Den sammenbragte familie

Hej piger. 

Jeg bor sammen med min kæreste og vores 5 sammenbragte børn (og et lille fælles barn) 

det går egentlig rigtig godt at være en sammenbragt familie. Det er først efter vi alle har boet sammen i 2 år at det det går godt og at alle har “fundet deres plads” og trives med hinanden. 

Dog synes jeg er mega hårdt de uger vi har alle børnene 7/7. 

Jeg ved ikke om det er den dårlige samvittighed overfor mine egne børn der gør at jeg hele tiden føler at jeg skal være på. Sidde med dem, lave ting med dem og hygge med dem. Jeg elsker tiden med dem og savner dem når de ikke er her. 

MEN, jeg er konstant stresset og træt når de alle er her. Min kæreste står tidligt op hver morgen og tager på Job, og det er derfor mig der står med alle børn. Alle sæsonhalvdele morgenmad, og få sendt alle afsted og afleveret før jeg selv møder på job. Når jeg får fri skal der hentes og laves mad og ryddes op og lige hænges en vask op , for ikke at tale om alle fritids interesserne de også skal til.  Min klreste er hjemme kl 16. Som regel rammer jeg først sengen kl 23, hvor jeg er færdig med madpakker og pakke tasker, ja bare forberede alt til næste morgen. 

Er det bare sådan det er? 

Vil gerne have min kæreste mere på banen . Men han er jo også træt. 

Børnene kommer i dag og jeg får hjertebanken og ondt i maven fordi jeg ved at jeg nu i en uge skal stresse rundt. 

Vil gerne nyde tiden mere med ungerne og også gerne få lidt mig tid i løbet af den uge. 

Hvordan gør jeg? 

Vh mig 

Hvad med at få en anden skifte dag.  Sådan at de ikke  starter med 5 hverdage.  dele flokken op så de kun har 5 dage samlet så dine og hans har jer lidt mere for sig selv . 

Eller du kunne arbejde mindre den uge i har hele banen.  Og køre lidt flere timer ind i den anden uge.  

Din mand må vel også tage sin tørn af det show.  6 børn er en mundfuld i jo selv aktivt har valgt til begge to.  Vasketøj kan hænges op 24/7. Han kunne jo ikke køre på frihjul hvis han havde kun sine egne selv.  

Du får din kæreste til at tage sin del af slæbet - hvorfor falder det på dig? Hvis han er hjemme kl. 16 er der jo masser af tid til oprydning, aftensmad, madpakker, osv?

Alternativt må I finde aflastning et sted, om det så er at arbejde mindre, få hjælp af familie, handle på nettet, eller hvad der nu kan lette jer lidt?

Hej piger. 

Jeg bor sammen med min kæreste og vores 5 sammenbragte børn (og et lille fælles barn) 

det går egentlig rigtig godt at være en sammenbragt familie. Det er først efter vi alle har boet sammen i 2 år at det det går godt og at alle har “fundet deres plads” og trives med hinanden. 

Dog synes jeg er mega hårdt de uger vi har alle børnene 7/7. 

Jeg ved ikke om det er den dårlige samvittighed overfor mine egne børn der gør at jeg hele tiden føler at jeg skal være på. Sidde med dem, lave ting med dem og hygge med dem. Jeg elsker tiden med dem og savner dem når de ikke er her. 

MEN, jeg er konstant stresset og træt når de alle er her. Min kæreste står tidligt op hver morgen og tager på Job, og det er derfor mig der står med alle børn. Alle sæsonhalvdele morgenmad, og få sendt alle afsted og afleveret før jeg selv møder på job. Når jeg får fri skal der hentes og laves mad og ryddes op og lige hænges en vask op , for ikke at tale om alle fritids interesserne de også skal til.  Min klreste er hjemme kl 16. Som regel rammer jeg først sengen kl 23, hvor jeg er færdig med madpakker og pakke tasker, ja bare forberede alt til næste morgen. 

Er det bare sådan det er? 

Vil gerne have min kæreste mere på banen . Men han er jo også træt. 

Børnene kommer i dag og jeg får hjertebanken og ondt i maven fordi jeg ved at jeg nu i en uge skal stresse rundt. 

