Hvordan ved man om det er det rigtige valg?

Jeg har været ved lægen i dag, for at få en henvisning til sygehuset mhb. Og få en abort. 

Vi, min mand og jeg har et barn i forvejen og vi føler os ikke helt klar til endnu en. Vi er dog meget i tvivl om vi skal beholde eller ej. Jeg tror vi begge hælder mest til at afbryde graviditeten og det er også derfor jeg har været ved lægen, for at få sat tingene i gang. 

Grunden til jeg skriver her, er fordi jeg godt kunne tænke mig at høre fra nogle som har fået en provokeret abort og de tanker i havde omkring det, både før og efter. Fortrød i jeres valg? Hvad talte for og imod hos jer?

Jeg føler ikke, jeg kan tænke klart. Det er på ingen måde planlagt og jeg har svært ved at forstå at jeg er gravid. Men time for time, føler jeg mig mere og mere gravid og det æder mig op indeni at jeg er så usikker på mig selv omkring dette. 

Mine tanker går meget på at hvis jeg/vi er så usikre, hvorfor er det så så svært et valg? Jeg føler bare ikke at det passer ind i vores liv lige nu og det giver mig nok en dårlig samvittighed i virkeligheden..  

Anonym skriver:

Jeg har været ved lægen i dag, for at få en henvisning til sygehuset mhb. Og få en abort. 

Vi, min mand og jeg har et barn i forvejen og vi føler os ikke helt klar til endnu en. Vi er dog meget i tvivl om vi skal beholde eller ej. Jeg tror vi begge hælder mest til at afbryde graviditeten og det er også derfor jeg har været ved lægen, for at få sat tingene i gang. 

Grunden til jeg skriver her, er fordi jeg godt kunne tænke mig at høre fra nogle som har fået en provokeret abort og de tanker i havde omkring det, både før og efter. Fortrød i jeres valg? Hvad talte for og imod hos jer?

Jeg føler ikke, jeg kan tænke klart. Det er på ingen måde planlagt og jeg har svært ved at forstå at jeg er gravid. Men time for time, føler jeg mig mere og mere gravid og det æder mig op indeni at jeg er så usikker på mig selv omkring dette. 

Mine tanker går meget på at hvis jeg/vi er så usikre, hvorfor er det så så svært et valg? Jeg føler bare ikke at det passer ind i vores liv lige nu og det giver mig nok en dårlig samvittighed i virkeligheden..  

Jeg har ingen erfaringer med det, men jeg er selv afklaret med at jeg ikke ville kunne få en abort. Jeg er bange for at jeg ville fortryde det alt for meget selvom det ville være en økonomisk krise hvis jeg ved et uheld blev gravid nu. Efter at havde fået mine to drenge ved jeg jo hvad det er der vokser inden i mig og det ville simpelthen blive for voldsomt for mig at afbryde det. Men jeg kender en der blev gravid kort efter at have fået nummer 1, og de var ikke tvilvl. De magtede ikke en 2'er så hurtigt og hun fik en abort. I dag har de fået et barn mere og hun siger intet fortryder. 

Så jeg tror du skal mærke rigtig godt efter i dig selv. Hvordan vil du egentlig have det med det? 

Anonym skriver:

Jeg har været ved lægen i dag, for at få en henvisning til sygehuset mhb. Og få en abort. 

Vi, min mand og jeg har et barn i forvejen og vi føler os ikke helt klar til endnu en. Vi er dog meget i tvivl om vi skal beholde eller ej. Jeg tror vi begge hælder mest til at afbryde graviditeten og det er også derfor jeg har været ved lægen, for at få sat tingene i gang. 

Grunden til jeg skriver her, er fordi jeg godt kunne tænke mig at høre fra nogle som har fået en provokeret abort og de tanker i havde omkring det, både før og efter. Fortrød i jeres valg? Hvad talte for og imod hos jer?

Jeg føler ikke, jeg kan tænke klart. Det er på ingen måde planlagt og jeg har svært ved at forstå at jeg er gravid. Men time for time, føler jeg mig mere og mere gravid og det æder mig op indeni at jeg er så usikker på mig selv omkring dette. 

