jeg kom til at slå mit barn på 20 mdr

ja overskriften siger jo det hele. og mit brugernavn opsumerer meget godt mine tanker omkring det.

På forhånd vil jeg godt lige sige at dømmende kommentarer kan jeg ikke bruge til noget. jeg skriver ikke for at få folks medlidenhed.

Havde nogen sagt jeg ville gøre det for en uge siden havde jeg aldrig troet dem, og troede man skulle være temmelig langt ude for at slå sit barn. og det skal man måske også.

Sagen er den at jeg er alene med ham, og han er virkelig voldsom. voldsom temperament, river alt ned, kaster og smadre alt, slår, bider, river, niver osv. 

det har været meget hårdt lige siden jeg fik ham, med kolik, ørerproblemer mm. 

nu er vi inde i en periode hvor jeg virkelig ikke kan sove, og når jeg endelig kan, så holder han mig vågen. for 6 nat i træk fik jeg næsten igen søvn, og den nat kun 2 timers søvn, og den morgen var han bare ekstra umulig, og jeg var så træt og sur. han blev ved med at rive mig i øjenen og *klask* så kom jeg til at slå ham på benet mens jeg råbte "så stopper du fandme!"

jeg brød sammen, har undskyldt, holde ham hjemme og kyssede ham hele dagen. min opdragelse er normalt generelt blid, men nogle gange kommer jeg til at råbe højt. men aldrig slå... det var noget der bare skete, uden jeg tænkte over det.. Jeg går til psykolog, men jeg er bange for hvis jeg fortæller hende det, om hun så indberretter mig til kommunen.. jeg tror ikke han vil have bedre af at komme væk fra mig, og jeg tror ikke en underretning hængende over hovedet vil gavne nogle af os.. Hvis jeg skulle gøre det igen, hvilket jeg nu frygter, men vitterligt ikke tror jeg ville gøre, så ville jeg selv underrrette kommunen. hans tarv er selvfølgelig det vigtigste. Han er heldigvis på ingen måder mærket af episoden. jeg kan bare ikke rigtig komme videre. 

hvad skal jeg gøre?

Du har jo brug for mere hjælp. Psykolog er godt, men er der andre, der kan hjælpe dig mere praktisk? Har du forældre, som kan aflaste dig lidt, så du kan få sovet? 

Altså, det er selvfølgelig ikke i orden at slå sit barn, men det ved du jo godt. Det lyder som om du er presset derud, hvor du ikke kan rumme mere.

Har du mulighed for aflastning /pasning så du kan få en pause og få sovet? En bedsteforælder eller veninde?

Har du nogen at sparre med omkring vanskelighederne? Hvad siger dagplejer/pædagog, er han ligesådan når du ikke er der?

Det nytter Inter at slå sig selv oveni hovedet. Men du skal være bevidst om, at han kan drive dig helt derud og derfor sørge for nogle rammer, så du ikke havner der igen. 

Det lyder hårdt og jeg håber du finder en måde at få en god hverdag med din dreng på.

Har du familie/venner der kan hjælpe dig lidt? Hvis du bor i nærheden af mig så vil jeg gerne hjælpe dig. Du er velkommen til at skrive en besked til mig. 

Jeg har desværre sparsom mulighed for hjælp, og er dårlig til at presse folk til at hjælpe. jeg har dog bedt om mere hjælp nu. Jeg er bare bange for at fortælle min psykolog det, men har brug for at snakke om det. det æder mig op.

Snak med din psykolog om det! Tænk på det sådan her: hvis hun laver en underretning til kommunen, så vil formålet være, at du kan få mere hjælp, så du ikke bliver presset derud igen. 

Du har brug for at lufte dine tanker og få afløb for dem. For både din egen skyld og for dit barns skyld.

Dit barn bliver ikke fjernet pga af et slag og råb

Dit barn har ikke taget skade af det du beskriver men det kan det på sigt hvis det bliver hverdag/voldsommere. 

Men du kan få noget hjælp sådan det kan stoppe inden det kommer så vidt 

Måske noget aflastning så du kan puste ud.

Måske en der kan give dig nogle redskaber til at stoppe konflikterne inden  du råber .

Fortæl din psykolog det - tag imod det hun siger 

At bede om hjælp er styrke.

Du er ikke en lortemor- du er bare en mor der som alle os andre har en begrænsning for hvad man kan .

Men det skal dit lille barn ikke bøde for så godt du gør noget før det går galt for alvor. 

Måske er en kontakt til kommunen ikke det værste der kan ske? De anbringer ikke din søn fordi du har slået ham den ene gang, men det lyder til, at du har brug for noget hjælp eksempelvis råd og vejledning/støtte til at få vendt situationen hos jer. Det lyder til, at du er på hårdt arbejde. 

Det er mega hårdt med et hidsigt barn nogle gange! Jeg har selv været hvor du står, så jeg er helt med. Du har en begrænsning og sådan er det, du nåede din grænse, og sådan er det. Nu gælder det om at finde en anden måde at køre hverdagen på så du ikke behøver at kommer helt derud igen. Der er ingen der bebrejder dig, og du skal ikke slå dig selv i hovedet. Men jo større dit barn bliver, jo sværere kan det være i nogle situationer, så hjælp af en eller anden art skal du have, og du SKAL råbe om om det, ellers ender du samme sted igen, og det er heller ikke ønskeligt.

Tjek om du har home start i din kommune. 

Det er en organisation hvor frivillige bliver besøges ven i familier der er spændt hårdt for.