Hjælp mig og fortæl at jeg ikke er den eneste!

Jeg har lige for en time siden fortalt min kæreste og far til mine to små børn at jeg er i tvivl om os. Og at jeg er bange for at splitte vores liv af hvis jeg fortryder det hele om en måned (hvis jeg går). Vi har været sammen i 9 år. Vi har skændtes rigtig meget. De sidste mange gange har vi været ved at gå fra hinanden hver gang fordi vi begge bliver så frustreret af at vi ikke kan løse problemerne! Han er ikke interesseret i parterapi. Jeg laver generelt det meste praktiske omkring børnene hele tiden, da han har nogle psykiske ting som gør at han har svært ved at gøre mange ting. Børnene elsker ham rigtig højt.

I sidste weekend kom det så langt ud af jeg var ved at pakke en taske til mig og ungerne. Men vi blev alligevel.

jeg har det sidste stykke tid haft ondt i maven når jeg skulle hjem til ham og er altid blevet misundelig når jeg ser andre lykkelige par! Han friede for nogle år siden, hvor jeg selvfølgelig sagde ja. Men jeg har ikke ville giftes endnu, fordi jeg er bange for at gøre noget forkert.

Jeg har ikke meget lyst til sex og har generelt ikke haft det i mange år.

Jeg er så bange for at splitte vores liv af og så fortryde det hele

hjælp i andre og fortæl mig at jeg ikke er den eneste der har været meget i tvivl! Aner ikke hvad jeg skal gøre! Om jeg skal prøve livet som single mor til to eller blive her og måske fortryde det om fem-ti år! Jeg ved godt at det er hårdt at være alene til to.

Please hjælp mig en eller anden! ��

Anonym skriver:

Jeg har lige for en time siden fortalt min kæreste og far til mine to små børn at jeg er i tvivl om os. Og at jeg er bange for at splitte vores liv af hvis jeg fortryder det hele om en måned (hvis jeg går). Vi har været sammen i 9 år. Vi har skændtes rigtig meget. De sidste mange gange har vi været ved at gå fra hinanden hver gang fordi vi begge bliver så frustreret af at vi ikke kan løse problemerne! Han er ikke interesseret i parterapi. Jeg laver generelt det meste praktiske omkring børnene hele tiden, da han har nogle psykiske ting som gør at han har svært ved at gøre mange ting. Børnene elsker ham rigtig højt.

I sidste weekend kom det så langt ud af jeg var ved at pakke en taske til mig og ungerne. Men vi blev alligevel.

 

jeg har det sidste stykke tid haft ondt i maven når jeg skulle hjem til ham og er altid blevet misundelig når jeg ser andre lykkelige par! Han friede for nogle år siden, hvor jeg selvfølgelig sagde ja. Men jeg har ikke ville giftes endnu, fordi jeg er bange for at gøre noget forkert.

Jeg har ikke meget lyst til sex og har generelt ikke haft det i mange år.

Jeg er så bange for at splitte vores liv af og så fortryde det hele

hjælp i andre og fortæl mig at jeg ikke er den eneste der har været meget i tvivl! Aner ikke hvad jeg skal gøre! Om jeg skal prøve livet som single mor til to eller blive her og måske fortryde det om fem-ti år! Jeg ved godt at det er hårdt at være alene til to.

Please hjælp mig en eller anden! ��

Hvor gamle er jeres børn og sover de igennem? 

Grunden til at jeg spørger er at jeg selv har været ekstremt i tvivl og stadig kan blive det. Men de sidste 3 måneder hvor den mindste har sovet igennem har simpelthen givet mig et overskud så jeg kunne mærke at jeg alligevel elskede min mand. Min mand har vidst det hele tiden og har jo selvfølgelig været bange for at miste mig og har derfor også hjulpet ekstra meget i hjemmet og specielt efter at min sidste barsel stoppede. 

Jeg kan stadig blive i tvivl, selvom overskuddet er bedre. Men så har vi nogle gode og hyggelige oplevelser sammen som et par med vores to små børn og griner og hygger og dette vil jeg simpelthen ikke slippe. I en periode havde vi også sex, selvom jeg ikke rigtig havde lyst, men jo mere forspil der var jo mere tændt blev jeg og fik jo lyst alligevel. Og nu er vores sexliv ret godt. 

Det jeg i bund og grund siger det er, at jeg tror, at alle kan være i tvivl engang imellem og forbande den anden part langt pokker i vold. Men at man skal tænke på, at tingene også bliver nemmere jo ældre børnene bliver og der derved bliver mere kærestetid.  