Mine tanker går meget på at hvis jeg/vi er så usikre, hvorfor er det så så svært et valg? Jeg føler bare ikke at det passer ind i vores liv lige nu og det giver mig nok en dårlig samvittighed i virkeligheden..  

Jeg har aldrig været 100% overbevist i nogle af mine store livsbeslutninger. Der er kommet nogle fine valg og et godt liv ud af det alligevel. 

Måske er det ikke realistisk at være helt afklaret? Det kan godt være det rigtige alligevel. 

Anonym skriver:

Jeg har været ved lægen i dag, for at få en henvisning til sygehuset mhb. Og få en abort. 

Vi, min mand og jeg har et barn i forvejen og vi føler os ikke helt klar til endnu en. Vi er dog meget i tvivl om vi skal beholde eller ej. Jeg tror vi begge hælder mest til at afbryde graviditeten og det er også derfor jeg har været ved lægen, for at få sat tingene i gang. 

Grunden til jeg skriver her, er fordi jeg godt kunne tænke mig at høre fra nogle som har fået en provokeret abort og de tanker i havde omkring det, både før og efter. Fortrød i jeres valg? Hvad talte for og imod hos jer?

Jeg føler ikke, jeg kan tænke klart. Det er på ingen måde planlagt og jeg har svært ved at forstå at jeg er gravid. Men time for time, føler jeg mig mere og mere gravid og det æder mig op indeni at jeg er så usikker på mig selv omkring dette. 

Mine tanker går meget på at hvis jeg/vi er så usikre, hvorfor er det så så svært et valg? Jeg føler bare ikke at det passer ind i vores liv lige nu og det giver mig nok en dårlig samvittighed i virkeligheden..  

Jeg har fået en provokeret abort. Da jeg testede positivt var jeg ikke i tvivl på noget tidspunkt om at det skulle fjernes. Forholdet var helt nyt og der var risiko for at det kunne være en andens. Så valget var utrolig nemt. 

Jeg har aldrig fortrudt det og kommer heller aldrig til det. Den situation var selvfølgelig noget anderledes end din. 

Men hvis jeg gik hen og blev gravid nu selvom jeg er i et stabilt og godt forhold. Så ville jeg heller ikke tøve med at få det fjernet. Alene af den grund at jeg ikke er klar til at få nr 2 (har fået et barn et par år efter aborten). 

Jeg ville ikke føle det var ansvarligt at sætte et barn mere i verden nu i den hverdag jeg har. 

Anonym skriver:

Jeg har været ved lægen i dag, for at få en henvisning til sygehuset mhb. Og få en abort. 

Vi, min mand og jeg har et barn i forvejen og vi føler os ikke helt klar til endnu en. Vi er dog meget i tvivl om vi skal beholde eller ej. Jeg tror vi begge hælder mest til at afbryde graviditeten og det er også derfor jeg har været ved lægen, for at få sat tingene i gang. 

Grunden til jeg skriver her, er fordi jeg godt kunne tænke mig at høre fra nogle som har fået en provokeret abort og de tanker i havde omkring det, både før og efter. Fortrød i jeres valg? Hvad talte for og imod hos jer?

Jeg føler ikke, jeg kan tænke klart. Det er på ingen måde planlagt og jeg har svært ved at forstå at jeg er gravid. Men time for time, føler jeg mig mere og mere gravid og det æder mig op indeni at jeg er så usikker på mig selv omkring dette. 

Mine tanker går meget på at hvis jeg/vi er så usikre, hvorfor er det så så svært et valg? Jeg føler bare ikke at det passer ind i vores liv lige nu og det giver mig nok en dårlig samvittighed i virkeligheden..  

man tager valg  ud fra der hvor man er i livet der ingen garantier derfor skal man nøje overveje hvorfor man får en abort er det små ting ja så fortryder man nok .. jeg valgte en abort da jeg ikke mente jeg havde overskud / råd til og sætte et barn mere i verden på det tidspunkt . Jeg har aldrig fortrudt men dog fylder det i baghovedet ,  men idag havde jeg stadig valgt en abort hvis mit liv havde set ud på samme måde som for 5 år siden . mvh 

Den er så svær, så svær, og det er de færreste der er 100% afklaret, når de terminerer en graviditet. 

