Jeg har en spise forstyrrelse?

Ja det har jeg. Eller jeg prøver virkelig at få det ind i hovedet. Så jeg kan få noget hjælp. Men jeg kan ikke indrømme det. Bliver ved med at fortælle mig selv at det er noget andet, noget fysisk. At jeg er træt, stresset eller noget andet. 

Var ude og spise med manden i dag, forret og hoved ret. 

Jeg har en idé om jeg kun må spise en halv portion, ikke fordi jeg er decideret tænker på vægt. Jeg har bare lært mig selv at jeg ikke kan spise mere. 

Jeg kæmper med forreten og har sved på panden over næste ret. Jeg går i panik da retten kommer ind (elsker ellers den ret) og jeg kan ikke spise mere. Min mave snørrer sig sammen og jeg får hjerte banken. 

Ender med at gå på wc og kaste op med fingre i halsen. Da jeg kommer tilbage kan jeg spise 3 bider af min kød der bare vokser og vokser på tallerknen. 1/2 halv pomfrit og 1 bid salat. Det var umuligt at få mere ned.

De fleste dage Spiser jeg kun aftensmad og aldrig mere end en halv portion. Jeg går meget op i sund mad med lavt kalorie indhold og sund fedt og stivelse. Men drikker samtidig en masse sodavand, mindst 2 liter om dagen. Fortæller mig selv at det er for at jeg har energi til jobbet. Jeg drikker kun light. Jeg har været besvimet flere gange og oplever ofte mine hænder ryste og at jeg kold sveder. Jeg får ædeflip cirka hver 2 uge. Hvor jeg spiser uafbrudt i en eller 2 dage og efterfølgende kaster op. Det er ikke fordi jeg stikker fingrene i halsen. Jeg kaster op af mig selv. Min mave snørrer sig bare sammen og så er jeg nød til at løbe toilet. 

Jeg er egentlig normal vægtig, men har pco og tager i perioder slanke piller (green coffe) tager dem kun når jeg har taget på. 

Ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg, have af vide jeg ikke har en spise forstyrrelse? Noget beroligelse? Et spark i røven? Noget hjælp til om jeg skal søge hjælp og i så fald hvor? Jeg er ked af det er så rodet. 

Skal siges min mand arbejder meget så han aner ikke hvordan det står til og lod som om jeg var blevet syg her til aften. 

Ja, du har en meget tydelig og alvorlig forstyrrelse ift. mad. Og du skal have noget hjælp. Nu!

Light-sodavand, tvangstanker, slankepiller, opkast ... De reaktioner og følelser du beskriver er ikke normale - og de er meget sundhedsskadelige, hvilket du jo nok ved, eftersom du går rundt og besvimer. 

Det er svært for mig at forestille mig, at ingen omkring dig bemærker din adfærd. Det første du gør er at betro dig til din mand eller et andet menneske du stoler på. Bed vedkommende om hjælp til at støtte dig i at opsøge professionel hjælp og rådgivning.

Du er formentlig på denne side fordi du påtænker at få børn? Så meget desto mere ansvar har du overfor både dig selv og er kommende barn, til at få passet godt på dig selv og få behandling for din sygdom. Det er hårdt og svært, men det er faktisk muligt at få det bedre

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Ja, du har en meget tydelig og alvorlig forstyrrelse ift. mad. Og du skal have noget hjælp. Nu!

Light-sodavand, tvangstanker, slankepiller, opkast ... De reaktioner og følelser du beskriver er ikke normale - og de er meget sundhedsskadelige, hvilket du jo nok ved, eftersom du går rundt og besvimer. 

Det er svært for mig at forestille mig, at ingen omkring dig bemærker din adfærd. Det første du gør er at betro dig til din mand eller et andet menneske du stoler på. Bed vedkommende om hjælp til at støtte dig i at opsøge professionel hjælp og rådgivning.

Du er formentlig på denne side fordi du påtænker at få børn? Så meget desto mere ansvar har du overfor både dig selv og er kommende barn, til at få passet godt på dig selv og få behandling for din sygdom. Det er hårdt og svært, men det er faktisk muligt at få det bedre

Skal ikke have flere børn, men har en på 6 år. 

Ja ved bare ikke rigtig hvad jeg skal sige, har har prøvet et par gange og han spørger en gang i mellem om alt er okay. Men jeg kan ikke få ordene ud og selv hvis jeg kunne er jeg ikke sikker på min mand ved hvad man skal gøre og hvem man skal kontakte 

Anonym skriver:

Skal ikke have flere børn, men har en på 6 år. 

Ja ved bare ikke rigtig hvad jeg skal sige, har har prøvet et par gange og han spørger en gang i mellem om alt er okay. Men jeg kan ikke få ordene ud og selv hvis jeg kunne er jeg ikke sikker på min mand ved hvad man skal gøre og hvem man skal kontakte 

I skal kontakte en læge til at starte med, så skal i nok blive sendt videre derfra ❤️ Hvis det er svært at sige det til ham med ord. Så skriv et brev eller vis ham dit indlæg her fra ❤️ Det er så vigtigt at du får hjælp både for din og din søns skyld ❤️ Og din mand. Min bror har været i forhold med en kvinde med anoreksi. Det var SÅ hårdt fordi hun ikke ville tage imod hjælp, og han bare så hvordan hun synede hen mens han forsøgte og forsøgte at hjælpe og hun modarbejde hver en hjælpende hånd. Det ødelagde dem fuldstændigt begge to. 

