Er det bare mig?

Hej alle 

Jeg er lidt irreteret på min mand pt. 

Han har været væk siden torsdag morgen og er først kommet hjem kl. 02. I nat. Torsdag skulle han til et vigtigt møde, og der var spisning mm. om aftenen og det er selvfølgelig helt fint. Fredag til lørdag har han været sammen med 6 kammerater, hvor de har siddet og spillet computer og hygget sig. Det havde været aftalt længe, så det var fint at han tog afsted. Han kom som sagt hjem i nat, og jeg har nu hentet morgenbrød, støvsuget og ryddet op (om lidt kommer der en legekammerat, som vi skal passe nogle timer). Jeg har prøvet at vække ham, men han er stadig ikke kommet ud af sengen. Er ærligt talt skuffet. 

Jeg har været alene med børnene siden torsdag morgen, og vi har en lille som stadig ammes om natten, og jeg har en vigtig eksamen i næste uge, som jeg ikke har læst så meget op på de seneste dage, da jeg jo har været alene med børnene. Min mor har dog hjulpet fredag, hvor jeg kunne læse et par timer heldigvis. 

Men er jeg helt urimelig fordi jeg synes at han bør komme ud af fjerene? Jeg har været oppe mellem 5-6 de sidste 4 døgn og er også træt. 

Ærlige meninger tak. 

Hvis min mand uplanlagt var "forsvundet " torsdag til lørdag/søndag var jeg også blevet godt gal i skralden. Har man derimod lavet en aftale om, at han har en friweekend (gå-i - byen weekenden) ville jeg mene, at det er fejt at genne ham op nu. 

Min ærlige mening:

han skal da se og komme op og i gang og hjælpe sin familie i stedet for at være så egoistisk! 

Han har haft en masse frihed, og samvær med venner. Han må op nu, og deltage i familiens liv. 

Din eksamen er vigtig, nu må han træde til. 

Du lyder både large og sød. Han må påskønne det nu, og lette måsen. 

Rosa-Sofia85 skriver:

Hvis min mand uplanlagt var "forsvundet " torsdag til lørdag/søndag var jeg også blevet godt gal i skralden. Har man derimod lavet en aftale om, at han har en friweekend (gå-i - byen weekenden) ville jeg mene, at det er fejt at genne ham op nu. 

Det var planlagt fredag-lørdag, og det torsdag er noget der kom før en uge siden og det er arbejdsrelateret og det var vigtigt at han deltog. Det er jeg ikke sur over. Derudover har han ikke været i byen, og har ikke drukket eller noget, men siddet og spillet computer. Jeg regnede bare med at han ville stå op i nogenlunde tid nu vores ældste datter får gæster om lidt og børnene har savnet ham. De har ikke set ham siden onsdag aften udover lige to timer fredag, hvor han kom forbi efter arbejde inden han tog videre. 

Jeg havde bare vækket ham. Op med ham! Han har haft en masse “frihed”. Nu må han hjælpe til igen. 

Jeg ville også blive irriteret, især når du også har en eksame hen over hovedet. 

LSS skriver:

Min ærlige mening:

 

han skal da se og komme op og i gang og hjælpe sin familie i stedet for at være så egoistisk! 

Det mener jeg jo også. Har prøvet at vække ham 2 gange nu og har rent rundt og støvsuget og larmet lidt for at han vågnede. Han siger bare ja og bliver liggende Det er jeg altså lidt skuffet over. Syntes jo også at han har haft tid til at hygge sig alene og gøre hvad han vil. Men han bestemte jo selv først at komme hjem i nat. Troede han kom hjem måske bare et par timer tidligere så han var mere frisk i dag. 

Torsdag var der eksamens seminar fra 16-18, hvor jeg ikke deltog da han var ude med arbejdet. Så føler også at jeg bøjer mig for ham. Og uden brok. 

Lillefis90 skriver:

Jeg havde bare vækket ham. Op med ham! Han har haft en masse “frihed”. Nu må han hjælpe til igen. 

Jeg ville også blive irriteret, især når du også har en eksame hen over hovedet. 

Jeg har forsøgt. Men vil ikke prøve mere fordi vil ikke have ufred foran børnene. Men er sku ked af det

Hallobertha skriver:

Han har haft en masse frihed, og samvær med venner. Han må op nu, og deltage i familiens liv. 

Din eksamen er vigtig, nu må han træde til. 

Du lyder både large og sød. Han må påskønne det nu, og lette måsen. 

Tak for svar  Og forståelse. Nu er han endelig stået op.