Han er mig utro

Here goes..

Min mand og jeg har været sammen i 10 år. Vi har en datter på 10 måneder. 

Jeg har de sidste mange måneder efter vores datter er kommet til verden været små skuffet over hans måde at være far og mand på. Han priotere ikke os særlig højt, altid ude i weekenden og kommer sent hjem i hverdagene. Jeg har selvfølgelig forsøgt at tale med ham (SÅ mange gange) om det og fortælle hvad jeg føler. Han bliver sur, mener ikke at han priotere forkert, han elsker os og jeg kan jo bare tage ud og lade ham passe vores datter. Det kan jeg jo bare ikke, fordi han så sjældent faktisk er hjemme.... 

Nu har jeg fået en stærk mistanke om at han er mig utro med andre.. Han har før (for år tilbage, af hvad jeg ved) brugt forskellige sex dating sider... 

Jeg oprettede en profil på en af dem i sidste uge, for at se om jeg kunne finde ham eller om mine mistanker var ubegrundet. Men nej... Jeg fandt ham. Eller rettere hans krop.. men altså jeg kan godt kende mit eget soveværelse på et billede..... 

Jeg er bare sådan i vildrede.. Jeg skal jo ikke være sammen med den her mand resten af mit liv. For så bliver jeg en skygge for mig selv, og jeg vil være den bedste mor jeg kan for vores datter!! 

Jeg har bare virkelig svært ved at se hvordan det hele skal gå for mig. Først og fremmest, jeg aner ikke hvordan jeg skal snakke med ham. Han er så god til at spille ked af det og ulykkelig over hans gerninger, men han ændre sig tydeligvis aldrig. Problemet er bare at jeg virkelig elsker ham, alt det gode i ham, er mit livs kærlighed!! Jeg er bange for at jeg vil ende med at sige jamen så fortsætter vi da bare skat.... 

Dernæst, vi har både hus, huslån og biler sammen.. Vi har kun boet i huset ganske få år og jeg ved at hvis vi skulle håbe på et hurtigt salg vil vi miste flere hundrede tusinde. Han har et godt job og tjener rimelig godt. Jeg er lavtlønnet. Så er så bange for om jeg vil kunne klare mig økonomisk alene med min datter. 

Og til sidst er jeg faktisk meget bange for at han og vores datter ikke kommer til at få særlig meget samvær. Han har jo aldrig tid og har aldrig prioteret hende. Og det gør mig meget ondt på hendes vegne.

Min hjerne fortæller mig at jeg burde gå fra ham. Faktisk skriger den det til mig... Men mit hjerte elsker ham dybt og inderligt.. 

Anonym skriver:

Here goes..

Min mand og jeg har været sammen i 10 år. Vi har en datter på 10 måneder. 

Jeg har de sidste mange måneder efter vores datter er kommet til verden været små skuffet over hans måde at være far og mand på. Han priotere ikke os særlig højt, altid ude i weekenden og kommer sent hjem i hverdagene. Jeg har selvfølgelig forsøgt at tale med ham (SÅ mange gange) om det og fortælle hvad jeg føler. Han bliver sur, mener ikke at han priotere forkert, han elsker os og jeg kan jo bare tage ud og lade ham passe vores datter. Det kan jeg jo bare ikke, fordi han så sjældent faktisk er hjemme.... 

Nu har jeg fået en stærk mistanke om at han er mig utro med andre.. Han har før (for år tilbage, af hvad jeg ved) brugt forskellige sex dating sider... 

Jeg oprettede en profil på en af dem i sidste uge, for at se om jeg kunne finde ham eller om mine mistanker var ubegrundet. Men nej... Jeg fandt ham. Eller rettere hans krop.. men altså jeg kan godt kende mit eget soveværelse på et billede..... 

 

Jeg er bare sådan i vildrede.. Jeg skal jo ikke være sammen med den her mand resten af mit liv. For så bliver jeg en skygge for mig selv, og jeg vil være den bedste mor jeg kan for vores datter!! 

Jeg har bare virkelig svært ved at se hvordan det hele skal gå for mig. Først og fremmest, jeg aner ikke hvordan jeg skal snakke med ham. Han er så god til at spille ked af det og ulykkelig over hans gerninger, men han ændre sig tydeligvis aldrig. Problemet er bare at jeg virkelig elsker ham, alt det gode i ham, er mit livs kærlighed!! Jeg er bange for at jeg vil ende med at sige jamen så fortsætter vi da bare skat.... 

Dernæst, vi har både hus, huslån og biler sammen.. Vi har kun boet i huset ganske få år og jeg ved at hvis vi skulle håbe på et hurtigt salg vil vi miste flere hundrede tusinde. Han har et godt job og tjener rimelig godt. Jeg er lavtlønnet. Så er så bange for om jeg vil kunne klare mig økonomisk alene med min datter. 

Og til sidst er jeg faktisk meget bange for at han og vores datter ikke kommer til at få særlig meget samvær. Han har jo aldrig tid og har aldrig prioteret hende. Og det gør mig meget ondt på hendes vegne.

 

Min hjerne fortæller mig at jeg burde gå fra ham. Faktisk skriger den det til mig... Men mit hjerte elsker ham dybt og inderligt.. 

