Anonym skriver:
Nu sidder jeg her igen. Skal - Skal ikke??
Hvordan ved man om man skal tage springet eller ej?
Vi var været sammen i knap 9 år. Vi har haft børn i 5 år. Siden den sidste kom til et gnidninger blevet værre og værre.
Ingen af os er selvfølgelig perfekte. Men jeg forsøger virkelig at beskytte mine børn.
Han driller rigtig meget den ældste. Så meget at hun ofte bliver ked af det og tit siger hun ikke vil bo med far fordi han driller..
I dag gik han helt amok fordi hun ved et uheld tissede i Bukserne.
Jeg får så ondt i maven over hans måde at håndtere sin vrede på i forhold til børnene. Vi er også begyndt at hæve vores stemme over for hinanden ham og jeg og skændes rigtig ofte - primært over praktiske ting... Men det fylder rigtig meget.
Jeg fortæller meget begge børn at jeg elsker dem og altid vil være der for dem. Han mener jeg manipulere dem og vender dem mod ham. Hvornår er nok nok? Hvornår er det rigtig at smide håndklædet i ringen. Vi har kæmpet de sidste to år. 
jeg vil helst ikke ødelægge mine børn pga dette. 
Vi haft en familiekonsulent ind over og det hjalp også en kort periode. Men nu er det gået helt amok igen. :/
Jeg tænker, at det er vigtigt, at du prøver at få skilt dine overvejelser om jeres parforhold fra dine overvejelser om hans måde at være på overfor jeres børn.
Jeg siger ikke, at den måde ens partner er forældre ikke kan påvirke ens følelser for dem. Det jeg mener, er, at uanset om I bliver sammen eller går fra hinanden, er han far til jeres børn og skal være sammen med dem.
hvis det før har hjulpet med en familiekonsulent, så ville jeg klart prøve at inddrage vedkommende igen.
Jeg studsede lidt over, at du skrev, at du tit fortæller dine børn, at du elsker og at du altid vil være der for dem. Hvorfor den sidste del? Jeg fortæller også min søn, at jeg elsker ham, men det er ikke faldet mig ind at sige, at jeg altid vil være der for ham. Han er i børnehavealderen og kan sket ikke forestille sig, at jeg ikke altid skal være i hans liv. Når han ind imellem forestiller sig at blive voksen og flytte hjemmefra, forestiller han sig fx altid, at jeg flytter med.
Har du oplevet svigt fra dine egne forældres side? Kan noget af din kærestes adfærd skyldes, at han reagerer på noget i din adfærd, som han synes er ‘for meget’? Ligesom når nogle par kan pressse hinanden til at være ekstra hård eller ekstra eftergivende ved selv at være det modsatte. Man giver let hinanden nogle roller i et parforhold og fælles forældreskab.
Jeg undskylder ikke hans adfærd, for den er ødelæggende for jeres datter og uacceptabel. Min pointe er blot, at uanset hvad du gør skal I være forældre sammen mange år endnu.
