Gad vide om nogen har nogen råd?
Arbejder som psykolog i psykiatrien, og jeg elsker som sådan mit job. Problemet er at jeg bliver fysisk dårlig af det. Det er skærmarbejder der gør mig skidt, tror jeg. Muligvis er der også noget med luften på sygehuset, men fornemmer det er skærmen. Nogen dage ser jeg en del patienter og har ikke meget skærmtid, men andre dage har jeg primært dokumentation, research, rapportskrivning og den slags.
De fleste dage er en ca 50/50 balance mellem de to. Men det der sker er, at jeg allerede op af formiddagen begynder at blive ør i hovedet. Jeg får hovedpine, føler jeg må knibe øjnene sammen, og over middag begynder mine øjne at løbe i vand og være irriterede, jeg får svært ved at kigge på skærmen.
Jeg forsøger at gå udenfor at få frisk luft i løbet af dagen, men det hjælper ikke. Jeg har ikke brug for briller, det har jeg undersøgt, mit syn er perfect.
Jeg er ved at bliver idiot, for det spolerer arbejdsglæden så meget for mig. Jeg har ingen af de slags problemer de dage jeg har fri og er derhjemme. Derudover er det også pinligt fordi jeg ligner noget der er løgn overfor de patienter jeg ser sidst på dagen, fordi mine øjne er røde, jeg blinker løs og har øjne der løber i vand.
Jeg har også prøvet med øjendråber uden det hjælper. Ja og så er der hovedpinen.
Hjælp en desperat kvinde der gerne vil kunne nyde sit job!
Anmeld
Citér