Jeg tror at en del af "problemet" er at der ikke rigtig er en opdeling imellem seksualitet og forelskelse i vores samfund. Man kan jo godt "tænde" på en type og kunne forestille sig selv i seksuelle situationer med dem, uden nødvendigvis at ønske et forhold med dem.
I LGBTQ samfundet i Amerika er der noget der hedder "biromatic"(biromatisk), som beskriver at man godt kan blive forelsket i en person af samme/modsatte køn af en selv, men ikke er interesseret i et seksuelt forhold, men fortrækker seksuelt samkvem med det modsatte/samme køn.
F.eks kan en hetero seksuel kvinde, være bi romantisk og kunne forelske sig i andre kvinder, uden at ønske sex med dem. Eller en homo seksuel mand kan være bi romantisk og kunne forelske sig i kvinder uden at ønske sex med dem.
Så hvorfor skulle man ikke kunne være bi seksuel, uden at kunne ønske et forhold med en af ens eget køn?
Jeg kender flere (faktisk specielt mænd) som sagtens kunne forestille sig at have sex med en af eget køn, men ikke kunne forestille sig et forhold med dem.
Anmeld
Citér