Hvor lang tid er lang tid?

Jeg føler lige jeg har brug for at komme ud med en masse tanker, så tak til alle jer der gider lytte/læse :-)

Jeg ved godt at det kan tage lang tid at blive gravid, men hvor lang tid er lang tid egentlig? 

Man plejer jo at sige, at de fleste bliver gravide indenfor et år. Men jeg undre mig virkelig over, at det for nogen kan ske i første hug mens andre, som er ligeså sunde og raske, kan være et år eller længere tid om det. Jeg kender godt alle tallene og statistikkerne som siger, at der hver måned kun er 15-20% chance for at blive gravid og at der er en masse ting som skal falde i hak før magien sker, men jeg er alligevel forbløffet over hvor lang tid det kan tage. 

Selv er min kæreste og jeg igang med PB på 7 måned nu. Der sker ikke rigtig noget på trods af positive ægløsningstests og masser af sex. Vi er begge i starten/midten af 20'erne, så der burde ikke være noget galt med vores alder. Jeg har været inde og få lavet fertilitetstjek for 1,5 år siden, hvor alt så ud til at være normalt og velfungerende og lægen sagde at jeg ville være "good to go" når jeg smed p-pillerne.

Inden vi startede havde jeg gjort mig klart, at det muligvis ikke skete i første forsøg og at det godt kunne tage flere måneder inden der var gevinst. Men jeg må indrømme at jeg ikke havde regnet med at det ville tage over et halvt år.

Jeg ved godt jeg næsten ikke kan tillade mig at være utilfreds når der er så mange andre, som har kæmpet med det meget længere tid end jeg har. Men jeg begynder at have tanker omkring om der er noget galt med en af os, siden det ikke bare lykkedes?

Det skal lige siges at jeg som 16 årig blev gravid ved et uheld og fik en abort. Da jeg blev gravid dengang havde jeg kun kendt min daværende kæreste i 2 måneder. Så det gik virkelig hurtigt. 

Så igen.. hvor lang tid er lang tid? Er det bare mig der er utålmodig og skal slå koldt vand i blodet eller er det okay at begynde at bekymre sig lidt over hvordan det mon kan være at der ikke sker noget? 

Hilsen hende den lidt fortvivlede

Anonym skriver:

Jeg føler lige jeg har brug for at komme ud med en masse tanker, så tak til alle jer der gider lytte/læse :-)

Jeg ved godt at det kan tage lang tid at blive gravid, men hvor lang tid er lang tid egentlig? 

Man plejer jo at sige, at de fleste bliver gravide indenfor et år. Men jeg undre mig virkelig over, at det for nogen kan ske i første hug mens andre, som er ligeså sunde og raske, kan være et år eller længere tid om det. Jeg kender godt alle tallene og statistikkerne som siger, at der hver måned kun er 15-20% chance for at blive gravid og at der er en masse ting som skal falde i hak før magien sker, men jeg er alligevel forbløffet over hvor lang tid det kan tage. 

Selv er min kæreste og jeg igang med PB på 7 måned nu. Der sker ikke rigtig noget på trods af positive ægløsningstests og masser af sex. Vi er begge i starten/midten af 20'erne, så der burde ikke være noget galt med vores alder. Jeg har været inde og få lavet fertilitetstjek for 1,5 år siden, hvor alt så ud til at være normalt og velfungerende og lægen sagde at jeg ville være "good to go" når jeg smed p-pillerne.

Inden vi startede havde jeg gjort mig klart, at det muligvis ikke skete i første forsøg og at det godt kunne tage flere måneder inden der var gevinst. Men jeg må indrømme at jeg ikke havde regnet med at det ville tage over et halvt år.

Jeg ved godt jeg næsten ikke kan tillade mig at være utilfreds når der er så mange andre, som har kæmpet med det meget længere tid end jeg har. Men jeg begynder at have tanker omkring om der er noget galt med en af os, siden det ikke bare lykkedes?

Det skal lige siges at jeg som 16 årig blev gravid ved et uheld og fik en abort. Da jeg blev gravid dengang havde jeg kun kendt min daværende kæreste i 2 måneder. Så det gik virkelig hurtigt. 

Så igen.. hvor lang tid er lang tid? Er det bare mig der er utålmodig og skal slå koldt vand i blodet eller er det okay at begynde at bekymre sig lidt over hvordan det mon kan være at der ikke sker noget? 

