Giftesyg, hvordan stopper jeg mig selv?

Hej alle i kloge kvinder  

jeg finder mig selv lidt i en uvant situation her jeg har i hele mit 7år lange forrige forhold haft en mening om at giftemål ikke var vigtigt for mig. Hvis vi skulle giftes var det mest af alt for at have en anledning til at holde en stor familiefest. Selve det at have papirer på hinanden og en ring som symbol, fandt jeg på ingen måde vigtigt.. 

meeeeen nu.. min kæreste og jeg har været sammen i 2 år. Og jeg elsker ham som jeg aldrig i mit liv har elsket en mand før! Jeg har bare lyst til at han skal være "endnu mere min" hvis muligt. Og mit hoved står ikke stille om gifte-tanker!  Vi taler en del om det som jokes og sådan, men vi VED begge at det BLIVER en realitet en dag. Men han har nogen "principper" og nogen praktiske årsager der gør han vil vente + det jo for faaaen skal være en overraskelse når han frier engang  og det er sådan set fint! Når jeg er rationel, vil jeg jo også helst sprede vores store livsbegivenheder udover nogen flere år, og vi har egenligt rigeligt med planer de næste 3-4 år 

men seriøst - jeg tager mig selv i at sidde og tænke over hvem der skal sidde i nærheden af hvem, så der er nogen til at oversætte talerne for dem der ikke taler dansk af vores venner og familie! Og hvad jeg vil sige i talen   Hvilket musik der ville passe til vielsen osv osv osv. Det er fuldstændig ÅNDSVAGT at gå og bryde mit hoved med! 

Hvordan!! Stopper man lige det latterlige tankemylder igen??? 

Haha jeg kender det.. Jeg har dog altid gerne ville giftes, og jeg kan næsten ikke vente til min kæreste frier og vi skal giftes, så alle kan se, at vi "tilhører hinanden" .. Og det et bestemt ikke blevet bedre, efter vi for nylig kørte forbi en kirke, og min kæreste sagde "nej der ligger en kirke.. Skal vi giftes derinde?", og vi er ikke forlovet endnu, han er langt fra at have råd til en ring, og så skal vi lige holde barnedåb først (om et år), så jeg blev da noget overrasket over, at han tænkte på bryllup frem for barnedåb.. Men det gør bare, at jeg er blevet endnu mere utålmodig nu .. 

Så jeg har ingen råd, men jeg forstår dig fuldt ud 

Haha jeg kender det.. Jeg har dog altid gerne ville giftes, og jeg kan næsten ikke vente til min kæreste frier og vi skal giftes, så alle kan se, at vi "tilhører hinanden" .. Og det et bestemt ikke blevet bedre, efter vi for nylig kørte forbi en kirke, og min kæreste sagde "nej der ligger en kirke.. Skal vi giftes derinde?", og vi er ikke forlovet endnu, han er langt fra at have råd til en ring, og så skal vi lige holde barnedåb først (om et år), så jeg blev da noget overrasket over, at han tænkte på bryllup frem for barnedåb.. Men det gør bare, at jeg er blevet endnu mere utålmodig nu .. 

Så jeg har ingen råd, men jeg forstår dig fuldt ud 

Dejligt i det mindste at vide at det ikke er mig den er helt gal med 

vi kigger på ringe hver eneste gang vi passerer en guldsmed  han vil gerne være sikker på at vide hvad der falder i min smag - vi har totalt forskellig smag i langt det meste