Skrigeri når jeg henter i bh

Min datter startede i bh i fredags, men har været der der hveranden dag i et par timer, i en månedstid inden start (vs kørte hende ind)

Hun har længe ikke ville sove lur herhjemme, og i vs. har hun sovet 3 ud 5 dage ca.

I fredags i bh ville hun ikke sove og hun kom derfor på legepladsen. Det samme i dag. Det er fint med mig, for hun sover sent de dage hun har sovet lur.

I søndags var vi på legepladsen og da vi skulle op, slog og skreg hun, som jeg aldrig har hørt før. Hun var tydeligt frustreret over, at vi skulle op og jeg forholdt mig roligt.

I mandags, udspiller samme scenarie sig da jeg henter hende i bh.
Hun var lige gået i gang med at tegne og fik lov til at tegne færdigt.
Da vi kommer ud til garderoben, skriger hun så højt og meget, at hun kaster op, slår mig og græder.
Hun vil ikke have jakke på, men flyverdragt, vil selv tage flyverdragten på og vil så have hjælp. For til sidst slet ikke at ville have den på.
Samtlige børn og forældre står og kigger på mig, jeg kan mærke jeg er presset og bliver “flov”. Har aldrig stået i sådan en situation før!
Til sidst tager jeg hende op, stadig skrigende, uden jakke eller noget på og så kommer lederen forbi. Hun siger “vi har alle været der, har du brug for hjælp”
Allerede der, er jeg ved at tude og får bare nikket nej.
Ude ved cyklen, står jeg og tuder imens jeg giver hende overtøj og sko på.

Overhovedet ikke nogen rar situation at stå i ����

I går gik det bedre, kun lidt surmuleri da jeg hentede hende, men ingen skrigeri/gråd

I dag, der stak hun af så snart hun så mig og løb ned af gangene og da jeg fik fat på hende, skreg hun og var rigtig vred. Jeg ved hun er frustreret over at skulle hjem. Men når hun skriger efter mig “jeg kan ikke lide dig” så rammer det alligevel!

Er det “bare” fordi hun er træt?
Aktivitets niveauet er selvfølgelig en del større i bh, fremfor vs.

Jeg skælder ikke ud på noget tidspunkt, netop fordi jeg tænker hun er fuldstændig smadret.
Men frygter allerede, samtlige afhentninger ��

Shit det klarede du flot. Og ja, som lederen siger: Vi har alle været der. Du gjorde det eneste rigtige ved at tage hende med skrigende. Bliv endelig ved med det. Vær tydelig i dine grænser og hør på hende, men var tydelig om at nu skal I gå.

Jeg har også været der og efterfølgende kom pædagogerne hen og sagde, at jeg havde klaret det helt fantastisk. Jeg har gjort det, at jeg tæller ned. Siger: Når jeg har talt til 10, så skal vi ud i garderoben og have tøj på, og så skal vi hjem. Så tæller jeg stille og roligt til 10, og så siger jeg: Så nu skal vi gå. De fleste gange går mine børn med, enkelte gange skal de lige have en reminder, men det virker... Og jeg render ikke rundt efter mine børn.

Den ene gang jeg kom til at spørge om min datter ville med hjem og fik et nej, der satte jeg mig pænt ned og snakkede med pædagogerne i 5 minutter og så sagde jeg: Når jeg har talt til 10, så skal vi hjem. Der var nogle, der trak lidt på smilebåndet.

Anonym skriver:

Min datter startede i bh i fredags, men har været der der hveranden dag i et par timer, i en månedstid inden start (vs kørte hende ind)

Hun har længe ikke ville sove lur herhjemme, og i vs. har hun sovet 3 ud 5 dage ca.

I fredags i bh ville hun ikke sove og hun kom derfor på legepladsen. Det samme i dag. Det er fint med mig, for hun sover sent de dage hun har sovet lur.

I søndags var vi på legepladsen og da vi skulle op, slog og skreg hun, som jeg aldrig har hørt før. Hun var tydeligt frustreret over, at vi skulle op og jeg forholdt mig roligt.

