I går aftes meddelte jeg min mand, at jeg ikke længere kunne se formålet med, at vi var sammen, og at vi skulle drøfte muligheden for skilsmisse.
Vores forhold har kørt dårligt længe, og vi kysser, krammer og rør ikke længere ved hinanden. Denne del har han aldrig lagt op til, og da jeg stoppede med at tage initiativet ophørte det.
Vi taler ikke sammen mere ud over praktisk koordinering, og hvad vi hver især har oplevet på arbejde.
Jeg har før foreslået parterapi, men det afviser han blankt.
Da jeg i går nævnte skilsmisse, blev han vred, og udbrød "hvad fanden er det for noget at sige". Han vil ikke høre på, hvad jeg siger og føler.
Hvad skal jeg gøre herfra? Inderst inde ønsker jeg jo ikke skilsmisse, men jeg kan ikke se, hvordan vi kommer igennem det her, når vi ikke kan tale om problemerne sammen eller med en terapeut. Vi har fælles børn.
Anmeld
Citér