemer i 75 % af forholdet og det har bla. Været mine de to store som har været en del af det og min kæreste som ikke ville acceptere mine børn ... min kæreste tog godt i mod mit store barn men min den lille har det været en kamp, at få ham til at acceptere. Og det har givet rigtig mange konflikter mellem de 2. Min den store og kæreste havde en fælles interesse og det gjorde at de blev gode venner fra dag et.. men da min søn mistede interessen for det røg de længere og længere fra hinanden. Den store røg i kriminalitet og hash forbrug.. og min datter fik konstateret adhd i meget sværd grad. Vi har kæmpe med de 2, de sidste 5 år og de stores far har også skabt mange problemer. Som har gjort, at det har været lidt ON og OFF og børnene har selfølgelig følt sig svigtet fra deres egen fars side. Problemet er så nu at efter alle de problemer vi har haft og vi som par har overset hinanden i kampenhede. mit store barn flyttet hjemme fra og jeg er begyndt at få mere tid til mig, kan jeg mærke at Mine følelser for kæresten er væk. Vi har været  ved at gå fra hinanden en del gange men har aldrig gjort alvor af det. Jeg har manglet kærlighed, støtte fra hans side i sidste mange år. Han har mest stået og set på og jeg har været gået ned med stress. Jeg har kæmpet med at få han til at kunne lide begge mine børn. Men har faktisk givet op. 

Jeg har nu de sidste 6 mdr gået og overvejet om det er det hele værd at blive sammen og jeg er begyndt st skrive med en gammel ven og det har udviklet sig til mere end bare et venskab. Vi har ikke været sammen men er begyndt at snakke fælles fremtid og jeg har virkelig store følelser for ham. 

Min kæreste ved det godt jeg skriver med en anden .. og er selfølgelig såret og vil ikke miste mig. Han kæmper hver dag på at jeg bliver. Han er blevet meget gode venner med min datter på på bare 14 dage og kan godt se at det er forkert at han ikke har accepteret hende som hun er. ( hvorfor skal det så langt ud inden han kan tage sig sammen ) Han siger også at hvis det er ham den anden jeg vil så vil han ikke holde på mig. den anden ved godt hvordan det hele hænger sammen. 

Vi havde så aftalt at vi skulle gå hvert til sit .. men da vi har fælles hus og ingen af os kan sidde i det selv og da det kan tage flere år inden vores hus bliver solgt. Har vi nu en ny udfordring .. hvordan får vi det løst med huset ? Er der andre der har prøvet noget lignede ? Hvad gjorde i ? 

Håber nogen har prøvet noget lignede og måske har et godt råd. 

Jeg har ikke andet at sige end jeg synes du er mega streng at have gang i en anden samtidig med du er i er forhold. Afslut det, pak dine ting og gå din vej. Ingen er tjent med den behandling. 

Held og lykke

Forstår heller ikke du overhovedet går i gang med at skrive med en anden og endnu mindre snakker fælles fremtid inden det er afsluttet med din nuværende???

Uanset hvad i har af udfordringer og hus der skal sælges, kan man fandme ikke være andet bekendt.

I må jo bare forsøge at få huset solgt, evt. leje det ud i en periode hvis der er sløj interesse for det.

Hvis huset aldrig bliver solgt, ville du så bare fortsætte med at skrive med en anden bag din nuværende partners ryg??

Hvor er det bare shady at skrive med en anden omkring fælles fremtid , og egentlig holde på din nuværende kæreste(eller hvad han er efterhånden). Virkelig langt ude. 

Afslut dit forhold og find ud af hvad du vil. Ingen kan være tjent med at blive holdt for nar. 

Og huset? Hvis ingen af jer kan sidde i det, så flyt ud og lej det ud evt, indtil det kan blive solgt. Ingen af jer kan åbenbart blive i det 

Jeg tænker du skal have en tænkepause.