Vil gerne nyde tiden mere med ungerne og også gerne få lidt mig tid i løbet af den uge. 

Hvordan gør jeg? 

Vh mig 

Hvor gamle er børnene? Kan du ikke selv sørge for at pakke madpakker? Kunne en af dem ikke lave mad ind imellem, tømme opvaskeren, dække bord?

Mine forældre var også skilt, da jeg var barn, og jeg lærte skam hurtigt hvordan vaskemaskinen virkede, og hvordan man hang tøj op. Det kunne min mor ikke nå. 

Min ældste søster gjorde rent i huset og fik lommepenge for det, måske det kunne være en ide, hvis børnene er ved at være i den alder, hvor de skal til at tjene egne penge?

Inddrag børnene - uddeliger arbejdsopgaver - og så må din kæreste altså også komme lidt på banen.

Anonym skriver:

Hej piger. 

Jeg bor sammen med min kæreste og vores 5 sammenbragte børn (og et lille fælles barn) 

det går egentlig rigtig godt at være en sammenbragt familie. Det er først efter vi alle har boet sammen i 2 år at det det går godt og at alle har “fundet deres plads” og trives med hinanden. 

Dog synes jeg er mega hårdt de uger vi har alle børnene 7/7. 

Jeg ved ikke om det er den dårlige samvittighed overfor mine egne børn der gør at jeg hele tiden føler at jeg skal være på. Sidde med dem, lave ting med dem og hygge med dem. Jeg elsker tiden med dem og savner dem når de ikke er her. 

MEN, jeg er konstant stresset og træt når de alle er her. Min kæreste står tidligt op hver morgen og tager på Job, og det er derfor mig der står med alle børn. Alle sæsonhalvdele morgenmad, og få sendt alle afsted og afleveret før jeg selv møder på job. Når jeg får fri skal der hentes og laves mad og ryddes op og lige hænges en vask op , for ikke at tale om alle fritids interesserne de også skal til.  Min klreste er hjemme kl 16. Som regel rammer jeg først sengen kl 23, hvor jeg er færdig med madpakker og pakke tasker, ja bare forberede alt til næste morgen. 

Er det bare sådan det er? 

Vil gerne have min kæreste mere på banen . Men han er jo også træt. 

Børnene kommer i dag og jeg får hjertebanken og ondt i maven fordi jeg ved at jeg nu i en uge skal stresse rundt. 

Vil gerne nyde tiden mere med ungerne og også gerne få lidt mig tid i løbet af den uge. 

Hvordan gør jeg? 

Vh mig 

Hej 

Hvor gamle er børnene? Tænker at de vel sagtens kan hjælpe med at tømme opvasken, hjælpe med vask/at hænge tøj op, dække bord, tage ud af bordet.. Hvis de er store nok, kan de hjælpe med at lave deres egne madpakker.. 

Og så må din mand enten lave aftensmad eller madpakker? (Ja, han er sikkert træt, men jeg kender da en der kommer hjem kl. 16 hver dag, og han laver da aftensmad) 

Og så have ALT klar til morgenmad. 
Snak med din mand, I arbejder begge to, så at han er træt er ikke en undskyldning, han er også far. Og hvis I nu hjalp hinanden, kunne du komme i seng før 23. 

Og du kan have kvalitettid med børnene, når du laver noget "husarbejde" som tøjvask, oprydning, mad.. 

Jeg tænker også at med mindre I har 7 børn på under tre så kan de hjælpe til. 

Og ja din mand er træt .. men han nasser på din energi. Selvfølgelig er han også træt .. men hans job er vel ikke vigtigere end dit. Du deler det op der skal laves og så har I hver jeres “pligter”. Du siger “skat .. nu er der dig der smører madpakker” eller “skat du står for tøjvasken”. 

Det er også lidt crazy at have så mange børn samtidig! Hvad med at dele det så de har færre dage sammen. 

Tjullehej skriver:

Jeg tænker også at med mindre I har 7 børn på under tre så kan de hjælpe til. 

