„Taknemmelighed er hjertets hukommelse.“
Anonym skriver:
Jeg vil nødig lyde som en pylremor, men det her har vendt og drejet sig i mig den seneste uge. Min 17 årige datter, var i sidste weekend i byen, hvor jeg kl. 1 fik en SMS om, at hun ikke kom hjem og sov. Senere fandt jeg så ud af, at hun havde mødt en tilfældig fyr, som hun havde overnattet hos. Jeg ved ikke, om jeg et halvt år før hun er myndig, overhovedet bør blande mig, men det føltes SÅ forkert og kan ikke lade være at tænke på så mange potientielt farlige situationer, jeg stadig mener hun er alt for lille til at havne i, ved at overnatte hos en fremmed. Er det bare mig eller skal jeg blande mig? 
Du skal gøre som hovedparten foreslår... netop intet... men du skal fortælle hende, at du er glad for, at hun ringede hjem og at hun skal vide, at uanset hvad lort hun laver, så kan hun altid ringe efter dig...
Min den ældste er 19... vi bor 500m fra byen og tæt på banen og alligevel har vi sagt, at hun aldrig selv må hjem, at hun altid kan ringe og at hun kan tage en taxa som vi betaler... eller gå hjem med veninder. Og det gør hun heldigvis...
hun har engang kvajet sig gevaldig, hvor hun tog ind til nogle veninder fra efterskolen, der ringede hun midt om natten på en skummel Togstation ude i ingenting og havde gået i et industriområde... jeg var ved at skide i bukserne og helt oppe og køre, fordi det ville tage mig en time ind til hende... samt jeg var alene hjemme med 2 små, som sov... men jeg havde hende i røret og fik hende tilbage til festen...og så kunne morfar hente... den episode tog vi en lang snak om og hun var selv rigtig bange i situationen... så det har hun lært af... men snakken var uden bebrejdende ord osv... det blev en god snak...
Anmeld
Citér