Pis og noget værre lort. Jeg er bange for jeg er gravid. Min mand og jeg havde et uheld hvor kondomet sprang, men da vi reagerede hurtigt og han ikke var kommet tænkte vi, at det var okay.
Nu har jeg dog de seneste dage haft den type ligamentsmerter jeg plejer at få som første graviditetstegn. I ved, man laver en forkert bevægelse og så JAG af smerter i lihamenterne. Kan være noget så banalt som at rejse sig fra gulvet.
Vi har allerede tre børn, og det er sådan her det har været i starten de andre gange. Jeg tror det er på grænsen til tidligt med en test, så det må vente.
Og jeg skal jo ikke tage sorgerne på forskud, men hvad nu hvis...? Jeg har ikke haft nogen drøm om et barn mere. Der er ikke plads i bilen, hvilket er en mega banal ting, men altså vi er ikke lavet af penge og har ikke råd til en anden større bil. Ja, måske griber jeg det praktiske fordi det er mest håndgribeligt. Men generelt økonomisk, jeg er ikke i en fast stilling lige nu men i vikariat.
Derudover døjer jeg med manglende overskud og lav stresstærskel. Den yngste er kun 1.5 og min kæreste tager hende meget om natten da jeg ikke kan uden søvn. Jeg har tænkt mig at skulle udredes for ADD. Og så er der den manglende tid til de andre hvis vi havde 4. Synes i forvejen det er svært at fordele tiden fair.
På den anden side er der at min mand drømmer om en mere. Og jeg er sindssygt bange for abort. Og selvfølgelig er det svært at vælge abort når man ved hvad det kan blive til.
Men når jeg sidder og tænker over det mærker jeg ingen sommerfugle eller lyst til flere børn.
Hvad ville i gøre i mit sted? Og venligst ikke "se det nu an" - svar. For jeg har brug for at tale med nogen om hvad nu hvis..
Anmeld
Citér