Hilsen hende den lidt fortvivlede

Det er normalt, som du ved, men der er jo skræmmende mange mænd med dårlig sædkvalitet. Dog er der også en stor del af dem, der ender som fædre helt naturligt, det kræver så bare lidt ekstra tålmodighed.

Med vores den første blev jeg gravid i første hug .. men med nr 2 blev jeg først gravid efter 10 mdr .. :)

Hvad med at få testet sæden..?

Tjullehej skriver:

Hvad med at få testet sæden..?

Ja det er det helt store dilemma. Jeg snakkede med min læge om det for en måned siden da jeg alligevel var til en konsultation. Lægen mente ikke at vi skulle vente et helt år inden vi fik det tjekket, så hun mente at vi lige skulle prøve et par måneder mere og så var det nok bedst at få tjekket min kærestes sæd. Problemet er bare at min kæreste er meget afvisende overfor det. Han mener ikke det er noget han har lyst til at snakke med "fremmede" om. og med fremmede mener han lægen. 
Han har generelt den holdning omkring læger, at det kun er nogen man går til, hvis man er lige ved at falde død om. Så det er ret op ad bakke. 
Vi har dog fået aftalt at han går til lægen om to måneder, hvis der stadig ikke er sket noget. Jeg så jo helst at det skete i morgen, men det er han ikke helt med på. 
Lige nu er to måneder bare lang tid :-) 

Anonym skriver:

Ja det er det helt store dilemma. Jeg snakkede med min læge om det for en måned siden da jeg alligevel var til en konsultation. Lægen mente ikke at vi skulle vente et helt år inden vi fik det tjekket, så hun mente at vi lige skulle prøve et par måneder mere og så var det nok bedst at få tjekket min kærestes sæd. Problemet er bare at min kæreste er meget afvisende overfor det. Han mener ikke det er noget han har lyst til at snakke med "fremmede" om. og med fremmede mener han lægen. 
Han har generelt den holdning omkring læger, at det kun er nogen man går til, hvis man er lige ved at falde død om. Så det er ret op ad bakke. 
Vi har dog fået aftalt at han går til lægen om to måneder, hvis der stadig ikke er sket noget. Jeg så jo helst at det skete i morgen, men det er han ikke helt med på. 
Lige nu er to måneder bare lang tid :-) 

Men igen ... hvem skulle han ellers snakke med. Lægen er jo vant til den type spørgsmål hver dag.

Vil han hellere undvære børn..? For når man kommer ind i behandlingsystemet er det hele kunstigt og mange mennesker der drøfter ens kvalitet på æg eller sæd osv. Det må man jo tage med oprejst pande. Det er ko ikke ens skyld. Og man er jo ikke mere eller mindre mand.

Jeg var 24, min kæreste 28 da vi forsøgte at blive gravide for første gang. Jeg blev gravid efter 10 måneder. 10 laaaaaange månder med en masse negative test - som jeg havde svært ved at se nogensinde skulle kunne blive positive. 

Vi havde faktisk, måneden før jeg blev gravid, fået bestilt tid til sædprøve af manden og tid på klinik. Vi skulle til 1. Samtale cirka 2 måneder efter. I vores hoveder havde vi derfor ‘givet op’ på at blive naturligt gravide og var ligesom klar til næste skridt i fertilitetsverden. Derfor smed vi alle ægløsningstest ud, hyggede os bare når vi havde lyst og tog endda på et par små forlængede weekends rejser til udlandet - for ligesom at tanke op på parforholdet når nu vi vidste vi nok snart skulle igennem et hårdt fertilitetsforløb. Og pludselig var min mens forsinket og jeg var sku blevet gravid helt naturligt - vi fik en sund og rask dreng 9 måneder senere. 

Min pointe er - det tager tid, for helt almindelige raske par med en god alder, så er det fuldstændig normalt at det tager 1 års tid. For folk med fertilitets problemer og evt en alder imodsig så endnu længere tid. 

Og så et godt råd herfra ( som er det mest irriterende man kan få under PB - men der er altås noget om det!): Læg de ægløsningstest væk! Har du en helt almindelig cyklus og dyrker I nogenlunde regelmæssigt sex er der ingen grund til dem. Nyd hinanden med god spontant sex, fordi I havde lyst og ikke fordi en test siger i skal knalde. Lav en masse ting som bliver svære når først i bliver forældre fx bio, restaurant, hotel,  weekendtur, spa, koncerter osv. 

Tjullehej skriver:

Men igen ... hvem skulle han ellers snakke med. Lægen er jo vant til den type spørgsmål hver dag.

