Farmor

Hej, jeg fik i går afvide, at min kære farmor er blevet indlagt til observation , fordi hun har selvmord på tankerne.  Siden min farfars død i oktober sidste år, er hun kun blevet  mere og mere ked af det. Det skete efter at hun havde snakket med sin psykiater, som blev meget bekymret for min farmors tilstand

Jeg har ikke snakket med hende i et halvt års tid, efter at jeg blev smidt ud hjemmefra af min far. Hun var heller ikke glad for min beslutning om at beholde mit barn med min kæreste. Er gravid i 31. uge nu

Jeg sidder og overvejer om jeg skal besøge hende. Jeg kan ikke rigtig klare tanken, hvis hun skulle begå selvmord, uden at jeg har forsøgt at mødes med hende.  Men samtidigt er jeg lidt bange for at det kun gør det hele værre.

Vi har altid haft et tæt forhold. 

Jeg har mistet en veninde i marts måned der besluttede at begå selvmord, og jeg tænker at det er meget forfærdeligt, hvis hun beslutter sig for det.

Ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det hele 

Hvis I altid har haft et godt forhold, så synes jeg, at du skal besøge hende.. Det kan måske endda hjælpe, at hun ser sit barnebarn være gravid, selvom hun ikke var/er glad for det.. Men du vil altid tænke på det og fortryde det, hvis du ikke prøver..

Håber det bedste for jer begge 

Jeg synes også du skal besøge hende, og at hun måske reagerer anderledes på graviditeten,  nu hvor det er en realitet og synligt. Måske det kan give en ny glæde :-)

Anonym skriver:

Hej, jeg fik i går afvide, at min kære farmor er blevet indlagt til observation , fordi hun har selvmord på tankerne.  Siden min farfars død i oktober sidste år, er hun kun blevet  mere og mere ked af det. Det skete efter at hun havde snakket med sin psykiater, som blev meget bekymret for min farmors tilstand

 

Jeg har ikke snakket med hende i et halvt års tid, efter at jeg blev smidt ud hjemmefra af min far. Hun var heller ikke glad for min beslutning om at beholde mit barn med min kæreste. Er gravid i 31. uge nu

 

Jeg sidder og overvejer om jeg skal besøge hende. Jeg kan ikke rigtig klare tanken, hvis hun skulle begå selvmord, uden at jeg har forsøgt at mødes med hende.  Men samtidigt er jeg lidt bange for at det kun gør det hele værre.

 

Vi har altid haft et tæt forhold. 

Jeg har mistet en veninde i marts måned der besluttede at begå selvmord, og jeg tænker at det er meget forfærdeligt, hvis hun beslutter sig for det.

 

Ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det hele 

 

Du vil i al din tid, hvis du ikke forsøger at tage kontakt til din farmor, have hende i tankerne hvis der sker noget. Når mennesker er sårbare efter tab og depression er der desværre mange mennesker der trækker sig fra omverdenen og isolerer sig, eller bliver glemt af sine kære fordi de ikke ved hvordan de skal være der for dem. Det kan være din farmor har været uenig i din beslutning  men det kan være når hun ser din spirrende mave at hun begynder at glæde sig på jeres og egne vegne.

Din farmor kan sidde tilbage med umådelig dårlig samvittighed over hendes reaktion og tør måske ikke række hånden ud til dig. 

Jeg personligt ville synes at mødet med din farmor ville være værd at forsøge, vil hun ikke have besøg af dig eller er ubehagelig, så ved du at du har truffet det rigtige valg for 6 mdr siden, når I Ikke har set hinanden efter. 

Det er nok hvad jeg ville have gjort. 

Camillos skriver:

Du vil i al din tid, hvis du ikke forsøger at tage kontakt til din farmor, have hende i tankerne hvis der sker noget. Når mennesker er sårbare efter tab og depression er der desværre mange mennesker der trækker sig fra omverdenen og isolerer sig, eller bliver glemt af sine kære fordi de ikke ved hvordan de skal være der for dem. Det kan være din farmor har været uenig i din beslutning  men det kan være når hun ser din spirrende mave at hun begynder at glæde sig på jeres og egne vegne.

Din farmor kan sidde tilbage med umådelig dårlig samvittighed over hendes reaktion og tør måske ikke række hånden ud til dig. 

Jeg personligt ville synes at mødet med din farmor ville være værd at forsøge, vil hun ikke have besøg af dig eller er ubehagelig, så ved du at du har truffet det rigtige valg for 6 mdr siden, når I Ikke har set hinanden efter. 

Det er nok hvad jeg ville have gjort. 

Præcis, jeg vil have det så skidt, hvis hun gør det.

Jeg tager kontakt til hende senere efter arbejde  Omend så har jeg gjort forsøget, hvis hun altså afviser mig.

Anonym skriver:

Hej, jeg fik i går afvide, at min kære farmor er blevet indlagt til observation , fordi hun har selvmord på tankerne.  Siden min farfars død i oktober sidste år, er hun kun blevet  mere og mere ked af det. Det skete efter at hun havde snakket med sin psykiater, som blev meget bekymret for min farmors tilstand

 

Jeg har ikke snakket med hende i et halvt års tid, efter at jeg blev smidt ud hjemmefra af min far. Hun var heller ikke glad for min beslutning om at beholde mit barn med min kæreste. Er gravid i 31. uge nu

 

Jeg sidder og overvejer om jeg skal besøge hende. Jeg kan ikke rigtig klare tanken, hvis hun skulle begå selvmord, uden at jeg har forsøgt at mødes med hende.  Men samtidigt er jeg lidt bange for at det kun gør det hele værre.