Det er altid nemt at drømme om en dejlig nem fremtid med en man kan sidde og skrive lidt fantasier med. Men den fremtid kommer til at indeholde 2 eks'er, som du nok kommer til at have et problematisk forhold til (kan høre den du allerede har skaber problemer, og det er hellerikke et brud som ikke såre du er i gang med)

Så er der 4 børn som ikke er den nye kærestes (og har han måske også et par stykker med) - så der skal laves en familie ud af mindst 3 brudte, hvor det lyder til at dine ældste børn har deres at slås med allerede.

Løsningen på et dårligt forhold er ikke fluks at hoppe på den næste mand man finder. Hvis du gerne vil gøre dit forhold forbi - så gør det forbi. Flyt for dig selv og få hverdagen til at køre for dig og dine børn og deres fædre. Find dig selv - det lyder som om du hopper fra forhold til forhold og ikke har haft tid til at finde dig selv mellem mænd og børn - måske det var på tide du fandt ud af hvem du var og hvad du gerne vil - og ikke konstant var i gang med at skabe en ny familie. Tænker også at du nu påtænker at pådutte dine ældste børn "far" nr 3.

Så glem ham du skriver med - find ud af om du vil det forhold du er i nu - hvis ikke - Så afslut det og få hverdagen til at køre alene. Du skal ikke droppe forholdet fordi du har fået en flirt op at køre med en gammel flamme - men fordi DU ikke vil det mere - er sikker på at 3 år vil der også være gået hverdag og konflikter i det nye forhold og så er du præcist hvor du står i dag - bare med endnu en eks i bagagen og nogle børn som endnu engang skal til at forholde sig til at miste en "far"

Jeg synes slet ikke det store problem er at du skriver med en anden, selvom det selvfølgelig ikke er i orden.  Jeg synes det store problem er at dine børn de sidste 11 år har prøvet at råbe dig og deres biologiske far op omkring de ikke har været glade, det ses jo tydeligt på deres opførsel og reaktioner. At du så efter 11 år hvor du har levet med en mand dine børn ikke har kunnet med, har mistet følelserne for ham fordi han ikke har støttet DIG nok, det finder jeg altså en smule egoistisk. 

Det eneste jeg læser i dit opslag er mig, mig, mig. 

Jeg ville som søn også føle mig en anelse tilgrin ved at have levet med en mand der helst så jeg ikke var der, og først i det øjeblik jeg flyttede hjemmefra gik min mor fra ham. 

Det er sikkert mere nuanceret end som så, men hvis jeg var dig ville jeg droppe begge mænd, tage et par år alene og fokusere på forholdet til dine børn, det kan du stadig nå at forbedre. 

Mht. Huset kan i jo evt. Se om i kan leje det ud til en familie der har råd til at bo der mens det står til salg. 

Held og lykke med det hele. 

Jeg synes slet ikke det store problem er at du skriver med en anden, selvom det selvfølgelig ikke er i orden.  Jeg synes det store problem er at dine børn de sidste 11 år har prøvet at råbe dig og deres biologiske far op omkring de ikke har været glade, det ses jo tydeligt på deres opførsel og reaktioner. At du så efter 11 år hvor du har levet med en mand dine børn ikke har kunnet med, har mistet følelserne for ham fordi han ikke har støttet DIG nok, det finder jeg altså en smule egoistisk. 

Det eneste jeg læser i dit opslag er mig, mig, mig. 

Jeg ville som søn også føle mig en anelse tilgrin ved at have levet med en mand der helst så jeg ikke var der, og først i det øjeblik jeg flyttede hjemmefra gik min mor fra ham. 

Det er sikkert mere nuanceret end som så, men hvis jeg var dig ville jeg droppe begge mænd, tage et par år alene og fokusere på forholdet til dine børn, det kan du stadig nå at forbedre. 

Mht. Huset kan i jo evt. Se om i kan leje det ud til en familie der har råd til at bo der mens det står til salg. 

 

Held og lykke med det hele. 

Du beskriver det så flot, så hæfter mig lige på her. 

Det er også det, der springer mig i øjnene når jeg læser TS oplæg.

Stakkels børn.