Han vil ikke have nr 3 alligevel

Min mand har meldt ud, at han ikke vil have flere børn. Vi havde ellers aftalt, at vi skulle have tre. Vi har to på 3,5 og 15 mdr. Han savner sin frihed og føler dig fanget.

Jeg er bare så ked af det. Føler pludselig, at det hele er meningsløst. Det er fjollet, det ved jeg godt. Men jeg er ikke færdig med at få børn. Jeg vil ikke se tilbage og fortryde, at jeg ikke fik de børn, jeg gerne ville, mens der var tid.

Hvad gør jeg??? 

Anonym skriver:

Min mand har meldt ud, at han ikke vil have flere børn. Vi havde ellers aftalt, at vi skulle have tre. Vi har to på 3,5 og 15 mdr. Han savner sin frihed og føler dig fanget.

Jeg er bare så ked af det. Føler pludselig, at det hele er meningsløst. Det er fjollet, det ved jeg godt. Men jeg er ikke færdig med at få børn. Jeg vil ikke se tilbage og fortryde, at jeg ikke fik de børn, jeg gerne ville, mens der var tid.

Hvad gør jeg??? 

Slår koldt vand i blodet. Jeres yngste er kun 15 mdr. Kan jo være han er klar til nr 3 om 1 år eller 2. 

Og hvis han ikke er så er der kun to ting at gøre. 1. Affinde sig med det da man jo ikk kan tvinge folk til noget de ikke vil. 

2. lader dig skille og får nr 3 alene med donor eller hvis du finder en ny mand. Dette scenarie synes jeg dog personligt ville være det helt forkerte. 

Anonym skriver:

Min mand har meldt ud, at han ikke vil have flere børn. Vi havde ellers aftalt, at vi skulle have tre. Vi har to på 3,5 og 15 mdr. Han savner sin frihed og føler dig fanget.

Jeg er bare så ked af det. Føler pludselig, at det hele er meningsløst. Det er fjollet, det ved jeg godt. Men jeg er ikke færdig med at få børn. Jeg vil ikke se tilbage og fortryde, at jeg ikke fik de børn, jeg gerne ville, mens der var tid.

Hvad gør jeg??? 

Du tager en dyb indånding og så kigger du på dine to små dejlige børn. Skal de virkelig undvære mor og far halvdelen af tiden fordi deres mor ikke kan tilsidesætte sit behov for (endnu) et barn?

Nej vel.

Derefter så RO PÅ! Dine børn er bittesmå og konsekvensen pt. er, at man er på og meget "bundet" hvilket din mand pt. har svært ved at være i. Derfor ønsker han sig (pt.? - det kan jo ændre sig?) ikke flere børn, og det er vel helt ok.

Jeg har aldrig forstået folk der på forhånd aftaler hvor mange børn de skal have / hvor mange mrd. der skal være mellem dem osv. Det er da noget man beslutter løbende, når man ser på, hvad man selv og ens familie kan holde til - ud fra hvilke(t) barn/børn man har fået?

Du tager en dyb indånding og så kigger du på dine to små dejlige børn. Skal de virkelig undvære mor og far halvdelen af tiden fordi deres mor ikke kan tilsidesætte sit behov for (endnu) et barn?

Nej vel.

Derefter så RO PÅ! Dine børn er bittesmå og konsekvensen pt. er, at man er på og meget "bundet" hvilket din mand pt. har svært ved at være i. Derfor ønsker han sig (pt.? - det kan jo ændre sig?) ikke flere børn, og det er vel helt ok.

Jeg har aldrig forstået folk der på forhånd aftaler hvor mange børn de skal have / hvor mange mrd. der skal være mellem dem osv. Det er da noget man beslutter løbende, når man ser på, hvad man selv og ens familie kan holde til - ud fra hvilke(t) barn/børn man har fået?

 

Spot on. Den der detail planlægning af ens fremtid er håbløs - især omkring noget så uforudsigeligt som børn.

Og jeg kan godt forstå han stejler. Man er bare så sindssygt meget på med de helt små børn så familielivet kan godt føles lidt klaustrofobisk til tider. Og så længe man har det sådan skal man selvfølgelig ikke sætte endnu flere børn i verden.

Som de andre siger - tag den med ro. Det kan være han skifter mening om nogle år.

Jeg kom med 2 ind i forholdet (på 0 og 2 år hvor han blev fuldtidsfar fra dag 1). Han ville ikke have flere. Vi venter nr. 5 nu. De vil spænde sig over 2-17 år når lillesøster/bror ankommer som en slutsurprice. Han var meget fasttømret dengang, men han er meget ansvarsfuld og vil sine børn det bedste, samt vi får oplevet ting og hinanden. Og kunne kun med tiden forene de ting. I starten kunne han ikke overskue eller se, det nogensinde blev muligt. 

Så alt kan ske. Men havde han ikke ville have flere, så havde jeg jo fået lov at få børn, og det var vigtigere, de fik et dejligt liv m en der gerne ville være en far plus deres mor. Istedet for at prioritere noget der dengang ikke fandtes.

Jeg ville også have haft det svært ved ikke at få opfyldt min drøm om flere børn, men så ville jeg måtte arbejde med det og lære at acceptere det. Selvfølgelig også fordi jeg ikke ville undvære min mand.

Jeg tænker også, at du skal tage det roligt. Jeg sagde, at mit barn blev enebarn... lidt før hun blev 3 så kom lysten igen. 

Ja, jeg har også sagt, at jeg aldrig skulle have børn. Nu har jeg 2!