Trænger bare til at læsse af.

Jeg er træt. SÅ træt. Der er absolut ingenting, der kører som det skal. 

På arbejdet driller det hele, og min kontrakt udløber lige om lidt. Men jeg er alt for udmattet til, at søge noget andet. 

Mit ægteskab falder fra hinanden. Vi har ikke haft sex i over et år, og jeg får det dårligt hver gang han nærmer sig. Jeg er forelsket i min kollega og det er tilsyneladende gengældt. Nej, jeg har ikke haft handlet på det, og gør det heller ikke, men det varmer hele min krop når jeg ser ham, og jeg mærker det kilder helt ud i fingerspidserne. Jeg undgår ham så meget som det er muligt, ved godt jeg skal lade det ligge. Det er bare så rart at mærke sig selv når jeg kigger ind i hans øjne, og jeg føler mig helt tanket op af energi når vi haft en samtale.   

Jeg orker ikke at skulle sige til min mand at jeg vil skilles. Vil ikke gøre ham ked af det, for han er en god mand og far. Jeg elsker ham bare ikke på den måde mere og det ændrer sig ikke. Men jeg kan ikke bære tanken om, at gøre ham ked af det. Det har han ikke fortjent. 

Mine børn er dejlige og sunde, så de prøver grænser konstant og hele tiden. De er tvillinger på 3 år med fart over feltet. Det kan være så skide svært at være pædagogisk hele tiden når man bare trænger til lidt ro. Men jeg gør det selvfølgelig, det er jo ikke deres skyld. 

Jeg har i øvrigt tourette, der giver en masse kropslig uro og er samtidig særlig sensitiv. 

Lige nu tror jeg bare, at et fuldtidsjob samtidig med små børn og de andre udfordringer er for stor en mundfuld. Jeg synes godt nok, at jeg er træt af at kæmpe. 

Starter til psykolog igen i næste uge. Jeg kender ham og han kender mig gennem mange år. Det bliver dejligt. 

Jeg trængte dog lige til at lægge det et sted i mellemtiden, hvor der ikke er nogen der ved hvem jeg er. Nu skal der arbejdes og træffes gode beslutninger. Jeg kan alt for mine skønne børn 

Pas på jer selv og hinanden derude! 

godt at du søger hjælp og anerkender at du har brug for det :)

man kan godt "drukne" i hverdagslivet ind i mellem..

Anonym skriver:

Jeg er træt. SÅ træt. Der er absolut ingenting, der kører som det skal. 

På arbejdet driller det hele, og min kontrakt udløber lige om lidt. Men jeg er alt for udmattet til, at søge noget andet. 

Mit ægteskab falder fra hinanden. Vi har ikke haft sex i over et år, og jeg får det dårligt hver gang han nærmer sig. Jeg er forelsket i min kollega og det er tilsyneladende gengældt. Nej, jeg har ikke haft handlet på det, og gør det heller ikke, men det varmer hele min krop når jeg ser ham, og jeg mærker det kilder helt ud i fingerspidserne. Jeg undgår ham så meget som det er muligt, ved godt jeg skal lade det ligge. Det er bare så rart at mærke sig selv når jeg kigger ind i hans øjne, og jeg føler mig helt tanket op af energi når vi haft en samtale.   

Jeg orker ikke at skulle sige til min mand at jeg vil skilles. Vil ikke gøre ham ked af det, for han er en god mand og far. Jeg elsker ham bare ikke på den måde mere og det ændrer sig ikke. Men jeg kan ikke bære tanken om, at gøre ham ked af det. Det har han ikke fortjent. 

Mine børn er dejlige og sunde, så de prøver grænser konstant og hele tiden. De er tvillinger på 3 år med fart over feltet. Det kan være så skide svært at være pædagogisk hele tiden når man bare trænger til lidt ro. Men jeg gør det selvfølgelig, det er jo ikke deres skyld. 

Jeg har i øvrigt tourette, der giver en masse kropslig uro og er samtidig særlig sensitiv. 

Lige nu tror jeg bare, at et fuldtidsjob samtidig med små børn og de andre udfordringer er for stor en mundfuld. Jeg synes godt nok, at jeg er træt af at kæmpe. 

Starter til psykolog igen i næste uge. Jeg kender ham og han kender mig gennem mange år. Det bliver dejligt. 

Jeg trængte dog lige til at lægge det et sted i mellemtiden, hvor der ikke er nogen der ved hvem jeg er. Nu skal der arbejdes og træffes gode beslutninger. Jeg kan alt for mine skønne børn 

Pas på jer selv og hinanden derude! 

