Det der med sex efter fødslen

Vil starte med at sige, at jeg har verdens dejligste kæreste.. Vi har været sammen i 1,5 år, og jeg elsker ham højere end livet selv.. Han er super fantastisk.. Blandt andet har han støttet og anerkendt mine følelser og grænser ang. sex efter jeg blev voldtaget som 16 årige af min daværende kæreste.. Og fordi han netop har været så anerkendende, stoler jeg fuldt ud på ham og har derfor aldrig haft problemer med sex med ham (har altid spændt ret meget med alle andre partnere efter voldtægten), og jeg har endda fået rykket mine grænser så meget, så han kan binde mig fast og gøre hvad han vil med mig, og jeg nyder det bare.. 

Dog skete der det, at jeg under graviditeten (i slutningen) begyndte at spænde igen.. Ikke på grund af ham eller min eks, men fordi jeg var bange for at føde for tidligt og derved tabe barnet, og derfor havde vi ikke sex i en periode.. Dette ændrede sig igen, da vi nåede terminen, og vi havde igen sex.. 

Så kom dagen hvor jeg skulle føde.. Det var en ret voldsom fødsel, hvor jeg blandt andet blev bedt om at presse uden presseveer, og bagefter måtte jeg ikke presse i to timer, SELVOM jeg havde presseveer, og jeg fik derfor også lagt en blokade i skeden.. Efter fødslen havde jeg ingen kontrol over mit underliv, og jeg kunne ikke styre min urin, og jeg følte mig virkelig "fremmed" dernede.. 

Nu 8 uger efter fødslen har vi kun haft sex to gange, hvor jeg lidt tvang mig selv til det, fordi jeg savnede at være intim med min kæreste.. Jeg savner stadig nærværet, men jeg kan næsten slet ikke få lyst til sex.. Min psyke og krop går i baglås, når han kysser mig, fordi jeg er bange for, at han vil have sex.. Derfor har vi ikke haft sex i et stykke tid, og selvom vi snakker meget om det, og han fortæller, at han ikke vil presse mig og jeg bare skal tage mig tid, og at han elsker mig, så går jeg stadig med mine dumme tanker som fortæller mig, at han ikke tænker på andet end sex, og at han med hvert kys håber på, at det ender med sex, i stedet for at lade kysset være en kærlighedserklæring.. 

Please fortæl mig, at det er normalt at have det sådan her efter en fødsel, og at det ændrer sig? 

Jeg har ikke engang lyst til at onanere, for jeg synes lige pt., at sex er mega fjernt fra mig og nærmest en smule ulækkert (eller hvad man kan sige)

Jeg tænker at det er fuldstændig normalt uanset hvordan ens forhold til sex var før fødslen. Nogen har det svært ved at komme igang igen og andre hopper lige ud i det, intet er forkert.

Helt ærligt så havde jeg overhovedet ikke lyst til første års tid, jeg var fuldstændig fyldt op af baby og amning. Jeg følte at min krop ikke længere var min men tilhørte babyen, mine bryster var mad og ikke noget seksuelt. Jeg havde intet seksuelt behov som sådan og min krop var nærmest fyldt op af nærhed pga alt den fysiske kontakt med min baby. Så jeg forstår dig godt og de tanker du gør dig.

Jeg tænker det vigtigste er at du ikke lader dig presse. Sex er ikke alt i et forhold, især ikke når man lige har fået en baby. Hvis du lukkede for det varme vand for evigt kunne jeg forstå det var problematisk, men tænker du stadig er i "ny mor fasen" hvor man altså har SÅ meget andet at tænke på og bekymre sig om, søvnunderskud, ømme bryster osv. Jeg er sikker på at din søde og forstående kæreste godt kan leve uden sex i et stykke tid hvis det er det der skal til. Med din historik vil han nok også klart foretrække at vente fremfor at skade dig yderligere. Tal om at du nok selv skal hoppe på ham når du er klar og har lysten, så han ikke tror at du helt har glemt ham. 

Øboen skriver:

 

Jeg tænker at det er fuldstændig normalt uanset hvordan ens forhold til sex var før fødslen. Nogen har det svært ved at komme igang igen og andre hopper lige ud i det, intet er forkert.

Helt ærligt så havde jeg overhovedet ikke lyst til første års tid, jeg var fuldstændig fyldt op af baby og amning. Jeg følte at min krop ikke længere var min men tilhørte babyen, mine bryster var mad og ikke noget seksuelt. Jeg havde intet seksuelt behov som sådan og min krop var nærmest fyldt op af nærhed pga alt den fysiske kontakt med min baby. Så jeg forstår dig godt og de tanker du gør dig.

Jeg tænker det vigtigste er at du ikke lader dig presse. Sex er ikke alt i et forhold, især ikke når man lige har fået en baby. Hvis du lukkede for det varme vand for evigt kunne jeg forstå det var problematisk, men tænker du stadig er i "ny mor fasen" hvor man altså har SÅ meget andet at tænke på og bekymre sig om, søvnunderskud, ømme bryster osv. Jeg er sikker på at din søde og forstående kæreste godt kan leve uden sex i et stykke tid hvis det er det der skal til. Med din historik vil han nok også klart foretrække at vente fremfor at skade dig yderligere. Tal om at du nok selv skal hoppe på ham når du er klar og har lysten, så han ikke tror at du helt har glemt ham. 

 

Det er lige præcis sådan, jeg har det.. Jeg føler mig som en fodermaskine og føler mig slet ikke som mig selv.. Og det fortalte jeg ham også i går.. 

Og han er jo stadig helt forstående og siger også, at han ikke vil presse mig, og vi prøver at lade være med at snakke for meget om sex, så jeg ikke føler, at det fylder særlig meget.. 

Det værste er bare, at jeg samtidig også bliver "jaloux" og føler mig som en dårlig kæreste, når han så onanerer 

Anonym skriver:

Det er lige præcis sådan, jeg har det.. Jeg føler mig som en fodermaskine og føler mig slet ikke som mig selv.. Og det fortalte jeg ham også i går.. 

Og han er jo stadig helt forstående og siger også, at han ikke vil presse mig, og vi prøver at lade være med at snakke for meget om sex, så jeg ikke føler, at det fylder særlig meget.. 

Det værste er bare, at jeg samtidig også bliver "jaloux" og føler mig som en dårlig kæreste, når han så onanerer 

Men onani kan jo lige så vel finde sted selvom I havde en masse sex. De to ting behøver altså ikke have noget med hinanden at gøre.

IenFart skriver:

Men onani kan jo lige så vel finde sted selvom I havde en masse sex. De to ting behøver altså ikke have noget med hinanden at gøre.

Nej nej.. Altså jeg har normalt heller ikke noget imod, at han onanerer.. Tværtimod tænder det mig, at han gør det.. Men nu når jeg ikke har noget seksuelt behov, så bliver jeg på en eller anden måde jaloux, når han gør det.. Det er også dét, der irriterer mig