Dog vil jeg sige, at den der, folk fyrer af med “det eneste man kan komme til at fortryde, er de børn man ikke fik”, den passer ikke. Hvis I ikke føler jer klar, og I ikke kan se for jer, at I bliver det forholdsvis hurtigt, så kommer det til at gå ud over jer som familie, at få barnet. 

Jeg er af den overbevisning, at man ikke skal tvinge sig selv til at gennemføre en graviditet, hvis ikke man i sig selv kan finde ønsket om, og overskuddet til at bringe barnet til verden. For de små er skidehårdt arbejde! 

Og en sidste ting: Når man er under 8 uger henne, er det ikke engang et foster endnu. Det er literally bare et par plader af forskellige celler, der begynder at folde sig til noget genkendeligt.

Det behøver kun at frembringe affektion, hvis det er ønskebarnet. Men hvis man ikke ønsker det bliver til noget, er det måske bedst at forsøge at se realistisk på, hvad det egentlig er. 

Pøj pøj og knus! 

Jeg har fået abort og har aldrig fortrudt. Men det var da ikke et valg som jeg tog let på, men det var det at få barn heller ikke.... 

Som abracabra skriver, så er de skelsættende beslutninger i livet ikke altid lette at være helt overbeviste om, men de har jo været gode eller udfaldet godt. 

Jeg siger ikke, at I skal vælge abort - for det er noget I skal beslutte. Men jeg siger, at det ikke er en nødvendighed, at du vil fortryde.

Jeg har fået en abort, da jeg var ret ung. Det var en fyr, jeg ikke engang var kæreste med, og jeg kunne ikke se mig selv som enlig mor.

Jeg var 99,9 % sikker på, at jeg ville have en abort og lige efter aborten var jeg lettet over, at det var overstået.  Alligevel blev jeg ramt af en følelse af fortrydelse noget tid efter. Det kom virkelig bag på mig. Jeg fortrød så meget og kunne slet ikke lade være med at stirre på andre folks babyer og tænke, at det kunne være mig, der skulle være mor. Jeg følte mig som et forfærdeligt menneske, fordi jeg havde fået en abort. 

På en eller anden måde forsvandt følelsen igen. Måske var det hormoner, der spillede mig et pus. I dag er jeg sikker på, at aborten var det rigtige valg dengang. Jeg er ikke stolt af at have fået den, men alternativet med at sætte et barn i verden, der ikke var ønsker, var værre.

Nu er jeg gift og har to børn. På nuværende tidpunkt kunne jeg aldrig få en abort. Vi er begge indforstået med at kommer der en uventet graviditet, så beholder vi barnet. Dette er dog kun fordi , vi har eller kan finde overskuddet til endnu et barn.

Hvad er det i jeres liv, der gør det så umuligt for jer at få endnu et barn på nuværende tidspunkt? Hvis det er praktiske problemer, kan disse jo ofte løses.

En abort er ikke for sjov, om end det selvfølgelig kan være det rigtige valg nogle gange... 

Anonym skriver:

Hvad er det i jeres liv, der gør det så umuligt for jer at få endnu et barn på nuværende tidspunkt? Hvis det er praktiske problemer, kan disse jo ofte løses.

En abort er ikke for sjov, om end det selvfølgelig kan være det rigtige valg nogle gange... 

Der er ingen praktiske problemer med det. Økonomien, rammerne og alt det er i orden.

Det er vores følelser omkring det og overskuddet vi ikke er sikre på.

Nej, en abort er ikke for sjov. Jeg tager heller ikke let på det, og bliver faktisk irriteret over din bemærkning. Jeg er i syv sind og aner ikke hvad jeg skal gøre.