Lisette W skriver:
Jeg har fået et nyt job og jeg burde være glad, men i stedet har jeg ondt i maven over det. Hvad nu hvis ikke jeg kan finde ud af det? Hvad nu hvis ikke jeg kan løse mine opgaver tilfredsstillende? Jeg har en lang videregående uddannelser, men jeg føler at jeg er kommet igennem uddannelsessystemet lidt på trods. I folkeskolen blev jeg frarådet at gå mere i skole da lærerne mente det ville blive for mange nederlag for mig (jeg er ordblind). Men jeg tog alligevel en HF efter 10'ene hvor jeg fik 12 i mere end halvdelen af eksamenerne men dumpede mundtlig matematik og skriftlig engelsk. Jeg tog efterfølgende matematik igen og fik redet mig et 7-tal så jeg kunne komme ind på Statskundskab. Jeg anede ikke hvad det var jeg gik ind til. Jeg valgte dette studie fordi Samfundsfag var mit ynglings fag og jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle. Jeg droppede aldrig ud fordi jeg ikke havde noget jeg brændte for og jeg derfor lige så godt kunne færdiggøre kandidaten. Men jeg blev aldrig passioneret for mit studie, jeg læste bare det jeg skulle og fik middel karakterer. Jeg var passioneret omkring mine fritidsaktivitet og det liv jeg var ved at bygge op med min daværende kærester, nu mand. Jeg fik mit første barn under specieleskrivningen og efter endt barsel gik jeg igennem 5 måneders arbejdsløshed hvor realiteterne for alvor ramte mig. For hvad kan jeg egentlig? Og hvad drømmer jeg om at lave? Det var en hård periode med mange afslag grundet min manglende relevante erfaring. Jeg fik heldigvis et job. Det var en projektansættelse og efter at være blevet forlænget to gange gik jeg på barsel med andet barn. Nu er barsel snart slut og jeg føler mig enormt heldig at jeg fandt et nyt job så hurtigt men... Jeg er samtid frygtelig nervøs for ikke at kunne indfri de forventninger de har. Jeg har ikke fortalt dem jeg er ordblind. Min mand, søster og mor mente ikke jeg skulle nævne det. Men jeg ved at mange bliver frygtelig irriterede når de læser mails med stavefejl og dem har jeg desværre, selvom jeg gør hvad kan for at minimere dem. Da de spurgte ind til mine svage sider ved 1. og 2. samtale sagde jeg at jeg ikke bryder mig at opgaver hvor jeg fx skal lave en sagsfremstilling på 10 min. uden mulighed for at gennemlæse først og det havde de intet problem med og de sage at den slags korte deadlines arbejde de ikke med.
Det er ikke kun pga. ordblindheden jeg er nervøs for, det er også mine generelle kompetencer som konsulent jeg tvivler på. I mit gamle job var jeg i et fantastisk team og jeg stod aldrig alene. Min tætteste kollega var en garvet dame og vi vendte alle opgaver med hinanden og udførte dem ofte sammen. Jeg er nu bange for om jeg overhovedet kan selv. Jeg har ikke løjet i mit CV eller til samtalerne, men jeg kunne jo heller ikke sidde og betvivle mine egne evner. Jeg har fortalt hvad jeg har lavet men jeg ved bare ikke om jeg kan gøre det igen uden min kollega...
Jeg har også ondt i maven over hvordan vi skal få hverdagen til at hænge sammen med to der skal afleveres og hentes og hvordan jeg skal få tid til at være sammen med dem uden alt går op i de praktiske gøremål. Jeg syntes knap jeg kan få det til at hænge sammen i dag selvom jeg er på barsel. Og hvordan skal jeg kunne have overskud til både job, børn og hjem, når den lille er så langt fra at sove igennem. På en rigtig god nat kan han sove et stræk på 3-4 timer én gang og så vil han gerne ammes hyppigt frem mod kl 4-5 stykker hvor han så ikke vil sove mere...
Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette opslag. Jeg tror bare jeg trænger til at få det ud..
Hej 
Det lyder som om, at der er mange tanker, der fylder rigtig meget for dig.
For det første: du er ordblind og har klaret dig gennem et studie som statskundskab - det er i sig selv ret imponerende. Jeg læste historie for en del år siden, og min studieveninde var også ordblind, så jeg så med al tydelighed, hvilken stædighed, vilje og struktur der skal til for at komme igennem. Så udover alle de faglige kvalifikationer, som du har med fra studiet, tænker jeg også at du må besidde nogle særlige personlige kvalifikationer. Klap dig selv på skulderen - jeg synes du er sej!
For det andet: i dag er der rigtig mange hjælpemidler, som kan hjælpe ordblinde, så de kan besidde stort set samme jobs som ikke-ordblinde. F.eks kan CD-ord eller appwriter være rigtig gode skrive- og læseværktøjer (jeg er lærer, og hos os bruger vi primært appwriter). Hvis din arbejdsplads ved det, og er en ordentlig en af slagsen, burde de sætte de redskaber op til dig, som kan hjælpe dig.
For det tredie: jeg tror, at næsten alle forældre har dine tanker omkring hverdagen, tid med børn og nattesøvn, når de står til at skulle på arbejde igen. Det skal nok gå - det bliver lynhurtigt hverdag. Måske kan I overveje hjælp til dagligdags opgaver, hvis der er råd til det - om ikke andet så i opstarten.
Jeg kender godt til tvivlen på sig selv og egne evner. Jeg håber, at du finder dig til rette med job og hverdag, og får oparbejdet din tro på dig selv igen