Jeg var i en periode i tvivl hver dag..  men var så også i den periode hvor han var flyttet ud fordi han havde det rigtig skidt og skulle lige finde sig selv. Der gled vi helt væk fra hinanden.

men jeg hang i, og tænkte “når vi kommer op af dette hul så vi mega stærke og seje sammen”!!

der gik 6 måneder før vi kom op og der var en nat hvor jeg grad hele natten og tænkte nu var det nok. Men endnu en gang blev jeg, nok fordi min kæreste altid lige finder lidt ekstra overskud de dage og fordi jeg er mega stædig! 

Men bøtten vendte og vi havde for nylig den bedste tur i Berlin! 

Nu det så mig der er nede og dykke pga sorg over noget andet, men vi bor sammen igen og ved det nok skal lykkes. 

Så ja jeg er i tvivl, men jeg ved at det vil der altid være en snert af i et forhold i hårde tider. Jeg syntes det også er fedt vi sammen kan arbejde os henimod det forhold vi ønsker 

I min optik er der ikke noget der hedder ikke at ville til parterapi når man er sammen og har små børn og skændes hele tiden.

uanset om I vælger at gå fra hinanden eller være deleforældre skal kommunikationen fungere.

fortæl ham at det skal I - og fortæl ham hvorfor.  Ellers ville jeg tage konsekvensen og flytte mig. Ingen børn eller voksne er tjent med skænderier. Men man kommer langt med samtaleterapi.

og man ligger ikke på en briks og bliver psykoanalyseret... hvis det er det han frygter

Anonym skriver:

Jeg har lige for en time siden fortalt min kæreste og far til mine to små børn at jeg er i tvivl om os. Og at jeg er bange for at splitte vores liv af hvis jeg fortryder det hele om en måned (hvis jeg går). Vi har været sammen i 9 år. Vi har skændtes rigtig meget. De sidste mange gange har vi været ved at gå fra hinanden hver gang fordi vi begge bliver så frustreret af at vi ikke kan løse problemerne! Han er ikke interesseret i parterapi. Jeg laver generelt det meste praktiske omkring børnene hele tiden, da han har nogle psykiske ting som gør at han har svært ved at gøre mange ting. Børnene elsker ham rigtig højt.

I sidste weekend kom det så langt ud af jeg var ved at pakke en taske til mig og ungerne. Men vi blev alligevel.

 

jeg har det sidste stykke tid haft ondt i maven når jeg skulle hjem til ham og er altid blevet misundelig når jeg ser andre lykkelige par! Han friede for nogle år siden, hvor jeg selvfølgelig sagde ja. Men jeg har ikke ville giftes endnu, fordi jeg er bange for at gøre noget forkert.

Jeg har ikke meget lyst til sex og har generelt ikke haft det i mange år.

Jeg er så bange for at splitte vores liv af og så fortryde det hele

hjælp i andre og fortæl mig at jeg ikke er den eneste der har været meget i tvivl! Aner ikke hvad jeg skal gøre! Om jeg skal prøve livet som single mor til to eller blive her og måske fortryde det om fem-ti år! Jeg ved godt at det er hårdt at være alene til to.

Please hjælp mig en eller anden! ��

Du skal hverken gå eller blive og fortryde.

Du skal finde en parterapeut og meddele ham, at I begynder i parterapi på &. dato. Hvis han vil give jeres forhold en chance, tager han med.

I modsat fald tager du derhen alene og bruger terapien til at blive klar over, hvordan DU kommer videre. Man kan godt gå i parterapi alene.

Nu fik jeg snakket det hele igennem med ham!

vi har valgt at give det et sidste forsøg. Jeg har fortalt ham præcis hvordan jeg har det og hvad vi skal arbejde på. Jeg fortalte ham at jeg har ondt i maven når han kommer hjem fordi jeg er træt af hvis vi skal skændes. Han åbnede så meget op, tror måske det var fordi jeg faktisk sagde at jeg ikke kan leve i det. Det er første gang han er åbnet så meget op for mig. Et skridt i den rigtige vej! Og vi snakkede sammen uden at skændes. 

Jeg får absolut nul søvn for tiden og har ikke rigtig fået det siden lige efter jul, da vores søvn på snart et år døjer med ører og alt hvad man kan døje med  

  Fat mod - hvis du elsker ham og kan mærke det helt inde bagved - selvom der er langt derindxmm w. Livet med børn er benhårdt og kræver håret arbejde, tillid, respekt, og tålmodighed. Manglende søvn er roden til alt ondt / vi har netop baby i huset (nummer tre barn her i huset) og vi er slået en del tilbage med skænderier og dårligt forhold. Men mindstemand er nu 6mdr og inden længe rammer man lyset igen. 

Hvis duer i tvivl om du elsker ham - så er det en anden snak.