3-årig dreng daglige sammenbrud

J-star skriver:

Hvordan er hans sprog? 

Har I snakket med ham, når han er faldet til ro?

Har I prøvet at sige nej? Sige hvis du kaster med dit legetøj, tager jeg det? 

Prøvet time out(der må de gerne skrige) ? 

Og nej han er ikke sindsyg, han er 3år gammel og hans reaktion er hjemme, hvor han deler jer med en lillesøster. 

Laver I noget alene med ham(en forælder af gangen), så lillesøster ikke er med hver gang? Hvis ja, hvordan er han så? 

 

Hvordan er h an i børnehaven? Steder hvor lillesøster ikke er?

Han kan sagtens føle sig overset, jaloux.

 

Hans sprog er rigtigt godt, men han vil ikke rigtigt snakke med os om det. Hvis jeg forklarer ham tingene mens jeg krammer ham bliver han oftest ked af det.

Han får et nej og får at vide at tingene går i stykker. Han får at vide at mor tager det hvis han kaster med det igen og så er der konsekvenser hvor mor lægger det væk hvis han bliver ved. Så bliver han ked og vred over at mor lægger det væk. 

Vi har prøvet time-out men i de her ekstreme tilfælde gør det kun tingene værre og jeg føler nærmere han har brug for forståelse. 

Jeg har været af sted med ham alene hvor han opførte sig nogenlunde pænt men godt kunne græde som en pisket over meget små ting. Men her opfører han sig (nogle gange) pænere. 

Han er vist ganske normal i børnehaven.. men han kommer også op at toppes med andre derovre og er nogle gange meget træt og ked når han bliver hentet. Vi har overvejet om han har brug for mere hvile, fx tilbage til lur, som han ikke har fået et par måneder (hvor han til gengæld først kunne sove ved 21 tiden) 

Det er muligt han er jaloux  jeg har overvejet det og vi forsøger også at give ham tid alene med en forælder eller komme på ferie hos bedsteforældre hvor al opmærksomheden er på ham. Da han opfører sig pænere (med mere forståelige vredesudbrud til tider) så kan det måske hænge sammen.. 

Stivdie skriver:

Kan det tænkes, at han mangler overskud?

Min datter blev storesøster I november, startede sprogskole I april og skulle egentlig have haft skiftet stue i børnehaven i maj, men det blev simpelthen for meget for hende. Hun havde et tilbagefald i renlighed, og havde skrigetur hver gang, der blev stillet krav til hende herhjemme.

Vi er blevet rådet til at give hende så korte dage som muligt og hjælpe hende meget - også med ting hun godt selv kan. Så pt hjælper vi hende med sko om eftermiddagen, når hun ikke kan overskue at få dem af. Og der er slækket på kravene om at hjælpe til, så vi kun tager de kampe der er nødvendige (børste tænder, sengetider, sidde ved bordet med familien i stedet for at lege, osv.).

Måske kan det også give mening for Jer? Tal evt med børnehaven om, hvordan de oplever ham sidst på dagen, om han virker træt osv. 

Tak for rådet, det vil jeg tage med mig. Vi har snakket om om man skulle køre en tur med ham hver dag for at lade ham få hvile. Han er ved at smide bleen (for anden gang) og måske kan han være helt udkørt over det og derfor er det så ekstremt lige nu. Vi har snakket om at han muligvis er helt udkørt og træt, så måske det kan have en sammenhæng. 

Lillefis90 skriver:

Min datter fik også vredesudbrud - især på mig. Det kom et stykke tid efter, jeg havde født.

Vi havde faktisk sådan et voldsomt udbrud, hvor jeg tænkte "det er fandeme ikke normalt det her!" - hun bed mig også! (hun har ALDRIG bidt nogle) 

Hun var vred over, at jeg havde sagt nej - hun kunne slet ikke rumme sin egen vrede, men jeg fastholdte mit nej, og jeg blev ved hende, men lod hende rase ud. Hun blev ved i rigtig lang tid, men jeg blev der, og jeg fastholdte mit nej. 

Efter hun havde haft det vredesudbrud - så har der ikke været noget siden. Det er virkelig mærkeligt. Vi snakkede med hende om, at man ikke må bide. Det snakkede hun så meget om efterfølgende. At man ikke måtte bide mor. 

Okay, tak for din kommentar  

Jamen det kan muligvis godt hænge sammen med lillesøster (som han ellers giver udtryk for at elske) og at han er jaloux og mangler os. Hans vredesudbrud har dog været flertallige og han falder ikke rigtigt ned eller stopper med dem når han ser at vi er vedholdende.   

Men måske han skal have tid med mor og far alene. 

Jeg tror ikke, han er sindsyg når han ikke udviser den samme adfærd hos bedsteforældre og i børnehave.

Jeg tænker umiddelbart, at det kan være de mange forventninger, som han oplever - børnehave, storebror, renlighed, sociale relationer, osv. Dermed mener jeg ikke, at I stiller en masse krav til ham, blot at han kan opleve at træde ind i en række nye situationer, som han skal lære at navigere i.

Jeg tænker ikke, at det er så alvorligt, selvom det må være megabelastende for jer at stå i. Jeg vil foreslå, at I kontakter en familieterapeut med fokus på, hvordan i støtter ham i de kommende måneder: er der situationer, hvor I kan hjælpe ham ved at være mere tydelige i jeres forventninger? Er der aktiviteter, I kan have sammen, som letter presset? Mere søvn er sjældent en dårlig ting.