 

Selvfølgelig fortjener din mand ikke at blive ked af det, men han fortjener endnu mindre at være sammen med en kvinde der ikke elsker ham på den måde, han fortjener faktisk at blive sat fri, så han har mulighed for at finde en kvinde der kan elske ham på den måde, jeg synes faktisk det er respektløst at du intet fortæller ham bare fordi du ikke orker det! 

Anonym skriver:

Selvfølgelig fortjener din mand ikke at blive ked af det, men han fortjener endnu mindre at være sammen med en kvinde der ikke elsker ham på den måde, han fortjener faktisk at blive sat fri, så han har mulighed for at finde en kvinde der kan elske ham på den måde, jeg synes faktisk det er respektløst at du intet fortæller ham bare fordi du ikke orker det! 

 

Jeg har sagt til ham, at jeg ikke kommer til at få lyst til at være sammen med ham på nogen seksuel måde igen. Jeg har sagt, at jeg ikke er sikker på hvad der skal ske fremadrettet. Men han tror jeg ændrer mening på et tidspunkt. Jeg har også sagt, at jeg synes han fortjener bedre og at jeg synes han skal finde en anden. Men jeg har svært ved at gøre ham ked af det og tage det sidste skridt. Det er derfor jeg har søgt hjælp.

Anonym skriver:

Jeg har sagt til ham, at jeg ikke kommer til at få lyst til at være sammen med ham på nogen seksuel måde igen. Jeg har sagt, at jeg ikke er sikker på hvad der skal ske fremadrettet. Men han tror jeg ændrer mening på et tidspunkt. Jeg har også sagt, at jeg synes han fortjener bedre og at jeg synes han skal finde en anden. Men jeg har svært ved at gøre ham ked af det og tage det sidste skridt. Det er derfor jeg har søgt hjælp.

Jeg forstår godt du ikke vil gøre ham ked af det, de færreste mennesker ønsker at såre et andet menneske, men det gør det stadig ikke okay  Jeg tænker at det også påvirker dig, at gå og vide at du er sammen med en mand som du ikke elsker på den måde længere, men han stadig elsker dig, han bliver selvfølgelig ked, men han kommer over det, han kommer videre 

Anonym skriver:

Jeg er træt. SÅ træt. Der er absolut ingenting, der kører som det skal. 

På arbejdet driller det hele, og min kontrakt udløber lige om lidt. Men jeg er alt for udmattet til, at søge noget andet. 

Mit ægteskab falder fra hinanden. Vi har ikke haft sex i over et år, og jeg får det dårligt hver gang han nærmer sig. Jeg er forelsket i min kollega og det er tilsyneladende gengældt. Nej, jeg har ikke haft handlet på det, og gør det heller ikke, men det varmer hele min krop når jeg ser ham, og jeg mærker det kilder helt ud i fingerspidserne. Jeg undgår ham så meget som det er muligt, ved godt jeg skal lade det ligge. Det er bare så rart at mærke sig selv når jeg kigger ind i hans øjne, og jeg føler mig helt tanket op af energi når vi haft en samtale.   

Jeg orker ikke at skulle sige til min mand at jeg vil skilles. Vil ikke gøre ham ked af det, for han er en god mand og far. Jeg elsker ham bare ikke på den måde mere og det ændrer sig ikke. Men jeg kan ikke bære tanken om, at gøre ham ked af det. Det har han ikke fortjent. 

Mine børn er dejlige og sunde, så de prøver grænser konstant og hele tiden. De er tvillinger på 3 år med fart over feltet. Det kan være så skide svært at være pædagogisk hele tiden når man bare trænger til lidt ro. Men jeg gør det selvfølgelig, det er jo ikke deres skyld. 

Jeg har i øvrigt tourette, der giver en masse kropslig uro og er samtidig særlig sensitiv. 

Lige nu tror jeg bare, at et fuldtidsjob samtidig med små børn og de andre udfordringer er for stor en mundfuld. Jeg synes godt nok, at jeg er træt af at kæmpe. 

Starter til psykolog igen i næste uge. Jeg kender ham og han kender mig gennem mange år. Det bliver dejligt. 

Jeg trængte dog lige til at lægge det et sted i mellemtiden, hvor der ikke er nogen der ved hvem jeg er. Nu skal der arbejdes og træffes gode beslutninger. Jeg kan alt for mine skønne børn 

Pas på jer selv og hinanden derude! 

 

Vil bare sende dig et stort kram. Selv om man godt ved og kan se alt det logiske og rationelle og fornuftige man burde og skulle gøre, så kan det hele bare virke så overvældende og enormt trættende. Det skal nok blive bedre