Føler ikke så meget for ham lige nu

Åh det her er svært at forklare. Jeg har den her fantastiske kæreste, som jeg kognitivt ved, at jeg elsker virkelig højt. Jeg føler bare ikke rigtig noget for tiden. Når jeg skriver i denne tråd, er det ikke fordi, jeg overvejer at gå. Slet ikke! Vi har et virkelig dejligt forhold, vi passer godt sammen. Der er gensidig kærlighed, omsorg og respekt, vi er ligeværdige i hjemmet. Han er det mest fantastiske menneske, jeg kender. Vi skal giftes om et års tid, og det er det mest rigtige valg, jeg tror, jeg har truffet. 

Så mit problem er jo altså, at jeg ikke MÆRKER det lige nu. Mærker ikke seksuelle lyster til ham. Har ikke lyst til at kysse eller fysisk nærvær. Vil nok beskrive det som det føles som om, at vi er gode samarbejdspartnere lige nu. 

Vi har en baby på 9.5 måned, og jeg har to piger fra et tidligere forhold på 6 og 8. Jeg er klar over, at det at have stået med baby og sådan, og første fælles barn, kan lægge en dæmper på den romantiske del.

Men hvordan får vi det tilbage? Jeg ved jo, at jeg elsker ham, og at sommerfuglene og de lune følelser er derinde et sted. Jeg er ikke bange for, at vi permanent er blevet mere venner end kærester. Han har i øvrigt stadig de lune følelser, det er mig, der mangler det pt.

Har i nogen gode råd? Han er den, som jeg ønsker at blive gammel med, så vil rigtig gerne løse det her 

Anonym skriver:

Åh det her er svært at forklare. Jeg har den her fantastiske kæreste, som jeg kognitivt ved, at jeg elsker virkelig højt. Jeg føler bare ikke rigtig noget for tiden. Når jeg skriver i denne tråd, er det ikke fordi, jeg overvejer at gå. Slet ikke! Vi har et virkelig dejligt forhold, vi passer godt sammen. Der er gensidig kærlighed, omsorg og respekt, vi er ligeværdige i hjemmet. Han er det mest fantastiske menneske, jeg kender. Vi skal giftes om et års tid, og det er det mest rigtige valg, jeg tror, jeg har truffet. 

Så mit problem er jo altså, at jeg ikke MÆRKER det lige nu. Mærker ikke seksuelle lyster til ham. Har ikke lyst til at kysse eller fysisk nærvær. Vil nok beskrive det som det føles som om, at vi er gode samarbejdspartnere lige nu. 

Vi har en baby på 9.5 måned, og jeg har to piger fra et tidligere forhold på 6 og 8. Jeg er klar over, at det at have stået med baby og sådan, og første fælles barn, kan lægge en dæmper på den romantiske del.

Men hvordan får vi det tilbage? Jeg ved jo, at jeg elsker ham, og at sommerfuglene og de lune følelser er derinde et sted. Jeg er ikke bange for, at vi permanent er blevet mere venner end kærester. Han har i øvrigt stadig de lune følelser, det er mig, der mangler det pt.

Har i nogen gode råd? Han er den, som jeg ønsker at blive gammel med, så vil rigtig gerne løse det her 

Giv det tid! Lad være med at forcere nogle følelser du ikke har lige nu. Jo mere du presser dig selv i en bestemt retning, jo mere stritter alt i mod. 

Nyd det du står i lige nu, tag én dag ad gangen. Kram hver dag og byg stille og roligt en intimitet om uden det behøver at handle om kys og sex. Lig i ske sammen på sofaen og slap af, aftal at hvis du får lyst til ham så tager du selv initiativ. 

Jeg har selv prøvet at stå der, midt i børn, baby og hverdag og slet slet slet ikke have lyst til min mand. Hvis han prøvede på noget følte jeg mig forpligtet til også liiige at “servicere” ham. Men vi fik en god snak om at jeg tog initiativ i en peridode og det fik min lyst tilbage, for så var det af lyst og ikke “pligt”.