Hvordan kommer man videre?

Hej det er sådan at jeg er gået fra min mand i tirsdags. Vi har været sammen i 6 år og har 2 børn sammen. Vi har været bedste venner i 15 år. Nå men vi har ikke boet sammen i 3 år da hans store dreng er sorry to say psychopath In the making. Bad dem om at flytte da vores datter var ved at blive kvalt af ham. Nå men min mand drikker hver eneste dag og tager rigtig meget metadon pga smerter og det sidste halve år har han stort set sovet væk. Han ser vores børn et par timer om ugen, sidste fredag sov han her og ligger og sover til kl 11 og er kørt igen kl 12 og man må ikke larme når han sover. Og sådan er det hver gang. Han råber og skriger af ungerne altid endnu en af grundene til vi ikke bor sammen. Men jeg elsker ham, men han er ikke god for hverken mig eller børnene. Igår valgte han lige at komme herned og stortude foran ungerne som ellers ikke havde opdaget noget. Men ved ikke hva jeg skal gøre er så tæt på at gå tilbage til ham fordi det er et nemmeste, har ingen venner tilbage da jeg kun har drengevenner og det var ikke acceptabelt. Føler mig bare så svag. Har taget extra vagter hele ugen for ikke at sidde for meget med mine tanker, skal måske nævnes at jeg har borderline og ptsd så kæmper i forvejen med svære ting. Og hva så nu, nu skal han ha børnene alene det er også en af grundene til at det er svært at gå, det her er ikke første gang jeg vil skilles. Tanken om at han skal ha dem alene en hel weekend er skræmmende.

Du holder fast Indien beslutning for I gør intet godt for hinanden. 

Taler du med en terapeut om hele situationens .. ellers er det en god ide. Måske hvor han kommer med så I kan lære st kommunikere godt i forhold til hinanden selv om I er gået fra hinanden.

mht til hans tilstand lige nu - så ville jeg sige i statsforvaltningen at han pt sover utrolig meget og hvad du ellers ser hos ham. Måske er det ikke sikkert st sende børnene alene over til ham

Synes virkelig dit opslag her er bekymrende. Kan du ikke efterlade børnene hos en anden end ham, når du arbejder eller noget? 

Som du siger gør i intet godt for hinanden. Det her med han er sp ked af det osv, går jo over igen på et tidspunkt. Du er nok bare nødt til at finde den stærke side frem, for børnenes skyld, og holde ved. Så er det overstået igen. Hans opførsel er jo ikke acceptabel i et hjem med børn .. 

Du skal have bygget et liv op for dig selv, og det virker måske uoverskueligt lige nu. 

Det lyder ikke som en god løsning - hverken for dig eller børnene - at gå tilbage.

Det er lidt som at starte helt forfra, men det kommer stille og roligt. Jeg trænede en masse da jeg var alene, når jeg ikke havde min søn. Og så bygger man langsomt en ny bekendtskabskreds op. Men det tager tid og er hårdt - at gå tilbage er bare den nemme løsning. Som du nok vil fortryde om kort tid.

Nu er jeg så blevet forfulgt i flere dage, han kravler rundt og kigger ind af mine vinduer om aftenen/natten. Den anden nat holdte han i 4 timer på den anden side af vejen. Han holder ude på mit arbejde når jeg møder og når jeg har fri. Har hørt fra en fælles kammerat at han har snakket om at kidnappe mig. Og det her er bestemt ikke nemt når man har ptsd netop pga frygt fra en mand. 

Anonym skriver:

Nu er jeg så blevet forfulgt i flere dage, han kravler rundt og kigger ind af mine vinduer om aftenen/natten. Den anden nat holdte han i 4 timer på den anden side af vejen. Han holder ude på mit arbejde når jeg møder og når jeg har fri. Har hørt fra en fælles kammerat at han har snakket om at kidnappe mig. Og det her er bestemt ikke nemt når man har ptsd netop pga frygt fra en mand. 

Jeg ville kontakte politiet med det samme og fortælle hvad der forgår og vis det var muligt så få et tilhold mod ham. 

Efter hvad du har skrevet om ham er han jo på ingen måde i stand til at kunne tage sig af børnene så jeg ville osse kontakte statforvaltningen og ville abeselut ikke udlevere mine børn til ham vis det kom på tale. 

Håber på alt det bedste for dig og der snart kommer noget lys i din retning 

anna111 skriver:

Jeg ville kontakte politiet med det samme og fortælle hvad der forgår og vis det var muligt så få et tilhold mod ham. 

Efter hvad du har skrevet om ham er han jo på ingen måde i stand til at kunne tage sig af børnene så jeg ville osse kontakte statforvaltningen og ville abeselut ikke udlevere mine børn til ham vis det kom på tale. 

Håber på alt det bedste for dig og der snart kommer noget lys i din retning 

Politiet gør desværre ikke noget før han har gjort skade på nogen/noget. Så dem kan man ikke bruge før det er for sent.   

Anonym skriver:

Politiet gør desværre ikke noget før han har gjort skade på nogen/noget. Så dem kan man ikke bruge før det er for sent.   

Det afhænger bestemt af situationen og hvem man får fat i.

Jeg har tidligere fået dem til at køre ud og tage “en snak” med en der stalkede mig, simpelthen fordi jeg var utryg og bange for at være alene med min søn.

Det kan godt lade sig gøre.

Og så sig fra overfor ham. Indgå ikke i diskussioner, men gør ham opmærksom på at du vil kontakte politiet, hvis han gør noget som helt bare een gang til. Og at han stiller sig selv virkelig dårligt u forhold til at se jeres børn, da stfv naturligvis også får besked.

Anonym skriver:

Politiet gør desværre ikke noget før han har gjort skade på nogen/noget. Så dem kan man ikke bruge før det er for sent.   

Hvor ved du det fra? Prøv at læse her:  https://politi.dk/anmeld/vold-og-roeveri/stalking

Det han gør, passer lige ind i definitionen, så du skal kontakte politiet og tale med dem.

Og så gå i gang med at udvide din omgangskreds og kom ud på en god måde. Det behøver ikke være en ny flok perleveninder på 10 min. Se fx hvad der er af arrangementer på jeres lokale børnebibliotek. De er typisk super veltilrettelagte og gratis. En god måde at bruge en lørdag formiddag med ungerne. Se evt. hvad din lokale kirke tilbyder - måske fællesspisning en gang om måneden. Det kan også være at røde kors tilbyder noget for enlige forældre. Og så kontakt dine gamle venner og læg kortene på bordet. Giv dem en undskyldning for, at du droppede dem, fordi din kæreste insisterede, men at du gerne vil være venner og gerne vil invietere dem til at komme og spise en aften.