15 år første kæreste

Ved godt det lyder åndssvagt. Men min “lille” 15-årige datter har fået sin første kæreste og jeg har det så svært med det. Han er 17, og jeg synes det er en hel anden verden end hendes, stadig ret barnlige. Jeg ved ærlig talt slet ikke hvordan, jeg skal håndtere det, med frygt for at lyde ekstremt overreagerende. Jeg var selv meget ældre, da jeg fik min første kæreste, så jeg har ingen erfaring med dette. Hvad gjorde/vil I gøre? 

Anonym skriver:

Ved godt det lyder åndssvagt. Men min “lille” 15-årige datter har fået sin første kæreste og jeg har det så svært med det. Han er 17, og jeg synes det er en hel anden verden end hendes, stadig ret barnlige. Jeg ved ærlig talt slet ikke hvordan, jeg skal håndtere det, med frygt for at lyde ekstremt overreagerende. Jeg var selv meget ældre, da jeg fik min første kæreste, så jeg har ingen erfaring med dette. Hvad gjorde/vil I gøre? 

Accepterer det og snakke med hende omkring sex og beskyttelse. 

Jeg var også 15.... og min kæreste18. 

Tænk sig, idag, 17 år senere, er vi stadig sammen og har tre børn 

vi dyrkede sex fra jeg var 16 (et halvt år efter vi fandt sammen) 

snak med hende om sex, prævention, konsekvenser osv. Og lad være at fordømme og komme med formaninger. Ærlighed og tillid er vigtigt imellem jer to. 

Tillykke med din første svigersøn 

Det er heeelt normalt at have sex og have en kæreste på det tidspunkt.

du har ikke længere en “lille” pige” men en meget ung kvinde. 

Min bror var 14 med første kæreste. Jeg selv havde første kæreste som 22 årig. Så normal spændet er ret vidt. Men at have sex første gang som 15/16 årig er mere normalt end i tyverne.

Du får mere at vide ved at være rummelig og ikke overbeskyttende end ved at forbyde. Så tal med hende om prævention på en åben måde og lær fyren at kende.

Heg synes det lyder helt normalt, og det er neget ofte at drengen er et par år ældre end pigen da drenge ofte er lidt mere umodne. 

Og det er også helt normalt at have sex i den alder- så jeg vil sige at du skal prøve at acceptere at din datter ikke er en lille pige længere, og så er det super vigtigt at prøve at tale åbent og ærligt med hende om sex og kærlighed. Hvis først hun føler at du ikke bryder dig om det, risikerer du bare at hun ikke vil tale med dig om det. 

Anonym skriver:

Ved godt det lyder åndssvagt. Men min “lille” 15-årige datter har fået sin første kæreste og jeg har det så svært med det. Han er 17, og jeg synes det er en hel anden verden end hendes, stadig ret barnlige. Jeg ved ærlig talt slet ikke hvordan, jeg skal håndtere det, med frygt for at lyde ekstremt overreagerende. Jeg var selv meget ældre, da jeg fik min første kæreste, så jeg har ingen erfaring med dette. Hvad gjorde/vil I gøre? 

Jeg fandt sammen med min mand dagen før jeg blev 15. Han var 18(vi har nu ret sammen i 11 år). Mine forældre accepterede det, og forsøgte blot at lære ham godt at kende. Hvis du viser for meget 'modstand' kan det blot medfører at din datter enten forsøger at se ham i skjul, hun trækker sig eller vælger ikke at være åben mere . Det var hvert fald sådan mine veninder reagerede hvis deres forældre var imod forholdet. ��

Anonym skriver:

Ved godt det lyder åndssvagt. Men min “lille” 15-årige datter har fået sin første kæreste og jeg har det så svært med det. Han er 17, og jeg synes det er en hel anden verden end hendes, stadig ret barnlige. Jeg ved ærlig talt slet ikke hvordan, jeg skal håndtere det, med frygt for at lyde ekstremt overreagerende. Jeg var selv meget ældre, da jeg fik min første kæreste, så jeg har ingen erfaring med dette. Hvad gjorde/vil I gøre? 

Jeg var selv 14 og min kæreste dengang var 18. Den næste nogle måneder senere var 19. 

Vi er i dag stadig sammen og har 12 års dag til sommer. 

Jeg ved min mor havde svært ved den første kæreste. Men det kommer i høj grad an på hvordan både pigen og drengen er. Hvad deres værdier er. Om de respekterer sig selv og den anden. 

I starten havde min mor en regel der sagde max to overnatninger pr uge. Og så kom jeg på p-piller efter nogle måneder. Jeg tror vi havde været sammen i et halvt år der. Kan ikke helt huske det. 

Jeg tror den største fejl man kan gøre er at stritte i mod. Acceptere det og være åben og klar til at lytte Tror jeg er vejen frem. Spørge lidt ind og have en god dialog på det rette tidspunkt. 

Jeg stemmer i med de andre.

Min mor reagerede meget voldsomt mod at jeg fandt kærester, da jeg var 14. I stedet for at tage en fornuftig god snak, så jeg vidste hun var der for mig, blev hun stik modsat. og det betød at jeg gik fuldstændig i modsat grøft og skjulte de kærester jeg havde. Det var rigtig skidt! Så min mor mistede al føling med hvad jeg lavede. Det medførte uheldige bekendtskaber og trælse oplevelser, som jeg ikke turde gå til min mor med. Og da jeg blev ældre og det blev "i orden" at få en kæreste, sad det andet i mig, så det har altid været enormt akavet for mig at præsentere en kæreste, selv i mit voksne liv. 

Så træd varsomt og ja det er bare hårdt at de pludselig bliver store, men det er livet, sådan skal det være. 15 år er ikke unormalt tidligt at få en kæreste.