"jeg håber dit barn bliver taget"

jeg var idag på en længere tur med mine børn, og da vi nåede Nørreport var de sultne. Der var stadig 1-1½ time til vi kom hjem, så jeg besluttede mig for at de hver kunne få et pølsehorn på 7-Eleven.

Den yngste på 4 var fyldt med energi og løb rundt. Jeg havde flere gange sagt at h*n skulle blive hos os andre, at hun skulle gå roligt og drikke pænt. H*n begyndte at løbe rundt inde i kiosken og flytte rundt på varerne, så jeg tog fat i X og sagde at h*n skulle lade tingene ligge og blive stående ved siden af mig (mens jeg fandt pengene til pølsehornene). Jeg nåede knapt nok at rette mig op før h*n igen løb - denne gang mod døren - så jeg greb fat i jakkeærmet og sagde "når jeg siger du skal blive stående, så bliver du stående!"

Jeg nåede knapt nok at tale færdig før en ung fyr, der var ved at betale sine ting, vender sig mod mig og siger "slap dog af. Sådan skal du ikke tale til dit barn" Jeg så op på ham og åbnede munden, men fik ikke sagt noget som helst før han sagde; "jeg er ligeglad hvor mange gange du har sagt det. Du skal ikke hive sådan i (kønnet). Du er sindsyg. Jeg håber du får taget dit barn!" hvorefter han gik ud.

Jeg var ærligt talt chokeret og sagde ikke noget mens jeg hurtigt fik betalt pølsehornene, men da vi kom udenfor så min 11-årige på mig og sagde; "hvorfor sagde han du var sindsyg?"

Undskyld det lange indlæg. Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med det andet end at få det ud, men hvis du har læst det hele, så tak for din tid.

Idiot. Nemt at være den perfekte forælder når det ikke er én selv i situationen. 

Anonym skriver:

jeg var idag på en længere tur med mine børn, og da vi nåede Nørreport var de sultne. Der var stadig 1-1½ time til vi kom hjem, så jeg besluttede mig for at de hver kunne få et pølsehorn på 7-Eleven.

Den yngste på 4 var fyldt med energi og løb rundt. Jeg havde flere gange sagt at h*n skulle blive hos os andre, at hun skulle gå roligt og drikke pænt. H*n begyndte at løbe rundt inde i kiosken og flytte rundt på varerne, så jeg tog fat i X og sagde at h*n skulle lade tingene ligge og blive stående ved siden af mig (mens jeg fandt pengene til pølsehornene). Jeg nåede knapt nok at rette mig op før h*n igen løb - denne gang mod døren - så jeg greb fat i jakkeærmet og sagde "når jeg siger du skal blive stående, så bliver du stående!"

Jeg nåede knapt nok at tale færdig før en ung fyr, der var ved at betale sine ting, vender sig mod mig og siger "slap dog af. Sådan skal du ikke tale til dit barn" Jeg så op på ham og åbnede munden, men fik ikke sagt noget som helst før han sagde; "jeg er ligeglad hvor mange gange du har sagt det. Du skal ikke hive sådan i (kønnet). Du er sindsyg. Jeg håber du får taget dit barn!" hvorefter han gik ud.

Jeg var ærligt talt chokeret og sagde ikke noget mens jeg hurtigt fik betalt pølsehornene, men da vi kom udenfor så min 11-årige på mig og sagde; "hvorfor sagde han du var sindsyg?"

 

 

Undskyld det lange indlæg. Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med det andet end at få det ud, men hvis du har læst det hele, så tak for din tid.

Prøv at glemme det. Hvis han havde haft nogen form for indsigt i psykologi eller pædagogik, ville han aldrig have sagt sådan til dig og aldrig foran dine børn. Det var en led og tåbelig bemærkning fra et tankeløst menneske.

Prøv at ryst det af dig! Ikke alle er helt normale. Den slags oplever vi nok alle indimellem. Jeg forstår bestemt at det ikke er rart at opleve.