Vil han hellere undvære børn..? For når man kommer ind i behandlingsystemet er det hele kunstigt og mange mennesker der drøfter ens kvalitet på æg eller sæd osv. Det må man jo tage med oprejst pande. Det er ko ikke ens skyld. Og man er jo ikke mere eller mindre mand.

Lige præcis. Jeg har også haft en snak med ham om, at lægen jo er vant til at snakke om sådan nogen ting og han slet ikke behøvede at være nervøs over det.
Jeg tror godt han ved det er noget der foregår inde i hans hoved. På trods af det, har han jo lovet at bestille tid til lægen om to måneder, så det er ikke fordi han ikke vil. Jeg tror bare ikke han er særlig stolt af eller glad for at skulle igennem det. Måske er det derfor han vil vente og se nogen måneder mere, for hvis det sker naturligt, så behøver han jo ikke :-) 
Jeg tror mere at det er mig der er lidt utålmodig på det punkt, for jeg har mere en "jo før, jo bedre" indstilling til alting generelt, som han bare ikke deler med mig.
Man kan jo sige, at det er helt fair at han ikke synes det er videre behageligt at skulle igennem et fertilitetstjek og derfor gerne vil skubbe det så langt ud i fremtiden som muligt.. men det gør det bare ikke mere fedt for mig.

Oddi skriver:

Jeg var 24, min kæreste 28 da vi forsøgte at blive gravide for første gang. Jeg blev gravid efter 10 måneder. 10 laaaaaange månder med en masse negative test - som jeg havde svært ved at se nogensinde skulle kunne blive positive. 

Vi havde faktisk, måneden før jeg blev gravid, fået bestilt tid til sædprøve af manden og tid på klinik. Vi skulle til 1. Samtale cirka 2 måneder efter. I vores hoveder havde vi derfor ‘givet op’ på at blive naturligt gravide og var ligesom klar til næste skridt i fertilitetsverden. Derfor smed vi alle ægløsningstest ud, hyggede os bare når vi havde lyst og tog endda på et par små forlængede weekends rejser til udlandet - for ligesom at tanke op på parforholdet når nu vi vidste vi nok snart skulle igennem et hårdt fertilitetsforløb. Og pludselig var min mens forsinket og jeg var sku blevet gravid helt naturligt - vi fik en sund og rask dreng 9 måneder senere. 

Min pointe er - det tager tid, for helt almindelige raske par med en god alder, så er det fuldstændig normalt at det tager 1 års tid. For folk med fertilitets problemer og evt en alder imodsig så endnu længere tid. 

Og så et godt råd herfra ( som er det mest irriterende man kan få under PB - men der er altås noget om det!): Læg de ægløsningstest væk! Har du en helt almindelig cyklus og dyrker I nogenlunde regelmæssigt sex er der ingen grund til dem. Nyd hinanden med god spontant sex, fordi I havde lyst og ikke fordi en test siger i skal knalde. Lav en masse ting som bliver svære når først i bliver forældre fx bio, restaurant, hotel,  weekendtur, spa, koncerter osv. 

Hvor er det dejligt at høre at det lykkedes for jer! Selvfølgelig er der noget om det du siger med, at man ikke skal stresse med det og at det ikke skal sættes i skema, for det er hverken sjovt eller gavnligt for nogen. 

Det fremgår ikke så tydeligt i mit første indlæg, men sidste måned var første måned vi prøvede med ægløsningstests. De første fem måneder var bare ren hygge og "spontan" sex og det var bestemt også dejligt. Nogen gange blev en måned bare ret lang at komme igennem, når man skulle have sex minimum hver anden dag for at sikre sig, at man ramte det rigtige tidspunkt. Det synes vi begge var ret hårdt, fordi vi nogen gange skulle gøre det, når vi egentlig ikke havde vildt meget lyst. Så ægløsningstests har for os været en positiv tilføjelse til projektet.

På trods af at jeg tester, har vi også masser af sex selvom testene de fleste dage er negative og selvom jeg ved at der ikke var chance for at blive gravid (jeg har efterhånden regnet min cyklus ud).

Så vi husker bestemt at nyde hinanden, have spontan sex og gør det bestemt ikke kun fordi der er en test der siger vi skal. Det er på ingen måde en sur tjans at prøve at få det til at lykkedes, men det ville jo heller ikke gøre noget at det skete før end senere, når man bare går og venter ;-)