Anonym skriver:
Jeg befinder mig vist desværre i et døende forhold, som jeg virkelig ønsker at redde...
vi overvejer parterapi, da vi ligesom ikke rigtigt selv kan finde ud af det, men inden vi går i gang med sådan en omgang, kunne jeg da godt tænke mig at høre fra andre, der har prøvet.
Virkede det for jer?
Det har hjulpet os. Vi var et sted, hvor vi mest af alt var sammen for børnenes skyld, måske også, fordi jeg ikke kunne overskue alt det praktiske og økonomiske i forbindelse med en skilsmisse. Men så lovede vi hinanden at give vores forhold alt, hvad vi overhovedet havde i os en sidste gang, også selvom jeg på det tidspunkt følte lede ved min mand. Alt det, vi havde gået og talt om, som bare aldrig blev til noget, fik vi gjort og så parterapi oveni. Det tog også hele to år med parterapi, samt en stor, vedholdende og svær indsats fra os begge i tiden udenfor samtalerne.
Noget som gør os så stærke sammen i dag er, at vi har set hinanden kæmpe for os og det vi har sammen. På den måde ved vi, at den anden vil det lige så meget som os selv. Det giver en tryghed og ro, som har givet plads til at kærligheden har kunnet blomstre op. For nylig var vores familie i dyb krise, hvor alt var kaos. Og der blev det tydeligt, at vi kan kæmpe sammen, og er sindssygt gode sammen i både gode og dårlige tider.
Men jeg tror, at det kan gå enten den ene eller anden vej. Enten får man det bedre eller også finder man ud af, at man helst vil være fri for hinanden. Og så handler det også om at finde en god terapeut - og hvordan gør man så lige det... Det ved jeg faktisk ikke. Vi startede nogle år tidligere hos en, som ville have os til at fortælle hinanden, hvad vi elsker ved hinanden, hvad vi var taknemmelige for hos den anden, hvad vi havde lært hinanden og den slags. Det sted var vi slet, slet ikke og den tilgang forværrede vores relation. Men da vi kom hen til den psykolog, som hjalp os, vidste vi det med det samme, at det var den rigtige psykolog for os.
