Min 4 1/2 årige presser mig konstant

Hej!

jeg søger nogle gode råd- eller i det mindste bare høre om det er bor alt for alderen det vi står i. Jeg har en dreng på 4 1/2 år. Han er super charmerende, betænksom, omsorgsfuld, og meget klog og observant. Ligger mærke til mange ting og stiller mange spørgsmål. 

Han er samtidig en dreng med MEGET krudt bagi og har altid været det. Men nu føler jeg det tager overhånd. 

fra han vågner til han går i seng er han i konstant bevægelse og laver (føler jeg) lyde konstant. Og samtidig er det høje lyde- råb og larm. Han hører ikke efter og driller sin lillebror hver gang muligheden byder sig. Det er meget bevidst drilleri og han ved præcis hvilke knapper der sjal trykkes på. Ingen konsekvenser virker- jeg føler slet ikke vi kan trænge igennem uanset om vi kører den helt søde pædagogiske stil hvor vi snakker om tingene- hvilket ikke kan lade sig gøre fordi han ikke lytter men bare råber- eller om vi giver ham time out- som han ikke overholder om vi så bærer ham tilbage 200 gange. Jeg synes konstant vi har kampe med ham og jeg er træt af at gå og være irriteret. På ham- for han er så skøn en dreng og vil bare så gerne nyde ham. Vi kan ikke engang nyde et måltid uden han sidder og råber og synger på volume 80 - selvom vi tager ham væk fra bordet fortsætter han rundt om bordet osv osv. Bærer vi ham væk kommer han bare tilbage og fortsætter ufortrødent. 

Jeg er træt af at skælde ud på ham konstant- og jeg er træt af at det skal være så "hårdt" at være sammen med ham. 

Jeg synes dog det er vigtigt at understrege at når han er i børnehave, hos familie, eller vi bare generelt er ude af huset, så stopper det med det samme. Så er han den sødeste og nemmeste dreng, så det er heldigvis kun herhjemme- gudskelov. Spiser vi ude- feks på restaurant kan han sagtens sidde pænt- og det samme i børnehave osv. 

Hvad stiller man op? Jeg er udkørt og føler slet ikke vi bevæger os hen imod at det bliver bedre ��

Går på restaurant hver dag ;-)

ej, undskyld. Kunne bare ikke dy mig

Babs12 skriver:

Går på restaurant hver dag ;-)

ej, undskyld. Kunne bare ikke dy mig

Hvad så resten af dagen? ��

Snakke med din drengs pædagog eller pædagoger i børnehaven de kender ham breder end os. Og kan vejlede dig breder 

libramarie12 skriver:

Snakke med din drengs pædagog eller pædagoger i børnehaven de kender ham breder end os. Og kan vejlede dig breder 

Men hun skriver jo netop at problemet ikke er der i børnehaven. Derudover er det da lige netop det et debatforum er til for, at søge råd fra udefrakommende der måske kan komme med en anden vinkel end folk tæt på der muligvis er farvede af relationer. 

Baby.dk ville jo lukke såfremt det var standard svaret i alle debatter. F.eks - Min svigermor kan ikke lide mig, hvad skal jeg gøre? “Spørg hendes veninder, hun kender hende bedre”..  Det er bare ikke særlig konstruktivt i længden.. 

Til trådstarter: Beklager det lille “sidespring”.

 Min umiddelbare tanke er om der er sket nogen omvæltninger i jeres familie fornylig? Flytning, dødsfald, nye søskende, stress, måske bare mere om ørene end i plejer? Måske noget i ikke har tænkt som en større omvæltning, men kan virke sådan for ham? 

Det jeg bider mærke i er at det kun er derhjemme han opfører sig sådan. Måske han søger jeres opmærksomhed mere disse dage af en eller anden grund. En opmærksomhed han måske får “naturligt” af andre på familiebesøg, i børnehaven, med kammerater etc. Og derfor ikke har det store behov for at “skabe” sig i deres selskab? 

Jeg kan i vores “besværlige” perioder, ofte mærke at min lunte har været kort, og jo kortere den er, jo flere gnidninger er der også. Alt dette er jeg dog ikke opmærksom på mens det står på, men når jeg reflektere over situationerne bagefter så kan jeg tydeligt mærke at de værste perioder er der hvor jeg selv har haft meget at deale med, enten på job eller andet. Desværre er det først når vi kommer ud på den anden side, at jeg godt kan se jeg burde have gearet ned noget før, så det ikke gik udover familielivet. Måske noget af det samme er gældende for jer? 

Bare et stille bud herfra :-) 

Du skriver, at han driller lillebror. Hvor gammel er lillebror? Kunne det tænkes, at din store dreng gerne vil have lidt alene tid kun med dig? Eller kun med far? Så han fik lov til at have jer helt alene - og at det ikke kun skal handle om ting han ikke gør.

Hvad med at en af jer tager ham med i biografen en dag? eller en tur i fx zoo? (Selv om det jo er lidt koldt lige pt).