Det er så nemt at dømme andre ud fra en enkelt situaiton og især hvis man ikke selv har børn. 

Ryst det af dig - jeg synes ikke der er noget som helst at komme efter, dit barn var umuligt og blev hed og ved og hørte ikke efter - ærligt var jeg nok blevet mere irriteret hvis et barn havde skabt sig sådan og forældrene ikke sagde stop og bare så på. 

Ps jeg kunne havde sagt præcis det samme og til sidst holdt godt fast i mit barn ( selvfølgelig aldrig så det gør ondt) hvis han efter gentagende forsøg ikke havde hørt efter og løb rundt offentligt

Jeg hev engang min 3årige datter i fletningen så hårdt at hun væltede bagover. Det kan jeg godt se nu var helt forkert af mig. Jeg skulle i stedet have ladet hende løbe ud foran den bus jeg forhindrede hende i at blive ramt af, for man må jo ikke tage fat i sit barn.

Sikke dog en klaphat ham der var. Dit afkom var jo på vej mod døren, ifølge hvad du skriver. Selvfølgelig stopper man barnet og når ungen har vist at den ikke gider at høre efter, har man jo ikke andet valg end at tage fat i barnet. Det gjorde jo ikke ondt eller noget, vel?

ChesireKitty skriver:

Jeg hev engang min 3årige datter i fletningen så hårdt at hun væltede bagover. Det kan jeg godt se nu var helt forkert af mig. Jeg skulle i stedet have ladet hende løbe ud foran den bus jeg forhindrede hende i at blive ramt af, for man må jo ikke tage fat i sit barn.

Sikke dog en klaphat ham der var. Dit afkom var jo på vej mod døren, ifølge hvad du skriver. Selvfølgelig stopper man barnet og når ungen har vist at den ikke gider at høre efter, har man jo ikke andet valg end at tage fat i barnet. Det gjorde jo ikke ondt eller noget, vel?

jeg vil ærligt talt blive overrasket hvis det gjorde ondt, for h*n er så spinkel at jeg kan få en hel nævefuld af jakken uden at få fat i armen.

Anonym skriver:

jeg var idag på en længere tur med mine børn, og da vi nåede Nørreport var de sultne. Der var stadig 1-1½ time til vi kom hjem, så jeg besluttede mig for at de hver kunne få et pølsehorn på 7-Eleven.

Den yngste på 4 var fyldt med energi og løb rundt. Jeg havde flere gange sagt at h*n skulle blive hos os andre, at hun skulle gå roligt og drikke pænt. H*n begyndte at løbe rundt inde i kiosken og flytte rundt på varerne, så jeg tog fat i X og sagde at h*n skulle lade tingene ligge og blive stående ved siden af mig (mens jeg fandt pengene til pølsehornene). Jeg nåede knapt nok at rette mig op før h*n igen løb - denne gang mod døren - så jeg greb fat i jakkeærmet og sagde "når jeg siger du skal blive stående, så bliver du stående!"

Jeg nåede knapt nok at tale færdig før en ung fyr, der var ved at betale sine ting, vender sig mod mig og siger "slap dog af. Sådan skal du ikke tale til dit barn" Jeg så op på ham og åbnede munden, men fik ikke sagt noget som helst før han sagde; "jeg er ligeglad hvor mange gange du har sagt det. Du skal ikke hive sådan i (kønnet). Du er sindsyg. Jeg håber du får taget dit barn!" hvorefter han gik ud.

Jeg var ærligt talt chokeret og sagde ikke noget mens jeg hurtigt fik betalt pølsehornene, men da vi kom udenfor så min 11-årige på mig og sagde; "hvorfor sagde han du var sindsyg?"

 

 

Undskyld det lange indlæg. Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med det andet end at få det ud, men hvis du har læst det hele, så tak for din tid.

