Jeg tror måske jeg er stresset. Men jeg synes den er svær pga det er ikke sådan, at jeg på arbejde føler jeg har for travlt. Min kæreste mener jeg er stresset, og jeg kan afgjort se nogle symptomer..omvendt er jeg god til af skubbe dårlige følelser væk, så jeg i stedet intet mærker, derfor er det nogen gange svært for mig at vide, hvordan jeg egentlig har det. Det er selvfølgelig heller ikke optimalt.
Jeg kan godt mærke, at jeg får en knude i maven, når jeg tager på job om morgenen. Jeg får lidt den der følelse som man får hvis man bliver forskrækket, antager det er noget adrenalinhalløj. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide mit job eller kollegaer. Men får bare den her uro, angst nærmest. Men det der især er generende er at jeg har de her nerver omkring det ene øje, der hopper og danser. Ved øjenbrynet og under øjet. Det er der dagligt, men så stopper det, når jeg er hjemme. Kan forstå hoppende nerver/muskler er normalt ved stress, og det er da påfaldende at problemet er der på job, men ikke derhjemme.
Jeg kan ikke mærke i mig selv, hvad der konkret går mig på ved jobbet. Generelt kan jeg ikke mærke så meget, har vist taget afstand fra en del følelser. Jeg synes transporttiden er hård. En time ind med bus om morgenen, hjem tager det 1.5 time. Så jeg føler jeg har næsten ingen tid med min kæreste og min børn, og at min kæreste står med hele ansvaret. Det gør han med glæde, han støtter mig, men det giver mig en knude i maven.
Jeg er ny i mit fag,, er i vikariat. Det ligger faktisk tæt nok på, men det handler om den rute man er nødt til at tage derind,trafikpropper,mangel på cykelstier osv. Men det er mere for at sige at det ville ikke være bedre om jeg arbejdede i en anden by.
Ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg kan godt se, at jeg er påvirket, men fordi jeg har sådan en stor afstand til mine følelser, så føler jeg mig bare tom og føler intet som altid, så det er svært at arbejde med. Hvad ville. I gøre?
