Hvornår skal jeg kontakte lægen? :-(

Hej alle 

Sagen er den. Vi mistede en lille datter i starten af året, hun blev kun 18 dage gammel (født 25+5) Vi havde prøvet i næsten 2 år, at blive gravide med hende. Tabet er enormt og savnet kan slet ikke beskrives med ord, alt føles stadig så tomt.

Min bedre halvdel og jeg, besluttede os rimelig hurtigt efter tragedien at prøve igen (Vi vidste at graviditet ikke bare kom fra den ene dag, til den anden) Vi har nu prøvet i 7 måneder og min menstruation er desværre kommet i dag.

Jeg ved godt, at det ikke er længe siden jeg fødte og kroppen måske lige skal have en chance for at finde sig selv igen, både ren fysisk og psykisk. Men jeg længes SÅ meget, for at starte vores lille familie op. Ingenting kan erstatte tabet af prinsessen, det er slet heller ikke det jeg er ude efter. Mit behov for at give omsorg, kærlighed og tryghed er bare så enormt, fordi vores prinsesse blev hevet væk fra os. 

Håber I forstår - Jeg har haft to bio. de sidste 7 måneder, min cyklus er stabil og jeg har altid min ægløsning og kan teste positiv ægløsningstest.

Jeg ved andre har kæmpet længere end 7 måneder og hvis vores baggrund ikke så sådan ud, havde jeg bestemt også reageret anderledes. 

Mit spørgsmål (sorry, min lange roman) - Hvornår kan jeg tillade mig at ringe til lægen og spørge efter hjælp? 

Kh. en frustreret og ked Lop.. 

Det tænker jeg roligt at du ka gøre nu. 

Første gang brugte i flere år, på at blive gravid og allerede på de 2 mdrer der er gået, har du mistet 2 gange. Vh Stine 

Jeg tror også sagtens, at du kan søge hjælp nu.. Du kan i hvert fald altid prøve, og så starte op med en samtale med din læge..

Og så vil jeg prøve at komme med et råd, og nu må du ikke tro, at jeg siger at det er nemt, for jeg ved bestemt godt, at det her er pisse svært, når savnet og utålmodigheden er så stor..
MEN de næste par måneder, så PRØV at lade være med at teste for graviditet, før du er gået flere dage over tid..
For hvis du så fanger en bio igen, så ved du det ikke, og derfor bliver du forhåbentlig mindre ked af det..
Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad I har gået igennem, og hvad du føler, for så langt nåede jeg aldrig med vores tidligere (en MA i uge 9), men jeg ved, at det havde slået mig helt i gulvet, hvis jeg havde vidst, at jeg var blevet gravid igen og igen havde mistet (altså her menes bio)..
Så for din egen skyld, så prøv at lade være med at teste, for det gør mere ondt at nå at få håbet og så miste det igen, end ikke at vide noget..

Og så håber jeg, at du/I får noget hjælp via en psykolog eller noget, for det er virkelig noget, der kan sætte sine spor hos mennesker

Kære du

Jeres tab af jeres datter gør mig uendelig ondt. Det er mere end noget menneske bør udsættes for.

Jeg forstår til fulde dit behov for at I skal have flere børn. Som du selv siger, vil din datter aldrig kunne erstatttes, men alt den kærlighed og omsorg du bærer på, er blevet "hjemløs" ved tabet af hende- og selvfølgelig skal I have flere børn som I kan danne familie omkring. 

I skal ikke tøve med at kontakte lægen. Med al den tid I har forsøgt jer før og efter din datter, giver det rigtig god mening at få undersøgt, hvad årsagen til udebleven graviditet er. Måske det er noget ganske simpelt, som let kan afhjælpes. Første skridt er fx at teste din mands sæd - det er ikke hverken særlig indgribende eller omfattende. Tag en god snak med egen læge og bed allerhelst om henvisnin til en gynækolog med fertilitetsspeciale. 

Jeg ønsker dig og din familie al mulig held og lykke