på lørdags skal vi giftes og jeg kæmper med bryllups talen
det er ikke fordi jeg er generet at skulle holde tale, men har skrevet den om tusind gange og nu synes jeg bare intet spiller.
Temaer handler lidt om skæbnen, vi har gennem livet stødt på hinanden i forskellige sammenhænge uden der skete med end det. Men pludselig så fik vi øjenene op for hinanden. Har i en god metafor til skæbnen? Eller citat?
Jeg vil gøre den kærlig, men også sjov og ikke for lang.
Har i måske en gammel liggende i har lyst til at dele ?
Anmeld
Citér
