Er det ok, at en voldelig forældre må se børnene?

Ja, vil gerne høre jeres mening. Jeg undrer mig ofte når jeg høre om en forælder der får tilkendt samvær på trods af beviselig voldelig adfærd overfor medforælder. Selvom vedkommende ikke er voldelig overfor barnet, så tænker jeg umiddelbart, at personen jo er et enormt dårligt forbillede for barnet. Barnet må da også blive meget splittet i sin kærlighed hvis det oplever gode stunder med den voldelige forælder og samtidig ved, at vedkommende har været ond i mod den anden forælder. Det må da også gøre selve samarbejdet vanskeligt og splitte barnets følelser endnu mere. Ærligt så forstår jeg ikke den der med, at den voldelige godt kan være en god forælder alligevel. Det kan da godt være de kan have en god relation, men i det store billede så må det da være virkelig svært at være barn i. Er det virkelig barnets tarv?

Roselil skriver:

Ja, vil gerne høre jeres mening. Jeg undrer mig ofte når jeg høre om en forælder der får tilkendt samvær på trods af beviselig voldelig adfærd overfor medforælder. Selvom vedkommende ikke er voldelig overfor barnet, så tænker jeg umiddelbart, at personen jo er et enormt dårligt forbillede for barnet. Barnet må da også blive meget splittet i sin kærlighed hvis det oplever gode stunder med den voldelige forælder og samtidig ved, at vedkommende har været ond i mod den anden forælder. Det må da også gøre selve samarbejdet vanskeligt og splitte barnets følelser endnu mere. Ærligt så forstår jeg ikke den der med, at den voldelige godt kan være en god forælder alligevel. Det kan da godt være de kan have en god relation, men i det store billede så må det da være virkelig svært at være barn i. Er det virkelig barnets tarv?

Jeg forstår dig godt

Men med det tæt inde på livet, ved jeg at forældrenes rettigheder kommer før barnets tarv.

Så bliver der sat støtte/overvågning på ved samvær.

For samvær SKAL der være....

Giver så ikke en skid for overvåget samvær ' - ihvertfald ikke i vores tilfælde, men det er så en anden snak.

Men ja - det kan virke absurd at et barn skal have samvær med en voldelig forældre 

 Og ikke bare voldelig mod den anden forældre, men evt også imod barnet.

Roselil skriver:

Ja, vil gerne høre jeres mening. Jeg undrer mig ofte når jeg høre om en forælder der får tilkendt samvær på trods af beviselig voldelig adfærd overfor medforælder. Selvom vedkommende ikke er voldelig overfor barnet, så tænker jeg umiddelbart, at personen jo er et enormt dårligt forbillede for barnet. Barnet må da også blive meget splittet i sin kærlighed hvis det oplever gode stunder med den voldelige forælder og samtidig ved, at vedkommende har været ond i mod den anden forælder. Det må da også gøre selve samarbejdet vanskeligt og splitte barnets følelser endnu mere. Ærligt så forstår jeg ikke den der med, at den voldelige godt kan være en god forælder alligevel. Det kan da godt være de kan have en god relation, men i det store billede så må det da være virkelig svært at være barn i. Er det virkelig barnets tarv?

Det er et meget stort indgreb i et barns liv at miste en forælder, og det gør barnet jo i praksis, hvis det ingen kontakt har til sin far (eller mor) før de 18 år. Klart er det en svær situation, klart vil det splitte barnets følelser, men det, der er passeret i fortiden - volden - fordufter jo ikke af, at barnet ikke ser sin far, så det vil splitte og gøre ondt, uanset hvad. At vide, man har sin far derude et sted, men at man ikke må være sammen med ham, er også en umådelig smertefuld situation at være i - og kan endda føre til ubændig vrede mod moren. 

Jeg tror ikke og mener ikke, man kan forhindre samvær ud fra begrundelsen, at forælderen er et dårligt forbillede. 

Carina:-) skriver:

Jeg forstår dig godt

Men med det tæt inde på livet, ved jeg at forældrenes rettigheder kommer før barnets tarv.

Så bliver der sat støtte/overvågning på ved samvær.

For samvær SKAL der være....

Giver så ikke en skid for overvåget samvær ' - ihvertfald ikke i vores tilfælde, men det er så en anden snak.

Men ja - det kan virke absurd at et barn skal have samvær med en voldelig forældre 

 Og ikke bare voldelig mod den anden forældre, men evt også imod barnet.

Men hvis du skulle bestemme, ville du så lade barnet se den voldsdømte?

Mor og meget mere skriver:

Det er et meget stort indgreb i et barns liv at miste en forælder, og det gør barnet jo i praksis, hvis det ingen kontakt har til sin far (eller mor) før de 18 år. Klart er det en svær situation, klart vil det splitte barnets følelser, men det, der er passeret i fortiden - volden - fordufter jo ikke af, at barnet ikke ser sin far, så det vil splitte og gøre ondt, uanset hvad. At vide, man har sin far derude et sted, men at man ikke må være sammen med ham, er også en umådelig smertefuld situation at være i - og kan endda føre til ubændig vrede mod moren. 

Jeg tror ikke og mener ikke, man kan forhindre samvær ud fra begrundelsen, at forælderen er et dårligt forbillede. 

