Hej kvinder.
Jeg ved dårlig nok hvor jeg skal starte, men har brug for at komme nu med min vrede..
Jeg er blevet skilt for lidt over et år siden fra min søns far. Vi ligger stadig i bodelling sag som skal for byretten om et par måneder. Sagen har været i gang i over et år, håber snart det er overstået så der kan komme ro på den del.
Vi blev i sin tid skilt fordi han var en drengerøv med alt for stort D. Han gjorde hvad der passede ham når det passede ham. Købte båd bag om ryggen på mig, som han så efterfølgede brugte alt sin tid på imens jeg var nybagt mor (Alene hjemme), når ja.. og så første gang han skulle ha en tur på den flotte nye speedbåd, drikker han hjernen ud og sejler på grund i en ulykke så han kunne ha slået sig selv ihjel og hans mange venner. Så var der alle de dage han ikke var hjemme, men når han så var hjemme beklaget han sig over alle havde et sjovere liv end ham. En ferie hvor vi skulle afsted en måned, to uger før melder han fra grundet arbejde (forståligt nok, han var selvstædig den gang), men jeg bliver sendt alene på ferie med et 10 måneder gammelt barn (godt nok til et hus jeg kendte), men set i bagspejlet ville han gene ha os afsted. Min mor tog så med i sidste øjeblik en uge og så skulle han komme i en uge/10 dage. han kommer så derned i en aften og var sammen med mig og hans barn, dagen efter kom hans bror (han skulle jo underholdes), broren blev der en uge, og de sidste to dage var han der med os alene. En måneds kærligheds ferie blev til 3 dage alene sammen. inden rejsen skal det lige siges at han skulle til et eller andet løb(som han ikke går op i normalt), og en kæmpe fest. så han hverken kørte os i lufthaven eller var hjemme inden vi tog afsted.
Der var en dag hvor vi spiser aftensmad bagefter, får vores barn et bad. Vores barn sidder i badekaret og jeg siden af. min x mand sætter i opvasken. Han kommer ud og kigger han mig dybt i øjenen og siger, ER DET DET? Er det her livet som forælder, med det mest triste og latterlige smil som om han bare har lyst til at forlade lortet ( som han nok ville kalde os)
Tænker bare jeg vil nævne få ting så i får en fornemmelse af hvem han er.. ej men det ville blive flere romaner hvis jeg skulle forklarer om min oplevelse som gift med ham....... men..
Det hele ender ud i en bytur hvor han er mig utro. Han havde bag om ryggen på mig forfalsket min underskrift og skrevet hans telefon over i mit navn, det blev så til gavn for mig fordi jeg ringede jo bare til telefonselvskabet og fik nummert han ringede til. Det var en sød pige som ikke viste han havde en kæreste, og som kunne fortælle mig om hvad de havde sammen. Stakkels pige, skal lige siges hun er uforskyldt og det fik hun også afvide mange gange fordi hun blev så ked.
Helt ærligt, det var faktisk ikke utroskaben der gjorde jeg ville skilles, det var bare prikken over iet og havde intet af mig selv tilbage, min kærlighed var brugt op og har aldrig kigget mig tilbage, (skrammende føler intet i forhold til ham).. var ikke engang sur, skulle bare væk!
Jeg flyttede og har et hjem der harmonier for vores barn og mig. Iøvrigt har vi et barn der får "top karrikter" af pædagoger fra vuggestuen og børnehavnen, han er en livs glad dreng der er social begavet, er motorisk god, omsorgsfuld og udadvendt. Et eller andet rigtigt har vi gjort sammen, og det er det vigtigeste for mig!!
Min x mand har ville tilbage lige siden vi er gået fra hinanden. Altså så meget, at han underholdte selvskabet om bordet i mens han underskrev skilsmispapierne, at han ville fri til mig igen og jeg var hans kærlighed. Han tog 3 uger på ferie (imens vi flyttede fra lejligheden, IGEN ALENE) tag dog forhelved ansvar, du har et barn!! da han kom hjem var han ulykkelig og græd hele tiden. Hans humør var farligt for mig og vores barn. Den ene dag kastede han vand på mig og havde et truende adfærd foran vores barn, den anden dag lå han på vores trappesten og græd, råbte han ville tilbage.
for lige at komme lidt videre i historien, så vil jeg forklarer om problemet som holder mig vågen om natten!
I statforvaltningen bliver vi enige om (også fordi jeg stadig ammer på det tidspunkt). Hver onsdag til aftensmad, hver anden weekend fra lørdag 8 - 18 .. søndag fra 8 - 15. På det tidspunkt kan vi jo godt samarbejde fordi han vil tilbage til mig og jeg (må akende) at jeg nød han var til at stole på fordi han ville ha mig tilbage. Så selv om jeg stadig var færdig med ham, nød jeg vores samarbejde 
Med tiden fik han mere samvær (selvfølgelig, det mit barns far). så der kom overnatning på og fik aldrig vores barn passet hvis jeg skulle noget, det var kun ham jeg kontaktede. Alle uger var ikke ens, han fik altid mere samvær også selv om hans humør skiftede overfor mig ( fordi han var jo altid den forsigtige men gode far overfor vores barn der ville vise han kunne tag ansvar).
