Jeg er i syv sind lige pt., så deler mine tanker.
Jeg er alene med mine 2 børn. De er ikke så store endnu, men store nok til at være pænt selvstændige.
Jeg har altid drømt om 3 børn, og selvom at jeg er alene, kan jeg ikke slippe denne drøm.
Jeg har pladsen, tiden, overskuddet og økonomien til det, så det er slet ikke det der ligger til grund for mine tanker om ikke at følge mit hjerte.
Det der ligger til grund for det, er en kombination af min alder ( vil nå at blive 41 før end den lille evt vil komme til verden), samt det meste af familien og venner ikke forstår min drøm overhovedet. De mener at jeg skal "nøjes" med de 2 fantastiske børn jeg har nu, og så glemme alt om tankerne om en mere.
Har 1 veninde der fuldt forstår mine drømme, og bakker mig helt op omkring den.
Ham der er far til min yngste, vil gerne være med på en lille mere, så er ikke fordi at jeg vil bruge donor ( ikke at der er noget galt i det overhovedet), så de 2 yngste vil kunne få samme far.
Ville i springe ud i det, eller ville i følge familiens og de fleste venners holdning?
Tænker stort set på det dagligt, og har derved pænt svært ved at slippe tanken.
Ved godt, at I ikke kan råde mig til min beslutning, men er nok bare lidt nysgerrig på hvad andre ville have valgt.