Skilles - hvad med børnenes ting?

Min mand og jeg står overfor en utrolig svær tid, da vi ulykkeligvis skal skilles..

I den forbindelse har vi talt om hvordan vi gør rent praktisk med vores børns ting? Min mand forsøger at blive boende i vores hus, men vores børn skal bo 9 dage hos mig og 5 dage hos ham.

hvordan har I andre skilsmissefamilier gjort med børnenes ting? Skal alle deres ting blive i huset som nu og skal jeg så indrette helt nye værelser til dem? Eller skal det hele deles? Og hvad med alt deres legetøj osv?

Jeg kunne virkelig godt bruge lidt input i en meget forvirrende og overvældende tid..

Jeg har bonusbørn. Ideelt set havde vi nok delt tingene så de havde haft nogle ting med på det nye værelse og så der havde været lidt nyt på begge værelser. Jeg synes det har en signalværdi at man kan deles og tale om det. Men vi fik ikke en eneste ting/bamse eller noget så vi har købt alt fra nyt. (Endda mandens egne egendele så som tøj og cykel)  men er ikke i tvivl om det havde været bedre hvis de havde fået muligheden for at tage nogle ting med i det nye hjem. 

Jeg tog det meste med mig, da vi flyttede. 

Hos os var det et spørgsmål om, at jeg blev alene med 4,og at far har en indkomst, der er 3 gange så høj som min, så han havde økonomisk mulighed for at købe nyt. 

Rent juridisk følger børnens ting børnene. 

Anonym skriver:

Min mand og jeg står overfor en utrolig svær tid, da vi ulykkeligvis skal skilles..

I den forbindelse har vi talt om hvordan vi gør rent praktisk med vores børns ting? Min mand forsøger at blive boende i vores hus, men vores børn skal bo 9 dage hos mig og 5 dage hos ham.

hvordan har I andre skilsmissefamilier gjort med børnenes ting? Skal alle deres ting blive i huset som nu og skal jeg så indrette helt nye værelser til dem? Eller skal det hele deles? Og hvad med alt deres legetøj osv?

Jeg kunne virkelig godt bruge lidt input i en meget forvirrende og overvældende tid..

Hvis børnene bor hos dig, skal tingene følge barnet. Far kan beholde et par enkelte ting, men alt andet skal med til barnets hjem.

Her var den store en aktiv del af at beslutte hvad der kunne være rart at have med i fars lejlighed (vi ville gerne at han fik noget velkendt med) og så snakkede vi en masse om, at man gerne måtte tage ting med frem og tilbage som man ville. 

Vi pakkede sammen en hel del ting, som han selv var med til at bære ud i bilen, og køre ind med. Han var 4.5.

Det har været så fint

jeg synes når i skal dele så ligeligt, at det er absolut fair at far også får lov at beholde nogen af ungernes ting .Husk også på at det er svært for børnene med alt det nye der sker. At have sit velkendte legetøj osv, kan gøre en stor forskel tror jeg. 

Jeg ville dele ligeligt så børnene har noget hjemligt begge steder.

Hvorfor har I en 5/9 ordning med din fordel når du flytter fra børnenes hjem. Det ville vel være nemmere for børnene at være så meget som muligt i deres gamle hjem. Blot en tanke.

Held og lykke - det er en hård proces for alle.

sommerbarn<3 skriver:

Hvis børnene bor hos dig, skal tingene følge barnet. Far kan beholde et par enkelte ting, men alt andet skal med til barnets hjem.

.... siger hvem..?

Og hvis det er en regl kan man da som forældre selv bestemme noget andet.

det er da ikke i barnets interesse at have alle ting  et sted..?

Anonym skriver:

Jeg ville dele ligeligt så børnene har noget hjemligt begge steder.

Hvorfor har I en 5/9 ordning med din fordel når du flytter fra børnenes hjem. Det ville vel være nemmere for børnene at være så meget som muligt i deres gamle hjem. Blot en tanke.

Held og lykke - det er en hård proces for alle.

Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være et problem. Men jeg har også en succes historie i bagagen. 

Mine børn var 2,5 og 4,5 år da jeg blev skilt fra deres far. Jeg flyttede i en lejlighed, han beholdt huset. Børnene var hos mig 8 dage og 6 dage hos ham. Som min kloge 4,5 årige sagde et halvt år senere - hun var ligeglad med hvor vi boede, for hjem var der hvor mor (og far) var.

Rammerne er ikke det vigtigste for børnene, det er forældresamarbejdet og at de ikke får følelsen af at det er deres skyld. 

Tak for jeres svar. Det er rart at høre, hvad andre har gjort. 

Jeg kan mærke, at jeg hælder til at dele tingene så ligeligt som det kan lade sig gøre. Ikke for min mands og min skyld, men så vores børn har noget velkendt begge steder. Jeg ville have det dårligt med at rippe deres værelser i huset totalt, men samtidig tænker jeg også, at det er rart for dem, at blot nogen af tingene det nye sted er velkendte.

Til den/dem som spurgte hvorfor børnene skal bo mest hos mig - fordi deres far ikke kan overskue at have dem mere end 5 ud af 14 dage. Han elsker dem meget højt, men det har altid været mig, der har sørget for det meste ift det praktiske + vores datter har nogle udfordringer, som han har sværere ved at tackle. Og jeg kan ikke blive i huset, for jeg har simpelthen ikke råd. Hvor meget jeg end gerne ville blive..

.... siger hvem..?

Og hvis det er en regl kan man da som forældre selv bestemme noget andet.

det er da ikke i barnets interesse at have alle ting  et sted..?

Siger jeg, fordi det er min overbevisning.

selvfølgelig kan forældrene indbyrdes bestemme noget andet.

noget af det mine børn bekymrede sig mest om ved skilsmissen, var om de nu fik alt med. Det sørgede jeg selvfølgelig for. 

De har efterfølgende haft ting med tilbage til huset, som de har valgt skal være der.

juridisk set følger tingene ligeledes barnet.