Kram 

Jeg er ked af det for jer (din datter og dig)

Men du ved hvad du skal gøre, videre nu - har prioriterer jer ikke, og han gøre ikke det grundlæggende i et forhold er dig tror - du fortjener bedre 

Ja, det bliver hårdt at få det hele at gå op, men det skal nok gå - 

Hvad viser du din datter om du bliver?  -  

Jeg synes du skal fortælle ham at du havde en mistanke, undersøgte det og fandt svar..

skæld ham ud, græd, få det hele ud. Og gør klart for ham at du ved han spiller alle kortene for at du skal tilgive og bare komme videre. Men det vil du ikke!!

Hvis i på nogen måde skal have en fremtid, skal i måske være hver for sig for en stund, mens i går i parterapi. På den måde ser han at du mener det, oplever forhåbentlig savn, men samtidig forsøger i at klinke skårene hvis muligt fordi du faktisk elsker ham og ønsker en samlet familie for din datter.. 

men ja. Hvis din tillid ikke kan bygges op igen på trods at terapi, så ved du i det mindste at i prøvede, og bruddet bliver forhåbentlig "pænere". Husk på at kærlighed ikke er alt. Kærlighed kan gøre blind, især ved mænd der er gode til at sætte et face på, som din mand. Ærlighed og tillid er mindst ligeså vigtigt... ��

Alt det praktiske og økonomiske er uoverskueligt, jeg ved det. Men tro mig. Det løser sig. En ting ad gangen. Og du kan sagtens forsørge dig selv og din datter selvom du er lavtlønnet. Du får alle børnepenge+ enlig tilskud og bidrag fra far. Hvis du bor til leje får du også boligstøtte, Og tilskud til institution. Jeg kender ingen enlige der ikke får det til at løbe rundt, uanset  om de er i arbejde, på kh eller dagpenge ❤️

Jeg er rigtig ked af at høre om jeres situation. Men jeg tror godt du selv ved, hvad du skal - og I mine øjne kan det kun gå for langsomt. Han er hverken er god mand for dig eller en god far for jeres datter - jo før I kommer derfra, jo mndre skade kan han nå at forvolde. Flyt hjem til dine forældre, en veninde... et eller andet. Pak en taske og fortæl ham, hvorfor du flytter og at I kan tales ved om et par dage, og få taget hul på det praktiske. Det praktiske løser sig, også rent økonomisk. Lige nu handler det om at få taget skridtet til at afslutte et meget usundt forhold. Få hjælps fra din omgangskreds, til at komme videre. Held og lykke med det hele. 

Mor11 skriver:

Jeg synes du skal fortælle ham at du havde en mistanke, undersøgte det og fandt svar..

skæld ham ud, græd, få det hele ud. Og gør klart for ham at du ved han spiller alle kortene for at du skal tilgive og bare komme videre. Men det vil du ikke!!

Hvis i på nogen måde skal have en fremtid, skal i måske være hver for sig for en stund, mens i går i parterapi. På den måde ser han at du mener det, oplever forhåbentlig savn, men samtidig forsøger i at klinke skårene hvis muligt fordi du faktisk elsker ham og ønsker en samlet familie for din datter.. 

men ja. Hvis din tillid ikke kan bygges op igen på trods at terapi, så ved du i det mindste at i prøvede, og bruddet bliver forhåbentlig "pænere". Husk på at kærlighed ikke er alt. Kærlighed kan gøre blind, især ved mænd der er gode til at sætte et face på, som din mand. Ærlighed og tillid er mindst ligeså vigtigt... ��

Alt det praktiske og økonomiske er uoverskueligt, jeg ved det. Men tro mig. Det løser sig. En ting ad gangen. Og du kan sagtens forsørge dig selv og din datter selvom du er lavtlønnet. Du får alle børnepenge+ enlig tilskud og bidrag fra far. Hvis du bor til leje får du også boligstøtte, Og tilskud til institution. Jeg kender ingen enlige der ikke får det til at løbe rundt, uanset  om de er i arbejde, på kh eller dagpenge ❤️

Øj. Du rammer spot on..  Og lige der hvor det gør ondt. For du har ret.

Jeg SKAL snakke med ham, og det skal være snart. Men jeg aner ikke hvordan jeg skal få ordene ud..  Jeg er så bange for fremtiden! 

Jeg er et menneske der godt kan lide orden og "kasser", planer og struktur. Og det er nok også det som gør det så uoverskueligt. Også at jeg jo elsker ham. 

Jeg vil det bedste for min datter. Min drøm var bare at det bedste var en "kerne familie" med en lykkelig far og mor.. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg er rigtig ked af at høre om jeres situation. Men jeg tror godt du selv ved, hvad du skal - og I mine øjne kan det kun gå for langsomt. Han er hverken er god mand for dig eller en god far for jeres datter - jo før I kommer derfra, jo mndre skade kan han nå at forvolde. Flyt hjem til dine forældre, en veninde... et eller andet. Pak en taske og fortæl ham, hvorfor du flytter og at I kan tales ved om et par dage, og få taget hul på det praktiske. Det praktiske løser sig, også rent økonomisk. Lige nu handler det om at få taget skridtet til at afslutte et meget usundt forhold. Få hjælps fra din omgangskreds, til at komme videre. Held og lykke med det hele. 

Jeg ved godt hvad jeg skal gøre ja.. Det er bare så ufatteligt svært at få taget skridtet.. 

Og jeg ved ikke hvordan jeg når over dette punkt. 

Jeg har slet ikke lyst til at flytte hjem til mine forældre, eller nogen af mine veninder.. Men det må det nok ende med for en periode.