 

Vi har altid haft et tæt forhold. 

Jeg har mistet en veninde i marts måned der besluttede at begå selvmord, og jeg tænker at det er meget forfærdeligt, hvis hun beslutter sig for det.

 

Ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det hele 

 

Du skal besøge hende. Hun er meget syg, tydeligvis, og dit besøg kan være det, der giver hende lidt lys i mørket. Og for din egen skyld skal du vide med dig selv, hvis hun i værste fald ikke er her om en måned, at du gjorde noget - det vil give dig skyldfølelse, hver gang du tænker på hende fremover, at vide, du forholdt dig passiv. 

Glem for en tid hendes reaktion på graviditeten. Det er, hårdt sagt, ikke dine sårede følelser, der er i centrum nu. Det er liv eller død for din farmor lige nu. 

Og skulle du blive afvist, så vil du stadig vide med dig selv, at du gjorde, hvad du kunne og ikke lod frygt/ubehag/modvilje holde dig tilbage. Igen: Hun er syg. Hjælp hende. 

Anonym skriver:

Hej, jeg fik i går afvide, at min kære farmor er blevet indlagt til observation , fordi hun har selvmord på tankerne.  Siden min farfars død i oktober sidste år, er hun kun blevet  mere og mere ked af det. Det skete efter at hun havde snakket med sin psykiater, som blev meget bekymret for min farmors tilstand

 

Jeg har ikke snakket med hende i et halvt års tid, efter at jeg blev smidt ud hjemmefra af min far. Hun var heller ikke glad for min beslutning om at beholde mit barn med min kæreste. Er gravid i 31. uge nu

 

Jeg sidder og overvejer om jeg skal besøge hende. Jeg kan ikke rigtig klare tanken, hvis hun skulle begå selvmord, uden at jeg har forsøgt at mødes med hende.  Men samtidigt er jeg lidt bange for at det kun gør det hele værre.

 

Vi har altid haft et tæt forhold. 

Jeg har mistet en veninde i marts måned der besluttede at begå selvmord, og jeg tænker at det er meget forfærdeligt, hvis hun beslutter sig for det.

 

Ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det hele 

 

Jeg ville gøre det, hun er din farmor, og jeg ville have det så dårligt hvis hun døde og jeg bare havde holdt mig væk. 

Ræk en hånd frem.

Camillos skriver:

Du vil i al din tid, hvis du ikke forsøger at tage kontakt til din farmor, have hende i tankerne hvis der sker noget. Når mennesker er sårbare efter tab og depression er der desværre mange mennesker der trækker sig fra omverdenen og isolerer sig, eller bliver glemt af sine kære fordi de ikke ved hvordan de skal være der for dem. Det kan være din farmor har været uenig i din beslutning  men det kan være når hun ser din spirrende mave at hun begynder at glæde sig på jeres og egne vegne.

Din farmor kan sidde tilbage med umådelig dårlig samvittighed over hendes reaktion og tør måske ikke række hånden ud til dig. 

Jeg personligt ville synes at mødet med din farmor ville være værd at forsøge, vil hun ikke have besøg af dig eller er ubehagelig, så ved du at du har truffet det rigtige valg for 6 mdr siden, når I Ikke har set hinanden efter. 

Det er nok hvad jeg ville have gjort. 

Jeg er enig i det meste, men ikke det sidste. Et suicidaltruet menneske må og kan man ikke forvente noget som helst af. Hvis hun nægter at tage imod eller er ubehagelig, fortæller det kun noget om hendes alvorlige tilstand her og nu. 

Nu arbejder jeg til dagligt med netop den slags mennesker, og ofte skyldes det jo en depression der har fået lov til at styre lidt for længe uden at den er behandlet. Mange vil nok blive overrasket over at mange ældre faktisk bliver indlagt pga. dette. 

Som pårørende til disse mennesker, skal man gøre sig det klart, at de er styret af noget de selv har svært ved at kontrollere. Det betyder at et besøg kan gøre en stor forskel, men måske også være en skræmmende oplevelse som pårørende. At se ens familie komme så langt ned at de ikke ser nogen udvej. Hvor et bedre  og mere lykkeligt liv virker så uendeligt langt væk.  Depression af den type, vil man ofte prøve at afhjælpe med både medicin og samtaler og heldigvis går det godt for de fleste. Man skal bare være OBS på at få hjælp hurtigt og holde øje med om der kommer tegn igen bagefter, selv flere år efter. Så hun vil nok få god brug af sin families støtte.

Jeg synes du skal besøge hende og vise du er der hvis hun har brug for det, bare ikke forvent at der er overskud til at give igen lige nu. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg er enig i det meste, men ikke det sidste. Et suicidaltruet menneske må og kan man ikke forvente noget som helst af. Hvis hun nægter at tage imod eller er ubehagelig, fortæller det kun noget om hendes alvorlige tilstand her og nu. 

Det er jeg godt klar over, men ønsker hun ikke kontakten til ts kan ts ikke gøre noget lige nu.