Han er ikke interesseret i sexlivet.

300515 skriver:

Synes helt ærlig at du skal gå. Du fortjener da så meget bedre. Der er ikke tale om en mand, der generelt ikke har meget lyst, har en svær/presset periode, er syg eller lign. Der er tale om, at den mand du skal tilbringe de næste 60 år med og dele alle op og nedture i dit liv med, simpelthen ikke finder dig attraktiv eller har respekt nok for dig til at finde en løsning for jer begge. Han behandler dig så grimt og får dig til at tro at du kan gøre noget ved problemet, uden at han reelt vil være sammen om at finde løsningen. Det er så respektløst at han anerkender din lyst, dine behov, dine følelser og generelt dig som partner, menneske og kvinde! Sikke dog en klaphat. Det er måske ikke ønskværdigt at stå alene om et barn, men du skal nok finde en anden - en der respekterer dig. Og hellere stå alene end at stå med de sorger imens du skal lære at være mor. Tænk hvor meget overskud han tager fra dig - i stedet for at bidrage og drage omsorg. Det er hårdt for et parforhold, at få et barn. Vil du virkelig bruge den første tid med dit dyrebareste på at danse efter hans pibe, når du nok reelt ikke kan gøre den store forskel alene alligevel. Problemer i et parforhold er 2 menneskers problemer og man bør være sammen om at finde en løsning. Desværre lyder det ikke som et forhold, der overlever i længden alligevel.

Jeg er enig i, at problemerne skal være fælles. Men det er ikke sikkert han synes der er noget forkert i det her ? men jo, jeg føler jo, at det er som han er mig utro psykisk.. Hvis han alligevel ikke ønsker at forbedre sex livet med mig, men i stedet finder sin egen løsning ved at stalke naboen på Instagram og utallige andre piger som bor i hans tidligere by.

Kan man godt leve sådan her ? Det ved jeg ikke.

jeg tænker jo som sagt, at jeg bare er sej, når jeg kan prøve og leve med det.

Anonym skriver:

Jeg er enig i, at problemerne skal være fælles. Men det er ikke sikkert han synes der er noget forkert i det her ? men jo, jeg føler jo, at det er som han er mig utro psykisk.. Hvis han alligevel ikke ønsker at forbedre sex livet med mig, men i stedet finder sin egen løsning ved at stalke naboen på Instagram og utallige andre piger som bor i hans tidligere by.

Kan man godt leve sådan her ? Det ved jeg ikke.

jeg tænker jo som sagt, at jeg bare er sej, når jeg kan prøve og leve med det.

 

Se det som at du er langt sejere hvis du er tro mod dig selv, dine ønsker for dit eget liv og lykke. Hvis du ikke lader en anden styre dit liv og lade dig holde ud, affinde dig med ting og acceptere dårlig behandling. Livet er aaaalt for kort til at forblive ulykkelig bevidst. Der er kærlighed, respekt, lyst og sommerfugle i maven i andres forhold. Det må du også gå efter og kræve af din partner og af dig selv og for dig selv, om det bliver med ham eller en anden.

Anonym skriver:

Se det som at du er langt sejere hvis du er tro mod dig selv, dine ønsker for dit eget liv og lykke. Hvis du ikke lader en anden styre dit liv og lade dig holde ud, affinde dig med ting og acceptere dårlig behandling. Livet er aaaalt for kort til at forblive ulykkelig bevidst. Der er kærlighed, respekt, lyst og sommerfugle i maven i andres forhold. Det må du også gå efter og kræve af din partner og af dig selv og for dig selv, om det bliver med ham eller en anden.

Jo du har ret..

men jeg elsker ham, jeg kan da stadig få sommerfugle i maven. Jeg tænder stadig på ham efter 3 år. Men ja, det virker meget forceret  

Anonym skriver:

Jeg er enig i, at problemerne skal være fælles. Men det er ikke sikkert han synes der er noget forkert i det her ? men jo, jeg føler jo, at det er som han er mig utro psykisk.. Hvis han alligevel ikke ønsker at forbedre sex livet med mig, men i stedet finder sin egen løsning ved at stalke naboen på Instagram og utallige andre piger som bor i hans tidligere by.

Kan man godt leve sådan her ? Det ved jeg ikke.

jeg tænker jo som sagt, at jeg bare er sej, når jeg kan prøve og leve med det.

 

Men når det er et problem for dig, så er det et problem for parforholdet og i forlængelse heraf også hans problem. Når det så endda er ham, der er årsagen til dit “problem”, så er det jo endnu mere hans ansvar at stå sammen om at finde en løsning.

I forhold til at føle at du er mere sej ved at holde ud - hvad ville du ønske dit eget barn gjorde i din situation? Ville du ønske dit barn holdet ud og bare fandt sig i den behandling eller ville du støtte dit barn i at gå fra den situation, når det har gjort alt hvad det kan for at redde forholdet, men stadig bliver behandlet så grimt?