Der har selvfølgelig været MANGE ting hvor min familie og veninde har rystet, og været nervøse for mig og mit barn fordi han er den meget faktisk syge mand der virkelig kunne trange til at få hjælp til at sætte ord på hvad der forgår i hans hoved. (han har haft en barndom med svigt, far der drak (drikker stadig), og mor der laver sit liv gennem sine børn)
kommer hele tiden til at forklarer mere ind hvad eg vil frem til 
Undskyld!
Min x mand har stadig skiftede humør.. (grundet retsagen ved siden af alt det her). Den ene dag står han og råber rotte efter mig og vores barn, den anden dag giver han sig tid til en god aflevering. Han har solgt vores fælles egendom (han håber han kan bruge pengene inden at jeg får min andel). han bor i en campingvogn i roskilde, har godt nok adresse hos en ven. Han har fået en kæreste som hedder det samme som mig, ligner mig på en prik og har et barn (hvilket jeg faktisk ønskede for ham, at han kunne finde ro og med en kvinde der havde et barn så jeg viste mit barn blivet passet på, også fordi han kan finde på at drikke (avet fra hans far) i selvskab med børn.
Jeg må ikke møde hans kæreste, også selv om jeg har mødt hendes barn. Jeg har sågar efterspurt det fordi jeg gerne vil vide hvem mit barn er sammen med, det må jeg ikke. Han kommer stadig hjem med vores barn til mig uden han har fået lur, træt og sulten. forkert påklædning til vejret. for et par dage siden kom min barn i solskinsvejr hjem i fyldt trænings sæt , t-s og strømper. håret var vådt af sved. I vinters kom han hjem flere gange uden bleer og den ene gang i nattøj uden overtøj 
Så er der ingen info overhovet, han vil gerne tale men ikke om de ting jeg sprøger om. han lyver og fanger ham hele tiden i løgne, i tror det er løgn. det er faktisk så vildt at han snakker om han har købt lejligheder til 8.500.000,- , han fortælle hans kæreste er gravid som var det en joke. Jeg ved ikke hvad op og ned er, hvis jeg har været usikker osv osv osv osv... så er det intet iforhold til nu! aner ikke hvor mit barn er, hvad selvskab han er i, hvad de har oplevet. Altså selv hans kæreste fandt jeg ud af eksisteret ved mit barn kom hjem med hendes nummer på armen fordi de havde været i legeland. De havde ikke kendt hinande en måned så fortalte han de skulle sove i seng alle 4 sammen, efterfulgt af at han griner at han bare hygger sig (altså hun ikke er en for ham) hvor det er mig der siger er du helt væk, så skal du ikke trække vores barn ind i det! Det værreste er at imens han har været på ferie med hende har han skrevet 4 beskeder til mig hvor meget han ikke kan leve uden mig og hans "familie" (mig og vores barn). Han har AlDRIG fået et svar tilbage.
Lige nu er samværet
En uge: tirdag aftensmad og onsdag Aftensmad, og lørdag til søndag.
Anden uge: onsdag til torsdag overnatning.
Vil gerne i statforvaltningen igen og få lavet en aftale på skrift, fordi han lav hele tiden lave aftalerne om og jeg er kan ikke holde til mere!!
jeg er dybt ulykkelig over at sende mit barn med sådan en ustabil mand. mit hjerte banker fra jeg aflevere ham til han er hjemme igen. Han henter uden barnesæde i bilen, og lyver så jeg ved aldrig hvor mit barn befinder sig. Jeg vil så gerne et samarbejde, et samarbejde hvor vi vil det samme for vores barn. Skabe trykhed, rammer, regler..
Det er okay hvis han bare vil være weekendsfar, men så er det også bare kun det han skal være.
Vi har gjort det godt fordi vores søn trives lige nu, men det er satmer også hårdt at være alene om at rette op hele tiden. og er så bange for at han kan få mere samvær fordi jeg vil gerne ha han får en hel weekend men det er fordi at jeg håber at kunne få overnatning i hverdagen væk fordi jeg igen vil ha mit søn har et rolig stabilt liv som han tydeligt ikke har hos sin far.
Er der nogle der ved hvordan de griber det hele an i statforvaltningen med et barn på 2 1/2 , snart 3?
Min x mand er meget begavet i samvær med folk. Han fortæller dem hvad de vil høre og tager røven på dem bag efter. Er så mange for de "falder" for hans charme! 