I mandags, udspiller samme scenarie sig da jeg henter hende i bh.
Hun var lige gået i gang med at tegne og fik lov til at tegne færdigt.
Da vi kommer ud til garderoben, skriger hun så højt og meget, at hun kaster op, slår mig og græder.
Hun vil ikke have jakke på, men flyverdragt, vil selv tage flyverdragten på og vil så have hjælp. For til sidst slet ikke at ville have den på.
Samtlige børn og forældre står og kigger på mig, jeg kan mærke jeg er presset og bliver “flov”. Har aldrig stået i sådan en situation før!
Til sidst tager jeg hende op, stadig skrigende, uden jakke eller noget på og så kommer lederen forbi. Hun siger “vi har alle været der, har du brug for hjælp”
Allerede der, er jeg ved at tude og får bare nikket nej.
Ude ved cyklen, står jeg og tuder imens jeg giver hende overtøj og sko på.

Overhovedet ikke nogen rar situation at stå i ����

I går gik det bedre, kun lidt surmuleri da jeg hentede hende, men ingen skrigeri/gråd

I dag, der stak hun af så snart hun så mig og løb ned af gangene og da jeg fik fat på hende, skreg hun og var rigtig vred. Jeg ved hun er frustreret over at skulle hjem. Men når hun skriger efter mig “jeg kan ikke lide dig” så rammer det alligevel!

Er det “bare” fordi hun er træt?
Aktivitets niveauet er selvfølgelig en del større i bh, fremfor vs.

Jeg skælder ikke ud på noget tidspunkt, netop fordi jeg tænker hun er fuldstændig smadret.
Men frygter allerede, samtlige afhentninger ��

Ja vi har alle været der, og det er slet ikke sjovt! Min søn stikker af de fleste dage jeg henter ham. Kigger jeg den anden vej km han nå at stikke af mange gange. Og som højgravid er det bare forfærdeligt. Han laver også ofte scener når vi tager overtøj på. Nogle gange bliver jeg nødt til at tvinge ham i tøjet, lige så snart tøjet er kommet på, skriger han ikke mere, men siger hele vejen hjem, at han ikke vil hjem. 

Har bare sat grænsen, tager ham i hånden og siger han skal komme, og så skal han bare følge med, og gør han også, dog med sure miner. Men det er også hvad de råder en til at man er tydelig i hvad man vil. I perioder går det nemt, i perioder er det hårdt st hente.

Som du har læst nogle gange nu, ja Det er noget man som regel skal igennem. 

Her går hun ofte uden problemer med ud i  garderoben, men vil så ikke tage tøj og sko på. Det er bare ærgerligt. Jeg siger: “jeg vil gerne have at du begynder at tage din jakke på inden jeg tæller til tre. Hvis ikke du begynder at tage din jakke på inden jeg starter med at tælle til tre, tager jeg dig op og du må komme ud i bilen uden. Nu tæller jeg til tre... eeen, ...too.. tre.” Jeg fortæller det roligt og tydeligt, men er konsekvent. Jeg skal bestemt ikke ud i en forhandling med mit barn. Det er mig der bestemmer. 

når du bliver tilbudt hjælp må du gerne takke ja. Det er ikke en skam at få hjælp. Nogen gange er det faktisk nemmere hvis ikke det er mor eller far der fortæller hvordan det skal foregå. 

Hun er også blevet afleveret i børnehaven i nattøj og uden jakke. Før vi vidste det var acceptabelt/andre også havde gjort det, har vi endda prøvet at måtte holde hende og tvinge jakken/bukserne/støvlerne på, eller hvad problemet nu var. Det var bare ikke rart, men vi er blevet fortalt at de tager kampen op hvis de tror de kan vinde eller hvis de har vundet kampen før. Så trækker de den gerne længere og længere. Så vær konsekvent. Hvad end det så er. Der kommer tårer, både fra dig og hende. Men det er trods alt nemmere nu end i teenageårene. 

Efter nogle gange bliver det nemmere. Bare stå fast. 

Jeg kan anbefale bogen “kan selv - vil selv.... men du må gerne hjælp mig”.