Er jeg egoistisk?

Hejsa med jer

Jeg har fundet ud af at jeg er gravid - ikke planlagt! Jeg har så fortalt det til min kæreste, som tog det meget tungt, mere end jeg faktisk havde regnet med. Vi snakkede det så igennem i dag, og han synes jeg skal få foretaget en abort, hvilket han VED, lige siden vi lærte hinanden at kende, at jeg er meget imod.

Jeg har nu gjort klart for ham, at lige meget hvad får jeg ikke en abort, han mener at jeg er dybt egoistisk og kun tænker på mig selv. 

Mit spørgsmål er..... Har han ret? Er jeg egoistisk? Skal han være med til at træffe valget? 

Der er mange faktorer tænker jeg.

Brugte i beskyttelse?

Havde i overhovedet snakket om børn foreløbigt?

Hvor langt burde du være henne?

Hvor længe har i været sammen?

Anonym skriver:

Der er mange faktorer tænker jeg.

Brugte i beskyttelse?

Havde i overhovedet snakket om børn foreløbigt?

Hvor langt burde du være henne?

Hvor længe har i været sammen?

Vi har været sammen i knap 3 år. Vi brugte ikke beskyttelse, og det vidste han udemærket. Vi har  talt om børn på et tidspunkt, og han sagde at han heller ikke synes godt om aborter, men nu når han pludselig selv står i det, har han skiftet mening om aborter. 

Anonym skriver:

Vi har været sammen i knap 3 år. Vi brugte ikke beskyttelse, og det vidste han udemærket. Vi har  talt om børn på et tidspunkt, og han sagde at han heller ikke synes godt om aborter, men nu når han pludselig selv står i det, har han skiftet mening om aborter. 

Når I har valgt ikke at bruge beskyttelse, må man da gå ud fra, at I begge kendte konsekvensen. Derfor synes jeg faktisk ikke det er fair af din kæreste at kræve, at du får en abort.

Jeg er egentlig meget imod, at man trækker beslutningen om barn ned over hovedet på den anden part, men dropper man præventionen, så synes jeg, at det skal med i betragtning. Noget helt andet er så, at jeg synes det er for dumt af jer begge ikke at bruge prævention, når I ikke ville have barn nu - men jeg er her ikke for at slå dig i hovedet med det.

Jeg synes I skal få jer en god snak om alt det her, hvor alle argumenter for og imod kommer på bordet, så I kan træffe beslutningen ud fra hvad I begge har at sige. Lyt til ham - det er altså noget overvældende at finde ud af, at end partner er gravid, når det kommer uventet (dermed ikke sagt, at du skal give efter for hans ønske; I må finde ud af, hvad der er rigtigt for jer at gøre).

Anonym skriver:

Vi har været sammen i knap 3 år. Vi brugte ikke beskyttelse, og det vidste han udemærket. Vi har  talt om børn på et tidspunkt, og han sagde at han heller ikke synes godt om aborter, men nu når han pludselig selv står i det, har han skiftet mening om aborter. 

Jeg forstår virkelig ikke, at man dyrker ubeskyttet sex uden at have talt om, om man ønsker et barn (ikke kun, om man generelt er imod abort). Det er jo ikke ligegyldigt, om barnet er ønsket af begge forældre.

Nu er skaden sket, og han kan selvfølgelig ikke tvinge dig til en abort. Det er din krop og dermed i sidste ende din beslutning.

Det lyder, som om du har besluttet dig.

Egoistisk - ja, det er det vel, men han kendte jo risikoen. Men du bude også have tænkt dig bedre om.

Du skal overveje, om du er indstillet på at blive enlig mor, hvis det ender med, at I går fra hinanden. 

Og du skal overveje, om I kan samarbejde om at være forældre. Han har ret til samvær, hvis han ønsker det.

Håber I finder ud af det.

Ja. Det synes jeg. 

Men i er begge ret uansvarlige her. Hvis man vælger at knalde uden beskyttelse er man nødt til at vide 200% hvor hinanden står. Og det gør man sjældent fordi følelser også er en faktor. Han er dum ikke at tænke risikoen til ende og du er dum ikke at tænke scenariet om en graviditet der ikke er ønsket af faren til ende. 

At sætte et barn i verden der ikke er 100% ønsket og som måske bliver født ud i skilsmisse er egoistisk i min bog, ja. 

Og det er ikke fordi jeg er hellig, mine unger er skilsmisse børn - men det er absolut heller ikke det optimale liv for dem! Jeg ville ønske det var anderledes. 

Anonym skriver:

Hejsa med jer

Jeg har fundet ud af at jeg er gravid - ikke planlagt! Jeg har så fortalt det til min kæreste, som tog det meget tungt, mere end jeg faktisk havde regnet med. Vi snakkede det så igennem i dag, og han synes jeg skal få foretaget en abort, hvilket han VED, lige siden vi lærte hinanden at kende, at jeg er meget imod.

Jeg har nu gjort klart for ham, at lige meget hvad får jeg ikke en abort, han mener at jeg er dybt egoistisk og kun tænker på mig selv. 

Mit spørgsmål er..... Har han ret? Er jeg egoistisk? Skal han være med til at træffe valget? 

Det er da dybt uansvarligt ikke at bruge beskyttelse, hvis man ikke ønsker en graviditet. Begriber slet ikke tanken bag den beslutning? 

Hvor gamle er i? Hvis din kæreste er dybt modstander af graviditeten, så havde jeg overvejet abort og så havde jeg asap fået mig en spiral, så abort aldrig noglesinde igen skal benyttes som præventionsform. Det er uetisk i min bog. Men kan forstå du er meget fast besluttet på at få barnet, og så må du give ham plads til at være vred og skuffet. Det kan være at det hele ender lykkeligt, men hver forberedt på at du kommer til at stå som alenemor.  

Han fik valget, da han dyrkede ubeskyttet sex. 

Det er dit valg nu, da det er din krop

Hejsa med jer

Jeg har fundet ud af at jeg er gravid - ikke planlagt! Jeg har så fortalt det til min kæreste, som tog det meget tungt, mere end jeg faktisk havde regnet med. Vi snakkede det så igennem i dag, og han synes jeg skal få foretaget en abort, hvilket han VED, lige siden vi lærte hinanden at kende, at jeg er meget imod.

Jeg har nu gjort klart for ham, at lige meget hvad får jeg ikke en abort, han mener at jeg er dybt egoistisk og kun tænker på mig selv. 

Mit spørgsmål er..... Har han ret? Er jeg egoistisk? Skal han være med til at træffe valget? 

FEJL

Anonym skriver:

Hejsa med jer

Jeg har fundet ud af at jeg er gravid - ikke planlagt! Jeg har så fortalt det til min kæreste, som tog det meget tungt, mere end jeg faktisk havde regnet med. Vi snakkede det så igennem i dag, og han synes jeg skal få foretaget en abort, hvilket han VED, lige siden vi lærte hinanden at kende, at jeg er meget imod.

Jeg har nu gjort klart for ham, at lige meget hvad får jeg ikke en abort, han mener at jeg er dybt egoistisk og kun tænker på mig selv. 

Mit spørgsmål er..... Har han ret? Er jeg egoistisk? Skal han være med til at træffe valget? 

Dybest set er det dit valg, da det jo er dig som er gravid. Men jeg syntes du skal spørge dig selv, om du ønsker for dit eventuelt kommende barn at have en far som dybest set ikke ønsker rollen?