Jeg tænker, at I skal prøve at bryde den onde cirkel og lade ham være med til fx at dække bord og så give ham en masse positiv opmærksomhed, når han gør det. Jeg bruger nogle gange den overfor mine børn: Jeg ville blive rigtig glad, hvis du ville hjælpe mig med xxxx. For børn vil egentlig gerne gøre deres forældre glade.

Jeg ville blive glad, hvis du ikke drillede lillebror, jeg ville blive glad, hvis du ville lade være med at råbe så højt - i stedet for Hold nu op, Stop, du skal ikke... 

Bare en tanke herfra. 

Venica skriver:

Men hun skriver jo netop at problemet ikke er der i børnehaven. Derudover er det da lige netop det et debatforum er til for, at søge råd fra udefrakommende der måske kan komme med en anden vinkel end folk tæt på der muligvis er farvede af relationer. 

Baby.dk ville jo lukke såfremt det var standard svaret i alle debatter. F.eks - Min svigermor kan ikke lide mig, hvad skal jeg gøre? “Spørg hendes veninder, hun kender hende bedre”..  Det er bare ikke særlig konstruktivt i længden.. 

 

Til trådstarter: Beklager det lille “sidespring”.

 Min umiddelbare tanke er om der er sket nogen omvæltninger i jeres familie fornylig? Flytning, dødsfald, nye søskende, stress, måske bare mere om ørene end i plejer? Måske noget i ikke har tænkt som en større omvæltning, men kan virke sådan for ham? 

Det jeg bider mærke i er at det kun er derhjemme han opfører sig sådan. Måske han søger jeres opmærksomhed mere disse dage af en eller anden grund. En opmærksomhed han måske får “naturligt” af andre på familiebesøg, i børnehaven, med kammerater etc. Og derfor ikke har det store behov for at “skabe” sig i deres selskab? 

Jeg kan i vores “besværlige” perioder, ofte mærke at min lunte har været kort, og jo kortere den er, jo flere gnidninger er der også. Alt dette er jeg dog ikke opmærksom på mens det står på, men når jeg reflektere over situationerne bagefter så kan jeg tydeligt mærke at de værste perioder er der hvor jeg selv har haft meget at deale med, enten på job eller andet. Desværre er det først når vi kommer ud på den anden side, at jeg godt kan se jeg burde have gearet ned noget før, så det ikke gik udover familielivet. Måske noget af det samme er gældende for jer? 

 

Bare et stille bud herfra :-) 

Tak for dit svar. Hans lillebror er luge startet i hans børnehave og det bruger han meget energi på fordi han passer så meget på ham derhenne så det kan helt sikkert godt spille ind. Samtidig har min mor lige været indlagt med alvorlig livstruende sygdom så jeg har måske heller ikke været så overbærende som jeg plejer. Tak fordi du gjorde opmærksom på dette- det vil jeg lige være obs på. 

Mullemee skriver:

Du skriver, at han driller lillebror. Hvor gammel er lillebror? Kunne det tænkes, at din store dreng gerne vil have lidt alene tid kun med dig? Eller kun med far? Så han fik lov til at have jer helt alene - og at det ikke kun skal handle om ting han ikke gør.

Hvad med at en af jer tager ham med i biografen en dag? eller en tur i fx zoo? (Selv om det jo er lidt koldt lige pt).

Jeg tænker, at I skal prøve at bryde den onde cirkel og lade ham være med til fx at dække bord og så give ham en masse positiv opmærksomhed, når han gør det. Jeg bruger nogle gange den overfor mine børn: Jeg ville blive rigtig glad, hvis du ville hjælpe mig med xxxx. For børn vil egentlig gerne gøre deres forældre glade.

Jeg ville blive glad, hvis du ikke drillede lillebror, jeg ville blive glad, hvis du ville lade være med at råbe så højt - i stedet for Hold nu op, Stop, du skal ikke... 

Bare en tanke herfra. 

Lillebror er 3 år. Vi laver rigtig ofte noget med dem hver især. Hver fredag er jeg feks fast med ham til Svæmning og ellers deler vi os ofte op et par timer i weekenden så jeg synes faktisk han får meget alenetid. 

Han vil rigtig gerne hjælpe til- det vil jeg prøve at bruge lidt mere til at distrahere ��☺️

Anonym skriver:

Lillebror er 3 år. Vi laver rigtig ofte noget med dem hver især. Hver fredag er jeg feks fast med ham til Svæmning og ellers deler vi os ofte op et par timer i weekenden så jeg synes faktisk han får meget alenetid. 

Han vil rigtig gerne hjælpe til- det vil jeg prøve at bruge lidt mere til at distrahere ��☺️

Ja, så er det nok ikke opmærksomhedskontoen der mangler på. 

Jeg har også selv haft udfordringer med min den yngste, som bare er sin egen. Der har jeg faktisk gjort brug af pædagogerne i børnehaven. Ikke fordi hun opfører sig "slemt" dernede, men simpelthen sagt, at jeg har nogle udfordringer derhjemme, hvor hun gør sådan og sådan, og om de har nogle gode råd. Det plejer de at have. Nu ved jeg ikke, om du føler, du kan tale med pædagogerne om sådan noget, men i min datters børnehave er de meget søde til at hjælpe.