Hvornår er nok nok? Svigerfar, hus, ægtemand, børn

For ca 6 år siden kæbte vi et stort nedlagt landejendom, med masser af plads til min mand, vores 6 børn og vores hund 

Min mands far har gennem årenes løb gået her (stort set hver dag), og hjulet med i standsættelse til bytte for at nogle at hans maskiner kunne stå i en af vores udbygninger og har også smidt lidt penge i det, for at hjælpe os færdig, du ved - en kasser skruer hist og her (men det løber jo også op) Og vi bliver aldrig færdig alligevel 

Det sidste års tid er jeg begyndt at føle, at det ikke længere er mit og min mand sted, men min mands og hans far sted. Når det skal tage beslutninger om noget, er det dem der taler sammen, når der skal laves noget, er det dem der fixer det, når der skal hænges noget op, flyttes eller smides ud, er det dem der gør det - helt hen over hovedet på mig. 

Min mands far går her HVER ENESTE DAG, flytter rundt på tingene som det passer ham, vader ind i stuehuset som det passer ham, osv osv. 

I Onsdags sagde jeg STOP! Og fik egentlig indtrykket af, at det fattede de (især svigerfar), men han har stadig været her hver eneste dag og kom da også imorgs kl. 08.30 og er her endnu 

Jeg kan ikke huske hvornår min mand og jeg sidst har spist morgenmad alene med vores børn, eller hvornår vi egentlig sidst har lavet noget sammen, det der ikke tid til med alle de projekter manden og hans far har sammen 


Føler lidt jeg løber panden mod muren  

Og hvad kan jeg egentlig tillade mig at være sur over, svigerfar hjælper os jo bare?! eller hvad?!

Åh ja. Det der med at finde en gylden middelvej. For ja det er da pisse fedt at svigerfar er så stor en hjælp! 100%! Men.. i skal også have lov at være familie alene. Og du skal selvfølgelig tages med på råd om alt hvad der sker på jeres matrikel, det er klart. 

Jeg synes du skal tale med din mand om at du føler dig sat ud på et sidespor ift jeres projekt, som ikke længere føles som jeres. Og at du savner tid med ham og jeres børn uden der er en gæst tilstede. For ja, svigerfar er sikkert mere en gæst for dig, end det er for din mand netop fordi det “bare er hans far”. Jeg tænker din mand lige skal mindes om de her ting 

En ting er at han er der hver dag og I aldrig har tid for jer selv. Det er et særskilt problem. Men at de bare træffer beslutninger om hjemmet hen over hovedet på dig er sgu ikke i orden. Helt fair at du sætter foden ned.

Update

Jeg satte foden i, den onsdag og vi så ikke svigerfar resten af den uge.

Efterfølgende er alt ved det gamle, de sidste to weekender har manden og svigerfar arbejdet i skoven og svigerfar kom igår morges kl 08.30 og igen imorges kl 08.00.

Jeg bliver opfattet som hende den utaknemmelige, sure kvinde mens svigerfar og manden hygger og får snakket sammen hver eneste dag ��

Anonym skriver:

Update

Jeg satte foden i, den onsdag og vi så ikke svigerfar resten af den uge.

Efterfølgende er alt ved det gamle, de sidste to weekender har manden og svigerfar arbejdet i skoven og svigerfar kom igår morges kl 08.30 og igen imorges kl 08.00.

Jeg bliver opfattet som hende den utaknemmelige, sure kvinde mens svigerfar og manden hygger og får snakket sammen hver eneste dag ��

Så må du gøre det igen!!

Anonym skriver:

Update

Jeg satte foden i, den onsdag og vi så ikke svigerfar resten af den uge.

Efterfølgende er alt ved det gamle, de sidste to weekender har manden og svigerfar arbejdet i skoven og svigerfar kom igår morges kl 08.30 og igen imorges kl 08.00.

Jeg bliver opfattet som hende den utaknemmelige, sure kvinde mens svigerfar og manden hygger og får snakket sammen hver eneste dag ��

Er der ikke en svigermor et sted, som savner sin mand? 

Og hvad med jeres børn, savner de ikke deres far? Hvor gamle er de? Tænker om din mand helt har overladt børneopdragelsen til dig? 

Og..... hvad siger din mand til det hele??

Sandratoft skriver:

Er der ikke en svigermor et sted, som savner sin mand? 

Og hvad med jeres børn, savner de ikke deres far? Hvor gamle er de? Tænker om din mand helt har overladt børneopdragelsen til dig? 

Og..... hvad siger din mand til det hele??

Nej, svigermor savner ikke svigerfar - de lever som hund og kat, et helvede at være sammen med, for de skændes konstant men er "af den skole" at når man er gift så forbliver man det, de er begge over 70 nu.

Vores børn er mellem 3-9 år og ja opdragelsen er helt min egen, min mand kan godt se problematikkeb fra min side, men får ofte også sagt at det er mig der er for nærtagende.

Han føler sig jo i klemme mellem hans kone, som jeg føler mig i klemme mellem ham og hans far.