Prøvede det samme på hovedbanegården da min ældste søn på nu 16 år var 3 år. Han løb rundt og det var helt uholdbart med rulletrapper mv og mennesker overalt. Da han ikke ville høre efter måtte jeg tage ham og sætte ham i sin klapvogn med sele på hvilket han selvfølgelig gjorde voldsom modstand imod. Så ja måtte jo bare placere ham i vognen så nænsomt jeg kunne men alligevel med magt. Min mor var med og var enig med mig om han ikke kunne løbe ukontrolleret rundt på hovedbanegården. Men mens jeg placerer ham i vognen kommer en kvinde og råber af mig. At hun burde melde mig, at hun godt kan forstå mit barn ikke kan lide mig, at hun arbejdede med at tvangsfjerne børn og at jeg iøvrigt var en typisk ung mor der ikke burde have fået børn. Jeg talte pænt til hende og forklarede at hun lige nu oplevede et øjebliksbillede som på ingen måde beskrev vores dag og at hun nok var blevet lige så forarget havde jeg bare ladet mit barn rende rundt og udgøre en fare for sig selv. Men hun var ikke dialogsøgende kun truende og ubehagelig. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse og selvom min ligger 13 år tilbage tænker jeg på den en gang imellem. Har dog aldrig oplevet det før eller siden igen og har fået tre børn efterfølgende. Heldigvis vidste jeg jo at jeg handlede korrekt i situationen og var ikke bange for hun kunne gøre noget for jeg gjorde intet andet end at sikre mit på det tidspunkt overkørte og noget "hysteriske" barn kom sikkert i sin vogn og dermed ikke kom til skade. Men føler med dig og det er vigtigt at dele sådan en oplevelse med andre, da man bliver rigtigt skidt tilpas. 

Den kommentar skal nok bide ham i røven utallige gange, når han selv bliver forælder 

Du havde jo styr på det, så ud til højre med hans kommentar 

Anonym skriver:

jeg var idag på en længere tur med mine børn, og da vi nåede Nørreport var de sultne. Der var stadig 1-1½ time til vi kom hjem, så jeg besluttede mig for at de hver kunne få et pølsehorn på 7-Eleven.

Den yngste på 4 var fyldt med energi og løb rundt. Jeg havde flere gange sagt at h*n skulle blive hos os andre, at hun skulle gå roligt og drikke pænt. H*n begyndte at løbe rundt inde i kiosken og flytte rundt på varerne, så jeg tog fat i X og sagde at h*n skulle lade tingene ligge og blive stående ved siden af mig (mens jeg fandt pengene til pølsehornene). Jeg nåede knapt nok at rette mig op før h*n igen løb - denne gang mod døren - så jeg greb fat i jakkeærmet og sagde "når jeg siger du skal blive stående, så bliver du stående!"

Jeg nåede knapt nok at tale færdig før en ung fyr, der var ved at betale sine ting, vender sig mod mig og siger "slap dog af. Sådan skal du ikke tale til dit barn" Jeg så op på ham og åbnede munden, men fik ikke sagt noget som helst før han sagde; "jeg er ligeglad hvor mange gange du har sagt det. Du skal ikke hive sådan i (kønnet). Du er sindsyg. Jeg håber du får taget dit barn!" hvorefter han gik ud.

Jeg var ærligt talt chokeret og sagde ikke noget mens jeg hurtigt fik betalt pølsehornene, men da vi kom udenfor så min 11-årige på mig og sagde; "hvorfor sagde han du var sindsyg?"

 

 

Undskyld det lange indlæg. Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med det andet end at få det ud, men hvis du har læst det hele, så tak for din tid.

Han er da er fjols. Forstår ikke folk mener det er deres ret at kommentere på andres opdragelse. Når det er noget de kun har brugt 10 sekunder på at se. Her havde han fået at vide at han skulle lukke r.... og blande sig uden om.