Og ja din mand er træt .. men han nasser på din energi. Selvfølgelig er han også træt .. men hans job er vel ikke vigtigere end dit. Du deler det op der skal laves og så har I hver jeres “pligter”. Du siger “skat .. nu er der dig der smører madpakker” eller “skat du står for tøjvasken”. 

Det er også lidt crazy at have så mange børn samtidig! Hvad med at dele det så de har færre dage sammen. 

Det er forsøgt men der er nogle andre forældre på den anden side der også er i nye forhold med bonusser og deres forældre. Så det med tiden kan desværre ikke være anderledes 

Anonym skriver:

Hej piger. 

Jeg bor sammen med min kæreste og vores 5 sammenbragte børn (og et lille fælles barn) 

det går egentlig rigtig godt at være en sammenbragt familie. Det er først efter vi alle har boet sammen i 2 år at det det går godt og at alle har “fundet deres plads” og trives med hinanden. 

Dog synes jeg er mega hårdt de uger vi har alle børnene 7/7. 

Jeg ved ikke om det er den dårlige samvittighed overfor mine egne børn der gør at jeg hele tiden føler at jeg skal være på. Sidde med dem, lave ting med dem og hygge med dem. Jeg elsker tiden med dem og savner dem når de ikke er her. 

MEN, jeg er konstant stresset og træt når de alle er her. Min kæreste står tidligt op hver morgen og tager på Job, og det er derfor mig der står med alle børn. Alle sæsonhalvdele morgenmad, og få sendt alle afsted og afleveret før jeg selv møder på job. Når jeg får fri skal der hentes og laves mad og ryddes op og lige hænges en vask op , for ikke at tale om alle fritids interesserne de også skal til.  Min klreste er hjemme kl 16. Som regel rammer jeg først sengen kl 23, hvor jeg er færdig med madpakker og pakke tasker, ja bare forberede alt til næste morgen. 

Er det bare sådan det er? 

Vil gerne have min kæreste mere på banen . Men han er jo også træt. 

Børnene kommer i dag og jeg får hjertebanken og ondt i maven fordi jeg ved at jeg nu i en uge skal stresse rundt. 

Vil gerne nyde tiden mere med ungerne og også gerne få lidt mig tid i løbet af den uge. 

Hvordan gør jeg? 

Vh mig 

1. Manden skal mere på banen, I er begge trætte derfor er det hurtigere at blive færdige hvis I er to om arbejdet.

2. Hvor gamle er børnene? Hvis de er i skolealderen kan de sagtens være med til at stå for deres madpakker, så kan I alle sammen lave jeres egen madpakke  

Med så mange børn kan jeg godt gætte mig til at det er svært at jonglere, vi har kun min bonusdatter og der er vi lige meget på banen, vil sige han måske er lidt mere fordi det er hans datter, og ville nok også læne mig op af det hos jer når I har så mange at hovedansvaret for eget afkom er størst, og så deler i det måske lige med fælles  

Jeg tænker at børnene må hjælpe til? 

Vi er ikke en sammenbragt familie, men vi har 3  børn, 2 fuldtidsjob, hvor det ene er med 1,5 times kørsel hver vej. 

Vi har fra starten “lært” børnene at hjælpe til. Selvfølgelig  det omfang de kan i forhold til deres alder. 

Men fx da de var ganske små, havde vi en regel om at 10 minutter før aftensmaden, hjalp vi hinanden med at få rydde legetøj op i stuen og på værelserne. Vi hjalp dem og guidede dem og det fungerede super fint. 

Nu hvor de er 6-8-10 kan de sagtens dække bord og hjælpe/smøre madpakker. De er vildt gode til at tale sammen om, hvem der gør hvad. Fx hader den ældste at smøre madpakke/ordne frugt og grønt, det tilbyder den mellemste så at gøre for dem alle og de så fx dækker på alle aftener. 

Det er små ting i hverdagen, men ting der alligevel hjælper. 

Og som flere skriver, må din mand på banen. Jeg tænker det må være uhyre hårdt og svært til tider at være en sammenbragt familie. 

Måske I kan holde et lille ugemåde, hvor I aftaler hvem der gør hvad. Og hvis han er hjemme kl. 16, kan han da nå/gøre en hel del.