Jeg har selv en far der var voldelig over for min mor. Jeg har ofte tænkt om det havde været bedre, hvis han var valgt fra, på mine vejne... men jeg aner det jo ikke. Jeg tænker dog, at i tilfælde hvor forældrene stadig har det konfliktfyldt, det havde mine forældre ikke. At det ville give bedre ro til barnet, at undvære den voldelige forælder. Og så tænker jeg egentlig, at det for en pige kan være skadeligt at opleve, at en mand de elsker slår og for en dreng at opleve det mandlige forbillede som en der slår. Et barn der ellers har nogle gode rammer om sig, vil vel ikke konstante gå og savne den forælder. Selvfølgelig vil der være et sår, men det er vel ikke værre end hvordan eksempelvis en adopteret kan have det...

Roselil skriver:

Jeg har selv en far der var voldelig over for min mor. Jeg har ofte tænkt om det havde været bedre, hvis han var valgt fra, på mine vejne... men jeg aner det jo ikke. Jeg tænker dog, at i tilfælde hvor forældrene stadig har det konfliktfyldt, det havde mine forældre ikke. At det ville give bedre ro til barnet, at undvære den voldelige forælder. Og så tænker jeg egentlig, at det for en pige kan være skadeligt at opleve, at en mand de elsker slår og for en dreng at opleve det mandlige forbillede som en der slår. Et barn der ellers har nogle gode rammer om sig, vil vel ikke konstante gå og savne den forælder. Selvfølgelig vil der være et sår, men det er vel ikke værre end hvordan eksempelvis en adopteret kan have det...

 

 

Nogle adopterede har det jo også frygteligt svært med deres situation, og jeg synes, det er svært at relativisere á la dét, du gør, da hver sag og hvert barns vilkår er unikke. Og om barnet konstant savner den fraværende forælder eller ej, er der ikke nogen lovmæssighed omkring, uanset de hjemlige forhold. Du kan ikke bare fjerne en forælder fra barnets følelsesliv og kompensere med i øvrigt gode og kærlige relationer og rammer. Sådan går regnestykket ikke op. 

Jeg står ved mit første indlæg - det er et kolossalt indgreb. 

Nej jeg synes ikke det er ok. Det er så grotesk som noget kan være. Ligeså synes jeg det er fuldstændig hul i hovedet at forældre der indtager nogen former for stoffer må se deres barn. 

Roselil skriver:

Jeg har selv en far der var voldelig over for min mor. Jeg har ofte tænkt om det havde været bedre, hvis han var valgt fra, på mine vejne... men jeg aner det jo ikke. Jeg tænker dog, at i tilfælde hvor forældrene stadig har det konfliktfyldt, det havde mine forældre ikke. At det ville give bedre ro til barnet, at undvære den voldelige forælder. Og så tænker jeg egentlig, at det for en pige kan være skadeligt at opleve, at en mand de elsker slår og for en dreng at opleve det mandlige forbillede som en der slår. Et barn der ellers har nogle gode rammer om sig, vil vel ikke konstante gå og savne den forælder. Selvfølgelig vil der være et sår, men det er vel ikke værre end hvordan eksempelvis en adopteret kan have det...

 

 

Jeg tror ikke at man kan svare helt ja eller nej på dit spørgsmål, der kan være mange forskellige nuancar, som man skal tage i betragtning.

Og er det ikke lige så skadeligt for børnene, at se den mor de  elsker slå og måske nedgøre far, vil børnene i det her tilfælde heller ikke have det værre end børn der er adopteret, eller er der forskel på om det er mor eller far der er den voldelige part ?

LSS skriver:

Nej jeg synes ikke det er ok. Det er så grotesk som noget kan være. Ligeså synes jeg det er fuldstændig hul i hovedet at forældre der indtager nogen former for stoffer må se deres barn. 

Jeg mener ikke, det primært handler om, hvorvidt forældrene må se deres barn, men om barnet må se sine forældre. Hvad gør det ved et barn at miste al kontakt med en far eller mor, som barnet selvsagt har tilknytning og kærlighed til, uanset vold eller stoffer? 

Roselil skriver:

Men hvis du skulle bestemme, ville du så lade barnet se den voldsdømte?

 

Nu er jeg i et netværk hvor jeg hører/ser mange sager om børn med voldelige forældre.

Og nej hvis jeg kunne bestemme skulle barnet ikke bare se den voldsdømte forældre.

Har mødt en 8 dreng der er rædselslagen for hans far der "kun" er dømt pga vold mod mor ,selv om der var tydelige tegn og beskrivelser fra mor ang vold mod drengen .

Så far har overvåget samværd med en dreng som er dødsens bange for hans far. 

Ja der er andre til stede- nej han kan ikke røre drengen fysisk.

Men den psykiske vold i at et lille barn skal være i rum med et menneske han er bange for er forkert.

Men er der noget jeg har lært de 6 år jeg har været i systemmet. 

Er at systemmet ser mere på forældrenes rettigheder ,end barnets tarv. 

Men kunne JEG bestemme ,så tog man den enkelte sag og vurderede. Og ikke mindst lyttede til psykolger ,og børnene.