Hvad havde du sidst grineflip over?

Og her mener jeg ikke hvor du klukgrinede. Jeg mener de der grineflip, hvor man ikke kan stoppe igen, mavemusklerne kramper og ansigtet fortrækker sig i de vildeste grimasser. 

Min erfaring er nemlig det for mig altid sker over VIRKELIG platte ting. Altså VIRKELIG platte.

I går spiste min datter, lad os kalde hende Lise, ikke sin dyppelse til sine fritter. Min kæreste viser mig hendes tallerken og siger "det ligner ikke Lise", hvortil jeg svarede "nej, det ligner Pommes frites og ketchup". Det resulterede i at jeg brød sammen i de vildeste grineflip, hvor jeg ikke en gang kunne fortælle min kæreste hvad jeg grinede sådan af.

Åh jeg havde det skønt i kroppen bagefter, men hold op hvor åndssvagt 

Anonymor skriver:

Og her mener jeg ikke hvor du klukgrinede. Jeg mener de der grineflip, hvor man ikke kan stoppe igen, mavemusklerne kramper og ansigtet fortrækker sig i de vildeste grimasser. 

Min erfaring er nemlig det for mig altid sker over VIRKELIG platte ting. Altså VIRKELIG platte.

I går spiste min datter, lad os kalde hende Lise, ikke sin dyppelse til sine fritter. Min kæreste viser mig hendes tallerken og siger "det ligner ikke Lise", hvortil jeg svarede "nej, det ligner Pommes frites og ketchup". Det resulterede i at jeg brød sammen i de vildeste grineflip, hvor jeg ikke en gang kunne fortælle min kæreste hvad jeg grinede sådan af.

Åh jeg havde det skønt i kroppen bagefter, men hold op hvor åndssvagt 

Det er et par dage siden at jeg sidst har haft sådan en tur;

Datteren havde en veninde med hjemme, som blev og spiste aftensmad (de er 11 og 12 år gamle) mens vi spiste faldt snakken på en af deres klassekammerater, som bliver delvist hjemmeskolet, pga sværd ADHD.

Datterens veninde kunne ikke huske hvad det hed og endte med at sige (med et meget eftertænksomt blik) "hun har stress i numsen, det er derfor hun fiser rundt på væggene i skolen".. både manden og jeg grinede som aldrig før, og havde ondt i maven i lang tid bagefter

selv ungerne grinede så de spruttede

Jeg er bange for, det snart er et helt år siden, jeg havde sådan en tur - OG at det, jeg grinede af, ikke kun var plat, men også meget politisk ukorrekt. 

Min søn på 19 og jeg talte om de åndssvage nisser, ens unger får med hjem fra dagpleje og børnehave og skole, og om hvor træt, jeg havde været af at skulle udtænke kreative nissedrillerier år efter år til tre børn. Han sagde så, at hvis han en dag fik en søn, ville han lade ham bedøve og omskære om natten.

“Far, hvor er min forhud henne?” “Det er nissen, der har taget den!” 

JEG syntes, det var absurd morsomt. 

Mit sidste grineflip var i mandags på mit arbejde. Jeg arbejder som social og sundhedsassistent på et plejecenter og jeg var ved hjælpe en kvindelig beboer med sin aftensmad, og spørger så: Skal jeg hjælpe dig med at skære maden ud skat? 

Borgen kiggede på mig i et halvt sekund også skrald grinede vi begge to, så tårerne løb ned af kinderne på os begge. De andre beboere og et par pårørende sad uforstående og gloede på os  

- Jeg kalder altså kun min mand eller datter for skat normalt 

I oktober måned da jeg læste et facebook-opslag, der hed “ Sådan giver du din kat en pille”. Jeg kan ikke huske hvornår, jeg sidst har grinet så meget! Tårerne trillede, og jeg kunne næsten ikke få vejret  Lød lidt ligesom den der hund Mutley fra “Stop den brevdue” 

Anonymor skriver:

Og her mener jeg ikke hvor du klukgrinede. Jeg mener de der grineflip, hvor man ikke kan stoppe igen, mavemusklerne kramper og ansigtet fortrækker sig i de vildeste grimasser. 

Min erfaring er nemlig det for mig altid sker over VIRKELIG platte ting. Altså VIRKELIG platte.

I går spiste min datter, lad os kalde hende Lise, ikke sin dyppelse til sine fritter. Min kæreste viser mig hendes tallerken og siger "det ligner ikke Lise", hvortil jeg svarede "nej, det ligner Pommes frites og ketchup". Det resulterede i at jeg brød sammen i de vildeste grineflip, hvor jeg ikke en gang kunne fortælle min kæreste hvad jeg grinede sådan af.

Åh jeg havde det skønt i kroppen bagefter, men hold op hvor åndssvagt 

Haha - jeg grinede da jeg læse din tekst - så kan godt forstå du syntes det var sjovt 

Vi så et opslag på en salgsside på facebook for noget tid siden... Vedkommende solgte løse ledbånd... Drt var ment som værende LED BÅND altså dem med lys... Vi var færdige af grin da min mand sagde “det må gøre ondt”

Imorges 

der skete det her: 

Jeg er op og hente dyne til min yngste som sidder ude i barnevognen. De to store (4 år og 7 år) passer på ham imens. De kalder på mig og lyder ret alvorlige. jeg tror der er sket noget så jeg løber ud. Så siger de i munden på hinanden "mor, tæppet lugter ikke af hest mere"
Så siger jeg "nå hvor dejligt - det må være fordi det har stået ude i så lang tid.
Så siger drengene: " ja nu lugter det kun af abe"

det kom sådan bag på mig og synes det var så sjovt, at de så helt alvorlige ud da de sagde det

en anden gang jeg fik et grineflip var da jeg og min kæreste så på "Pinterest flops". Altså ting folk havde set på Pinterest og prøvet at lave på. resultaterne var bare super sjove og slet ikke så flotte som det på Pinterest. 

Anonymor skriver:

Og her mener jeg ikke hvor du klukgrinede. Jeg mener de der grineflip, hvor man ikke kan stoppe igen, mavemusklerne kramper og ansigtet fortrækker sig i de vildeste grimasser. 

Min erfaring er nemlig det for mig altid sker over VIRKELIG platte ting. Altså VIRKELIG platte.

I går spiste min datter, lad os kalde hende Lise, ikke sin dyppelse til sine fritter. Min kæreste viser mig hendes tallerken og siger "det ligner ikke Lise", hvortil jeg svarede "nej, det ligner Pommes frites og ketchup". Det resulterede i at jeg brød sammen i de vildeste grineflip, hvor jeg ikke en gang kunne fortælle min kæreste hvad jeg grinede sådan af.

Åh jeg havde det skønt i kroppen bagefter, men hold op hvor åndssvagt 

Hahahaha den var fandme også god 

jeg havde et igår da jeg så dybvad i Rødovre og gan imiterede en fra landmand søger kærlighed 

Vi sidder og spiser aftensmad, den anden dag. Vi spørg ungerne om de har haft en god dag i skolen. Den store på 10 år fortæller

Thea: ja men nogle af drengene har lavet lidt ballade, og har slået hinanden, med et atlas (de havde haft geografi)

Kæresten røre svar: ja så ku man jo fristes til at sige, at de havde være lidt korte for hovedet.

Jeg kom til at grine, så meget, at der stod mælk ud af næsen på mig. Dette fik de andre til grine. Tror vi sad 10 minutter og bare grinede. Vh Stine