Og så skal I huske, at børn giver udtryk for deres mest problematiske følelser, der hvor de er mest trygge. Hans adfærd er ikke udtryk for, at I er dårlige forældre. Det er først og fremmest udtryk for, at han tør være strid overfor jer, i modsætning til hos bedsteforældre og i børnehave.

L-mor skriver:

Jeg tror ikke, han er sindsyg når han ikke udviser den samme adfærd hos bedsteforældre og i børnehave.

Jeg tænker umiddelbart, at det kan være de mange forventninger, som han oplever - børnehave, storebror, renlighed, sociale relationer, osv. Dermed mener jeg ikke, at I stiller en masse krav til ham, blot at han kan opleve at træde ind i en række nye situationer, som han skal lære at navigere i.

Jeg tænker ikke, at det er så alvorligt, selvom det må være megabelastende for jer at stå i. Jeg vil foreslå, at I kontakter en familieterapeut med fokus på, hvordan i støtter ham i de kommende måneder: er der situationer, hvor I kan hjælpe ham ved at være mere tydelige i jeres forventninger? Er der aktiviteter, I kan have sammen, som letter presset? Mere søvn er sjældent en dårlig ting.

Og så skal I huske, at børn giver udtryk for deres mest problematiske følelser, der hvor de er mest trygge. Hans adfærd er ikke udtryk for, at I er dårlige forældre. Det er først og fremmest udtryk for, at han tør være strid overfor jer, i modsætning til hos bedsteforældre og i børnehave.

 

Tusind tak, det var virkelig rart at få at vide! Man begynder lidt at føle at man er forkert på den og en dårlig forælder. Vi forsøger os med at have minimum en ugentlig dag her i ferien hvor han har den ene forælder for sig selv uden for hjemmets rammer. Og så forsøger vi at være forstående og rolige fortsat 

Det er meget belastende og når min man ved sengetid bryder grædende sammen, så ved man at det er slemt.. men vi hænger i. Og gør vores bedste. 

Jeg synes han lyder som et dybt overstimuleret barn,som ikke ved hvad han skal gøre af sin uro.

Sådan reagere min 4 årige signalstærke søn,når verden bliver stor og for meget.

Anonym skriver:

Okay, tak for din kommentar  

Jamen det kan muligvis godt hænge sammen med lillesøster (som han ellers giver udtryk for at elske) og at han er jaloux og mangler os. Hans vredesudbrud har dog været flertallige og han falder ikke rigtigt ned eller stopper med dem når han ser at vi er vedholdende.   

Men måske han skal have tid med mor og far alene. 

Det er ikke fordi han ikke “elsker hende” -  han er tre år gammel og måske er han bare hammer jaloux. Forskellige følelser kan godt eksistere samtidig - og han har jo alt andet lige ikke selv valgt, at I skulle have hende 

Anonym skriver:

Tusind tak, det var virkelig rart at få at vide! Man begynder lidt at føle at man er forkert på den og en dårlig forælder. Vi forsøger os med at have minimum en ugentlig dag her i ferien hvor han har den ene forælder for sig selv uden for hjemmets rammer. Og så forsøger vi at være forstående og rolige fortsat 

Det er meget belastende og når min man ved sengetid bryder grædende sammen, så ved man at det er slemt.. men vi hænger i. Og gør vores bedste. 

Først: I er absolut ikke dårlige forældre, I er bare dem han er så tryg ved så han tør vise sin store frustration.

Den frustration kan handle om rigtig mange ting og han ved det formodentlig ikke en gang rigtig selv og derfor kan han ikke tale om det. Det er følelser der bobler over og så skriver han fordi han ikke kender løsningen, ikke kender vejen ud men ville ønske I gjorde.

Jeg tror du har helt ret i, at han ikke skal lades alene med en time pyt, for tror det han har brug for er at I kan fixe det. Det kan I så ikke, men I kan vise ham, at I kan lide ham og rumme ham selv når han er frustreret og skriger. 

For mig lyder han som en lille skøn dreng der lige nu synes at livet er overvældende, det er fantastisk, det er stimulerende og sjovt, men også stort og overvældende. Jeg ville her i ferien sætte tempoet helt ned, ikke en fast dag om ugen ud af huset med en forælder, med mindre det virker rigtigt. Droppe skemaer, strukturer og vi skal nå og så sætte tempo efter ham. Måske han har brug for at se på myrerne i to timer, måske han skal sidde i nattøj i 2 timer og høre historie, eller være en time om at spise frokost fordi han skal pjatte. Det kan også være der bare skal kastes sten i vandet i 2 timer mens I synger i vilden sky. Og ja måske var det en god idé i ferien at give ham hans lur igen og så have fokus på bleen, eller have fokus på luren og give ham bleen igen.

Jeg er også stor fortaler for man husker tiden til den store, men ofte så bliver det stimuleringstid, vi tager i zoo, biografen osv. Hvor jeg tror det de har brug for er rum og tid til bare at være i deres tempo som ikke er skemalagt ud fra arbejde, lillesøster, børnehave osv. Bare ro.... hellere soge: ej farmand nu tager du lillesøster for storebror og jeg skal have løst bogen færdig, skal tegne tegningen færdig osv end sige: vi må ud af huset så du kan få tid. 

Nå det var lidt af ordene her er en tidlig morgen på vagt på Roskilde festival