Anonym skriver:
Jeg har været gift i snart 6 år.
Min mand har altid synes selv han er meget begavet og intelligent det er han nok, høj uddannelse og godt arbejde. 
Træls at høre på men jeg har altid kommet med en nederen bemærkning, og sagt noget ala hvor det det fantastisk vi har dig i verden, der er så fantastisk osv. - så gider han ikke
problemet er nu bliver han værre 
Han ligner mere og mere sin far, som er et komplet røvhul, og snakker udelukkede om sig selv
- Fuck denne ændring bekymrer mig 
jeg skal ikke være gift med ham om han tager mere til sin far, det liv magter jeg simpelthen ikke.
Han har været sin far modsætning, men nu ændrer han sig, og er mere og mere sin far
jeg har tænkte vi skal i parterapi. 
så vi kan stoppe denne udvikling.
andre der har oplevet dette?
Det lyder ikke særligt hyggeligt, at den ene part i et ægteskab fremhæver sig selv, og den anden svarer sarkastisk på det hver gang. Har man behov for at hævde sig selv i usædvanlig grad, hvad enten det gælder intellekt, udseende, håndværksmæssige færdigheder etc., tyder det for mig på mindreværd og oplevelsen af ikke at blive anerkendt. Det virker lidt heftigt at kalde ham narcissistisk, men du kender ham selvfølgelig bedst.
Når min mand - som har mange talenter, men ikke just er den intellektuelle type - indimellem tyr til selvros og pral, irriterer det mig nok, men jeg tager det som udtryk for, at han føler sig overset, ikke bekræftet, talt hen over hovedet på osv. Så gør jeg mit bedste for at vise ham, at han er elsket og respekteret, ikke så meget for sin kunnen, men for at være det dejlige menneske, han er. Hvis jeg i stedet ironiserede, ville han i endnu højere grad have behov for at italesætte sine evner, tænker jeg.
Noget helt andet er, hvis han nedgør dig og betvivler din intelligens - det ville være usselt og sølle, men det skriver du intet om.
Jeg tænker, at parterapi kunne være en løsning for jer, såfremt DU også er klar på evt. at se i øjnene, at alle fejl og mangler ikke ligger hos ham. Jeg hører jævnligt om folk, der går med partneren i parterapi i klar forventning om, at den anden part skal ændre sig, og så enkelt er det jo sjældent. Så - vil du “fixe” din mand, eller er du åben for, at der også kunne komme ting på bordet, som krævede en ændring fra din side? Ellers er det nok desværre spild af tid og penge.