Du er klar over den er gal. Få det sagt til ham, på den ene eller anden måde. 

Mor11 skriver:

I skal kontakte en læge til at starte med, så skal i nok blive sendt videre derfra ❤️ Hvis det er svært at sige det til ham med ord. Så skriv et brev eller vis ham dit indlæg her fra ❤️ Det er så vigtigt at du får hjælp både for din og din søns skyld ❤️ Og din mand. Min bror har været i forhold med en kvinde med anoreksi. Det var SÅ hårdt fordi hun ikke ville tage imod hjælp, og han bare så hvordan hun synede hen mens han forsøgte og forsøgte at hjælpe og hun modarbejde hver en hjælpende hånd. Det ødelagde dem fuldstændigt begge to. 

Du er klar over den er gal. Få det sagt til ham, på den ene eller anden måde. 

Tak 

Har lige kopieret mit indlæg og prøver at  få det sendt til min mand i en mail.  

Det virker måske latterligt. Men kan slet ikke overskue at sige det. Så det må blive på denne her måde. 

Ønsker jo ikke at ødelægge forholdet som det skete for din bror.. 

Men syntes det er flovt på en eller anden måde. Jeg er en voksen kvinde - jeg bør virkelig vide bedre  

Anonym skriver:

Tak 

Har lige kopieret mit indlæg og prøver at  få det sendt til min mand i en mail.  

Det virker måske latterligt. Men kan slet ikke overskue at sige det. Så det må blive på denne her måde. 

Ønsker jo ikke at ødelægge forholdet som det skete for din bror.. 

Men syntes det er flovt på en eller anden måde. Jeg er en voksen kvinde - jeg bør virkelig vide bedre  

Du ved jo også bedre! Ellers skrev du Jo ikke efter hjælp. 

Men spiseforstyrrelse, udløses ofte af noget psykisk. Og tanker og den psykologiske del, kan man desværre ikke altid, få med på ens rationelle tænkning. Du skal ringe til din læge - så ordner hun resten, slag i slag. Og din mand skal helt sikkert vide hvad der foregår. Hvordan skulle han ellers kunne hjælpe? 

Anonym skriver:

Tak 

Har lige kopieret mit indlæg og prøver at  få det sendt til min mand i en mail.  

Det virker måske latterligt. Men kan slet ikke overskue at sige det. Så det må blive på denne her måde. 

Ønsker jo ikke at ødelægge forholdet som det skete for din bror.. 

Men syntes det er flovt på en eller anden måde. Jeg er en voksen kvinde - jeg bør virkelig vide bedre  

Men kære du ... som en anden skriver, så ved du jo også bedre. Og nu er du gået i gang med en svær og sej process. Nemlig at bede om hjælp. Først herinde, dernæst hos din mand, og så hos jeres egen læge. Det kræver “nosser” - det er et meget vigtigt og modigt første skrift i at udvise omsorg for både dig selv og din familie.

Du går meget op i sundhed, men det du gør for din krop er utroligt usundt. Ja - du skal helt sikkert have hjælp. Det er meget modigt SF sig st åbne op.

Jeg ville netop også have foreslået at du viste din mand denne tråd.

Det første er af du får snakket med din mand. Det næste er at du bliver sygemeldt fra arbejde. Du skal ikke på arbejde, som du har det. Og så sender lægen dig videre til de rette som kan hjælpe dog.

held og lykke med det..

ps... hvad gik galt i forhold til din bror..?

Smølfine123 skriver:

Du går meget op i sundhed, men det du gør for din krop er utroligt usundt. Ja - du skal helt sikkert have hjælp. Det er meget modigt SF sig st åbne op.

Jeg ville netop også have foreslået at du viste din mand denne tråd.

Det første er af du får snakket med din mand. Det næste er at du bliver sygemeldt fra arbejde. Du skal ikke på arbejde, som du har det. Og så sender lægen dig videre til de rette som kan hjælpe dog.

held og lykke med det..

ps... hvad gik galt i forhold til din bror..?

Det var mig der skrev om min bror der havde en kæreste med anoreksi. Ikke ts det var det hun svarede på ❤️

Anonym skriver:

Tak 

Har lige kopieret mit indlæg og prøver at  få det sendt til min mand i en mail.  

Det virker måske latterligt. Men kan slet ikke overskue at sige det. Så det må blive på denne her måde. 

Ønsker jo ikke at ødelægge forholdet som det skete for din bror.. 

Men syntes det er flovt på en eller anden måde. Jeg er en voksen kvinde - jeg bør virkelig vide bedre  

Jeg synes slet ikke det er latterligt! ❤️ Det ER svært at få sagt. Jeg kender godt følelsen, hvis man har noget stort på hjerte. Jeg kan ofte heller ikke bare få det ud, men så hjælper det at skrive det til min kæreste. Og så kan vi tale bagefter. Men der skal hul på det ❤️ Og du viser netop at du ved bedre når du søger hjælp, som sagt, du ved den er gal, men en spiseforstyrrelse er en sygdom der skal behandles! Det kan man ikke fixe selv ❤️